Det blev til 9 dage paa motorcykel gennem Vietnams hoejland fyldt med oplevelser, vinkende boern og fantastisk natur.

For at starte helt fra dag 1 blev jeg hentet loerdag morgen forrige uge af Nam, min guide og chauffoer. Vi startede med at koere til My Son, et Unesco World Heritage site. My Son er ruinerne fra et forhistorisk kongerige, men det var nu ikke specielt imporende, da det meste er jeavnet med jorden efter krigene, og jeg allerede har brugt rigelig tid med flottere ruiner i Ayutthaya og Sukhotai. Maa dog medgive at dets spektakulaere placering midt i junglen alligvel vandt lidt point hos mig. Herefter blev der eandret lidt i de oprindelige planer og vi koerte nordpaa til Ba Na Hills hvor der er verdens leangste cablecar, der tager en med paa en 18 minutters tur 5 km. op til toppen af bjerget hvor der, udover en Pagoda og en keampe Buddha, ikke var andet end et nyaabnet resort og haandvearkere i feard med at bygge flere hoteller. Som en turist fra Saigon (der var kun vietnamesiske turister der) udtrykte det: "Man tager til Ba Na for at se hvad det er, og naar man har set det ville man oenske man var blevet hjemme." Jeg overnattede i Danang, hvilket passede mig fint for det var en by jeg havde sprunget over mellem Hue og Hoi An, saa jeg brugte aftenen paa at tage en spadsertur rundt.

Paa dag 2 startede vi med at koere til Marble Mountain 9 km. uden for Danang. Marble Mountain er et helligt bjerg hvor der er forskellige hellige huler og pagodaer. Det var en meget varm dag, saa jeg maatte konstant tage et hvil, og da jeg tog en pause med en forfriskende kokosnoed kom der to andre turister forbi, to piger paa omtrent min alder. De kom tydeligvis lige fra stranden, for det eneste den ene havde paa var en bikini og en loes T-Shirt der stoppede midt paa numsen. Jeg maatte endnu engang undres over hvordan folk kleader sig uden at tage hensyn til normerne i landet de besoeger. Det er virkelig en ommer at besoege et helligt sted uden bukser paa. Jeg tror ikke hun registrerede det selv, men vietnameserne pegede fingre af hende og maate tilbageholde fnis idet hun gik forbi.
Saa var det tid til at koere mod bjergene, og vi stoppede ved et vandfald samt en teplantage. Herefter kom vi til den foerste ud af rigtig mange minoritetslandsbyer jeg besoegte de kommende dage, hvilket foregik paa den maade at jeg simpelthen blev sat af og saa kunne jeg ellers gaa ind i landsbyen. Isaer boernene er meget interesserede, men ogsaa de voksne og hurtigt samler der sig en flok af tilskuere. Ingen snakker engelsk (Udover "Hello"), og nogle steder snakker de ikke engang vietnamesisk. Isear nummer to landsby jeg besoegte denne dag - Cotu minoritet - var en oplevelse. Jeg blev budt indenfor af to maend, og budt paa mad (ved ikke hvad det var, men tror det var noget indmad. Muligvis hjerte) og whiskey, alt imens det meste af landsbyen samledes omkring os. Det var festligt. I et forfeardeligt regnvejr koerte vi videre mod den lille by Prao, hvor vi overnattede.

Paa dag 3 forlod vi Prao tidligt om morgenen og koerte ind paa Ho Chi Minh trail. Det var endnu en dag fyldt med fantastisk natur, landsbyer, rismarker og vandboeffler i deres rette element. Jeg blev inviteret ind flere steder, samt besoegte en skole. Vi overnattede i guldgraver byen Kham Duc, hvor jeg var en tur forbi markedet. Hver by har sit marked, og det var ikke saa forskelligt fra alle andre steder. Dag 4 var ligesom dag tre en helt spektakulear tur gennem bjergene med udsigt til jungle saa langt oejet rakte. Vi kom forbi endnu et par vandfald, samt en del landsbyer hvor flere af dem havde store traditionelle forsamlingshuse, hvis udformning er forskellig afheangig af hvilket minoritet det er. Jeg saa ogsaa nogle store krigsmindesmearker (hvilket der er mange af i hoejlandet, da der var mange kampe her), en kaffeplantage og et sted de lavede mursten. Denne nat var vi i Kon Tum.

Dag 5 startede i Kon Tum's aeldste katolske kirke, der er speciel fordi den er bygget af trae. De fleste i hoejlandet er katolikker, ogsaa minoriteterne. Bag kirken ligger et boernehjem med ca. 200 boern boende. Jeg brugte et par timer sammen med de mindste. Der var een voksen sammen med de 15 smaa boern jeg var ved, saa der var nok at se til. De er meget opmearksomhedskreavende, hvilket nok heanger sammen med at der ikke er lang tid til hvert barn til dagligt. Jeg holdt en lille en-maaned gammel baby, hvilket var en udfordring, for en af de lidt stoerre piger hang i buksebenet paa mig samtidig. Det var hjerteskearende at staa med det lille barn, der var fuldsteandig stille og ikke sagde en lyd alt den tid jeg holdt ham. Han bare stirrede lige op i luften. Bagefter blev jeg vist rundt og saa de forskellige sovesale, koekkenet og skolen.
Lige i udkanten af Kon Tum ligger der en stor Bahnar minoritetslandsby. Lige da jeg er hoppet af motorcyklen er der en pige der vinker mig ind, og jeg endte med at bruge det halve af dagen hos hende sammen med hendes kusine og en veninde. Dang, Gyom og Ni No. De snakkede alle fint engelsk og vi havde det rigtig hyggeligt. Der skulle vaere bryllup i landsbyen om soendagen, hvilket jeg blev inviteret til, men desvaerre maatte jeg sige nej, for jeg ikke kunne blive da jeg jo havde en motorcykel ventende paa mig, og det ikke tidsmeassigt ville kunne lade sig goere at naa tilbage til soendag. Vi aftalte jeg kunne komme igen senere, og udvekslede E-mails. Herefter var der endnu nogle landsbyer og traditionelle huse, inden vi svingede ned af en vej med fyrretreaer paa begge side og omkringet af soer. Det var en gammel vulkan, og det er nok et af de smukkeste steder jeg har vearet i Vietnam. Natten blev tilbragt i Pleiku.

Dag 6 var en kort dag. Vi startede med at koere til en stor gummitreasplantage lidt uden for byen hvor jeg saa dem toemme saften fra treaerne, og proevede at roere ved det. Det bliver simpelthen gummiagtigt naar det toerer. Herefter var jeg forbi pebbertreaer hvor de var igang med at hoeste pebberet, og flere landsbyer. Der var endnu nogle krigsmindesmearker, hvor der paa det ene var opfoert navne paa de doede. De fleste var ikke mere end 17-18 aar. Vi kom tidligt til Buon Ma Thuot, hvor jeg brugte aftenen paa at faa hvilet ud.

Dag 7 boed paa flere landsbyer, samt Lak Lake. En keampe soe omgivet af bjerge. Vi stoppede hos en familie der "dyrkede" silkelarver, som de saa sealger til fabrikker, og senere paa dagen var jeg paa saadan en fabrik hvor jeg saa hvordan de rullede silken af larverne (det er pupperne der bliver brugt) osv. Vejen var utrolig bumpet denne dag, hvilken gjorde de neaste dage til tortur pga. oem ryg og bagdel, samt problemer med mine knae jeg ellers ikke havde mearket noget til i lang tid, da jeg havde overanstrengt kneaene i et forsoeg paa at tage fra for bumpene. Paa vejen mod Dalat, som var endestationen denne dag kom vi forbi mange flere kaffeplantager. Hoejlandet er det primeare sted for kaffedyrkning og det er big business, hvilket tydeligt kunne ses paa det keampe huse der begyndte at dukke frem. Taet paa Dalat besoegte jeg en stor pagoda hvor en munk gav mig en lykkeamulet.

Dag 8 var reserveret til at se Dalat. Troede egentlig dette var sidste dag, og vi halvdelen af dagen skulle se Dalat og resten af halvdelen skulle koere til Nha Trang, men jeg troede forkert. Foerst saa jeg Vietnams sidste konges hus, som var virkelig flot, og ligesaa flot var haven omkring det. Dalat er fyldt med blomster, og hele vejen rundt om byen er der drivhuse hvor de bliver dyrket, og jeg var ogsaa i byens blomsterpark. Herefter var jeg forbi byens Crazyhouse, som ja, er crazy. Det er ligesom at treade ind i en fantasiverden, og det mest skoere er, at man rent faktisk kan leje sig ind i vearelserne. Paa vej til Dragon Pagoda saa jeg byens gamle togstation, hvor der var tralvt med at blive taget bryllupsbilleder. Dalat er den by vietnamesere tager paa honeymoon i. Dragon Pagoda var utrolig flot dekoreret, og havde et stort taarn med udsigt over omraadet. Om aftenen var midtbyen spearret af for trafik og der var marked.

Dag 9 var det saa blevet tid til at koere mod kysten igen, og paa tre timer koerte vi fra naaletreaer til kokospalmer og tryggende hede.

Alt i alt har det vearet en fantastisk oplevelse, og jeg har set steder jeg ikke ville kunne veare kommet til paa egen haand. Desvearre blev jeg syg paa andendagen, og det meste af turen kunne jeg ikke spise hvilket gjorde mig virkelig udmattet hurtigt. Heldigvis slog det mig ikke ud, eller tvang mig til at opgive noget. 9 dage var dog rigtig lang tid at skulle veare "paa" naar jeg er vant til at tage alt i eget tempo, og paa de sidste dage laegtes jeg virkelig efter noget tid for mig selv.

Nu nyder jeg bare Nha Trangs strand og restauranter. Jeg kunne ikke faa mig selv til at sige det, for det er nearmest nationalspisen og det eneste man kan koebe mere oede steder, men jeg bryder mig ikke om nuddelsuppe, og nu har jeg levet af det - naar jeg altsaa kunne spise - de sidste 9 dage. Maa indroemme jeg hungrede efter mere varieret kost. Jeg venter paa at faa forleanget mit visum, hvilket tager 3 dage, og efter det er jeg endnu ikke helt klar over hvor jeg tager hen, men muligvis tager jeg en sloejfe nordpaa igen til Kon Tum og besoeger Dang, Gyom og Ni No, nu jeg kan bruge lige saa lang tid jeg vil der.

Her i Nha Trang staar jeg for foerste gang overfor et problem ved at vaere alene... Jeg kan ikke naa og smoere solcreme paa midten af ryggen.