Profile
Blog
Photos
Videos
Hilsener fra Córdoba:
Vi tog en bus fra Rosario til Córdoba, en rigtig universitetsby, som vi kun har hoert godt om, hvilket bestemt har vist sig at vaere sandt. Det var en virkelig fed by, med en rigtig laekker atmosfaere og mange andre backpackere. Vi boede paa et rigtig godt hostel, Che Seguelro, som indtil videre har vaeret det bedste. Ejeren, Fernando, gav os en meget varm velkomst og fandt straks et lille kort frem over byen, som han hurtigt fik overtegnet med steder, vi skulle se og IKKE skulle se. Det var egentlig rart, for saa vidste vi lidt om, hvad byen boed paa. Denne gang endte vi paa et 8-mands vaerelse, igen kun med en masse fyre, som alle laa og sov til trods for at det var midt om eftermiddagen. Eventyrlystne som vi er, tog Sara sine travesko paa og Rose sine smaa og snart oedelagte klipklapper, og saa stod den ellers paa sightseeing, men vi endte paa en bar laengere nede ad vejen, hvor vi hurtigt fik bestilt mojitos og gin og tonic. Det blev ikke til fantastisk meget sightseeing den dag, men vores indtryk af byen var bestemt positivt. Vi havde om aftenen svaert ved at finde en restaurant, da byen hovedsageligt bestaar af barer og caféer, saa vi endte paa JUNIOR B - navnet siger vist det hele.
Naeste dag fik vi set byen rigtigt, vi gik bl.a. ned til floden og fik laekker is og fandt hovedgaderne i byen, som var overfyldt med mennesker. Om aftenen var der barbeque paa vores hostel, som var rigtig laekkert. Vi har dog stadig svaert ved at vaenne os til de meget sene spisetider her: aftensmad er mellem 21 og 23! Maden her er god, MEN hvor vi dog savner rugbroed, skummetmaelk og sund mad. Morgenmad bestaar af kaffe, te, croissanter og meget hvidt broed; det bliver altsaa lidt ensformigt i laengden. Til gengaeld har vi ogsaa nydt godt af alt den laekre frugt, som paa ingen maade kan hamle op med Danmark. Generelt er hele befolkningen meget glade for hvidt broed, ost i flere maengder og former og sukker. Puha. Selvfoelgelig er den nationale spise koed, som er baade billigt og meget velsmagende. Vi moeder flere og flere mennesker fra hele verden, som giver saa mange gode raad, at vi nu ogsaa har besluttet os for at tage til Bolivia paa et tidspunkt, da alle siger, at det er det smukkeste. Tilbage til barbeque paa hostellet: det endte med at hele hostellet, hvilket var 30 mennesker ca., tog videre ud for at udforske Córdobas natteliv, som ingen ende har, hvilket ogsaa giver mening, da der er hele syv universiteter i byen! Med ikke mange timers soevn, maatte vi alligevel staa op og checke ud kl. 10 naeste dag. Da vores bus til Salta foest gik kl. 21 om aftenen havde vi hele dagen i Córdoba, hvor vi endte med at slentre rundt i den varme by, indtil Rose pludselig udbroed: "Se! CINEMA!", hvilket jo betyder BIOGRAF. Saa selvom vi maaske skulle have brugt dagen paa noget mere produktivt, endte vi altsaa i en dejlig koelig og tom biograf. Det gaar stadig godt med at finde rundt i byerne og bruge vores spanske: Sara staar for kortlaesning og at finde rundt, mens Rose tager sig af det sproglige. Vi synes nu selv, det er en god kombination :) Vi har begge to anskaffet os solhat og toerklaede til haaret, da for mange timer ude i solen har resulteret i nogle temmelig solskoldede hovedbunde, men vi er ved godt mod og nyder hvert sekund!
- comments