For mange er Bali et feriested med behagelige liggestole, eksotiske drinks og varmende sol. Vi siger ikke, at det slet ikke forholder sig sådan. Men der er bare så meget mere at se og gøre på Bali end det. Vores påstand om, at Bali umiddelbart er lidt undervurderet bunder eksempelvis i deres mange smukke templer, aktive vulkaner og frodige rismarker. Og så er der selvfølgelig den særlige indonesiske stemning, hvor turismen selvfølgelig også (desværre fristes man til at sige) har gjort sit indtryk. Man kommer fra hotellets idylliske atmosfære ud på den overbefolkede og overtrafikerede gade, hvor hele familier er stablet på en scooter og taxachaufførerne dytter for at spørge, om man har brug for et lift. Til hver side af en er små butikker med alt hvad hjertet begærer af tøj, smykker, sko, tasker og souvenirs. Alle prøver desperat at sælge og forhandle. Og alt er så fristende billigt at man ikke kan lade være med at overveje at købe. Men så igen, hvad skal vi med en hjemmelavet bue og pil. Og kan vi overhovedet få det med gennem lufthavnen?

En enkelt shoppetur har vi dog været på, hvor vi gik helt amok og brugte lidt over det, der svarer til hundrede kroner hver. At Sara og Johanne kan holde sig til under 100 kroner giver jer et indtryk af, hvor forbavsende billigt her er. Vi fik vist også lige sagt, at vi bor på hotel, med morgenmad, aircondition og swimming pool. Så efter 2 måneder med utallige 6-sengs værelser (som vi betalte dobbelt så meget for) med fælles køkken og bad, føler vi os faktisk lidt royale. Et andet godt eksempel på priserne er madstederne. Efter et dejligt indonesisk måltid og en cola hver (plus over 60% i drikkepenge) kom vi af med den nette pris af 50.000 rupih (hvilket svarer til omkring 25 kroner). Så ja, indimellem føler vi os skam lidt som et par rigmandsfolk, hæver en million her og en million der.

Vi må hellere indrømme, at planen her på Bali, var at ligge i solen i fjorten dage og blive rigtig dejlig solbrændte inden vi skulle hjem til vintervejret igen. Men vi har altså ikke helt kunnet holde os fra de mange spændende kulturelle oplevelser. Allerede den første dag, hvor vores oprindelige plan var at bruge dagen på at tjekke poolen ud, blev vi fristet til et lille kig på et af de mange unikke templer på Bali. Vi var så også så heldige, at det netop den dag var en højtid for indoneserne. En dag kaldet noget, der udtales henad Kooninang (vi tager intet ansvar for stavningen - eller udtalelsen for den sags skyld), og som givetvis kan sammenlignes med den kristne jul.

På hotellet var vi kommet i snak med en yndig australsk dame, som kendte en taxachauffør, hvem der senere hen viste sig at blive vores faste privatchauffør, der gerne ville køre os til templet Tanah Lot. Dette tempel ligger ude i vandet og man kan kun komme ud til det, når tidevandet er lavt. Pga. højtiden var der en stor ceremoni i og ved templet og alle indoneserne var klædt fint på i hvidt tøj og et par enkelte havde endda valgt et kostume til lejligheden.

På vejen derud spurgte taxachaufføren, om vi havde lyst til at se the Monkey Forest. Og hvem er vi, hvis vi siger nej til sådan en oplevelse? Så ud mod abeskoven gik det, hvor en guide gik os i møde. Hun fortalte om aberne, der levede i skoven og gav os noget mad, som vi kunne fodre dem med. Og de lettere cheeky monkeys spildte ingen tid, da de endelig fandt ud af, at vi havde mad i hånden. Så de løb over mod os og rakte armen spørgende ud, som et lille barn, der venter på sit slik. Flere af dem trak i vores tøj for at få vores opmærksomhed og et par enkelte hoppede endda grådige op på os. Ikke kun aber var til stede i skoven og hvis man kiggede opad, kunne man skimte masser af flagermus hænge i træerne. Til sidst fik vi endda lov til at holde en mod en lille donation.

Efter et par dage ved poolen havde vi igen en aftale med vores chauffør. Nu tænker I nok: Ja, så er det da klart, at de springer budgettet, hvis de kører rundt med taxi hele tiden. Men men men, det er nu engang Bali vi snakker om. Her ved ingen, hvad klokken er (det er jo bare Bali-tid), man kan uden dårlig samvittighed spendere hele dagen ved poolen og taxaerne får man til et bargain! Vi bliver hentet klokken ni om morgenen, kørt rundt til udvalgte steder på Bali og alt bliver tilrettelagt efter, hvad vi vil. Vi kommer, når vi vil og vi tager afsted, når vi vil. Så bliver vi sat af ved hotellet ved en tretiden om eftermiddagen og taxachaufføren spørger om ikke mere end 450.000 rupih for en heldags kørsel (hvilket svarer til 110 kroner fra hver af os). Og så får vi til gengæld set en aktiv vulkan, hvor vi til udsigten nød en dejlig frokost, risterrassen, som man kalder den og elefanttemplet (hvor der var utrolig mange trapper, men en dejlig udsigt og helt sikkert et besøg værd - dog ingen elefanter).

Nå, nu skulle vi altså også give os selv tid til at gøre det vi var kommet for. Stranden! Men hvor poolen var yderst udemærket, var stranden særdeles utilfredsstillende. Helt sort sand, bølger med masser af mudder og et par stykker plastic og andet affald. Heldigvis lærte vi hurtigt, at denne strand ikke var blandt alle dem, man så i rejsekatalogerne om Bali. Så vi forhørte os lidt rundt om indonesernes favoritstrande og besluttede os for at tage til Geger strand i Nusa Dua, ca. 20 minutters kørsel fra, hvor vi bor. Og dette var ikke mindre end det rene paradis! Med helt gennemsigtigt, klart vand, lækker hvid strand og et par behagelige liggestole var der ikke noget at klage over. Og med en kold øl til frokost - kan man ønske sig mere???

En anden dejlig strand vi også besøgte hed Dreamland Beach. Men Geger blev nu engang klart favorit og vil altid være i vores danske wannabe-Bali hjerter... J

Det største tempel på Bali hedder The Mother Temple, og selvom indgangen og den obligatoriske guide var en dyr fornøjelse (sammenlignet med Balipenge) kunne vi altså ikke komme udenom det (ej, templet var dog ikke SÅ stort - hihi). Men det var helt sikkert det hele værd. Et kæmpe landskab af små templer, bedesteder og detaljerede trapper og bygninger samt religiøse historier til de fleste af stederne. Til elefanttemplet havde vi endnu ikke fået købt en sharong, og eftersom man ikke må vise ben i templerne blev vi udstyret med et... tæppe, kunne man kalde det, som var særdeles varmt. Denne gang, i Mother Temple, havde vi dog lært af vores fejl og en tynd sharong var helt sikkert at foretrække i den varme sol.

Senere samme dag fik vi endnu en oplevelse af det mere usædvanlige. Vi blev kørt til et lille sted i junglen, op på en kæmpe elefant og så var det ellers afsted på tur. Vores elefant var en ung og sulten hanelefant, som ikke var glad for at gå, hvis der ikke var mad i sigte. Men den var nu sød og mere eller mindre velopdragen og vi fik også en tur på den i vandet samt mens den lavede forskellige kunstner.

Efter flere dejlige dage i solen og en af de ordentlige byture igår - ja, vi drikker Bintang , er vi nu klar til Bangkok i morgen. Og så hører I nok kun fra os en enkelt gang mere her på bloggen, men til gengæld ser I os også snart. Heldige jer!

See ya soon, suckers!

Johanne og Sara

P.s. Vi er ville med firben kan I tro - og vi er så heldige i vores aircondition at have to. (Det rimede, så det skulle lige med).