Den lange tur fra Phnom Penh blev foretaget i en VIP-minibus, og hvilken luksus! Vi var tre der havde valgt denne mulighed, hvilket bare gjorde det bedre! Vi kunne lægge vores sæder HELT ned, og vi blev serviceret med iskoldt vand.
Da vi ankom til provincens hovedstad, fandt vi hurtigt ud af, at der var turisttørke, så vi kunne færdes uforstyrret rundt blandt de lokale. Efter fund af hotel, gik vi en tur gennem den lille by, og hurtigt var vi ude på landet - det var helt perfekt. Vi kunne dog ikke komme på tur før 3. dagen efter ankomst, fordi det kinesiske nytår stod for døren. Vi måtte dog bare finde på noget at lave i de dage. Disse dage brugte Jose så på at være syg, så syg, at Gomme bev helt nervøs og ville forbi en klinik. Dette betød vi måtte overnatte på de MEGET hårde senge på klinikken, men så var Jose også klar til dåd igen. Det var Gomme ikke, for uden mad og drikke dur helten ikke, og hun måtte have en masse at spise og lidt søvn. Dette var dog også helt ok, når hun havde været sådan en god sygepasser

Vi blev dog klar til vores 2 dage-1 nat-tur, som dog startede bagvendt. Dette gjorde dog ikke Jose noget, fordi hun derved fik sit elefantbehov opfyldt noget før. Vi var en gruppe bestående af tre ældre franskmænd, et svensk-belgisk par, en amerikansk mand, Bill, og os. Vi besøgte først en lille landsby, hvor det dejlige Phnong folk boede. Jose blev rakt en lille baby, og da de fortæller, at hun måske vil tisse, tisser hun. De sagde, at blandt deres folk siges det, hvis en baby tisser på en kvinde, så skal hun snart have et barn - lad os da ikke håbe for meget på det! :/

Vi fandt hurtigt ud af, at det kun var Bill og os, der var mest entusiastiske, hvilket vi var lykkelig over, da vi fik mere elefanttid. Disse elefanter var frie, så vi skulle kun made og bade de kære dyr.
Senere ankom vi (Bill skulle også overnatte) til vores værtsfamilie, og hvilken varm og dejlig familie og landsby. Vi blev straks inviteret til aftenens party, og så gik festlighederne i gang. Der blev serveret risvin i lange baner, men vi fik dog også tid til at lege med alle de søde børn. Vi kom senere ned til et babygilde, hvor vi skulle smage krukkevin. Det smagte af jord og blade, men vi skulle drikke for barnets lykke..

Næste morgen stod Jose op kl. 6.30, mens de andre snuede lidt længere. Freden blev dog brudt, da vi opdagede, Gommes telefon manglede eller der lå en anden i hendes taske?!?! Det var Bills... Vi fandt hurtigt ud af, at der havde været en med lidt for lange fingre forbi, men de kloge hoveder i byen fandt hurtigt ud af, hvem det var - en dreng på 10-12 år. Telefonen kom tilbage, drengen stak af, og vi kunne endelig komme ud på vores trek. En mindre gruppe ankom og skulle følges med os. Vores guide havde dog lidt tømmermænd fra dagen før, og dette mishagede flere i gruppen. Trekket gik gennem meget forskellig natur og til tre forskellige vandfald. Alt var egentlig ok for os, meeen kun en mindre irriterende detalje - en ung kvinde gav sig slet ikke, så vi måtte vente på hende hvert 10. minut. Lettere irriterende, når man gerne vil fremad og storsveder, mens én kun vil se godt ud. Det skal lige siges, at vi havde en MEGET stor dreng med, som virkelig ikke gav den for lidt, og aldrig var bagerst!

Vi besluttede at blive en ekstra dag for at se området. Denne dag gik dog i højere grad med at finde flybilletter til Thailand, men da vi endelig kom af sted, blev vi fanget af et regnvejr. Da vi ikke ville vente mere vovede vi os ud - vi blev kun lidt våde.