Jeg har fundet ud af, at jeg hellere vil være surfer end blogger… Men bliver nok nød til at skrive et eller andet, så jeg ikke glemmer det hele igen.

Surfcamp startede 2 timer syd fra Sydney, i en lille by der vidst nok hedder/staves Gerroa - og vores surfkarriere startede på ‘7 miles beach’. Der var 94 andre med, der også ville lære at surfe - (OBS: grov generalisering forude) alt fra forkælede amerikanere, tedrikkende engelske piger (hvis eneste hobby er at gå på pub), nørdede tyskere, vilde svenskere til søde færringer (hæhæ!). Vi kom på værelse med en dansk pige, Merete, en norsk pige, Ida, en svensk pige, Sandra samt en svensk dreng, Kristoffer. Vi fandt hurtigt godt ud af det alle sammen, hvilket gjorde det til en super fed uge! Vi forstod alle hinanden, selvom der blev snakket norsk, dansk, svensk og lidt færøsk. Og der blev grinet af ord, der betyder forskellige ting på de nordiske sprog - fx fitta, morgenbrød, snilla.. høhø;) De første 5 dage var vi så ved 7 miles beach, hvor vi surfede 2 gange om dagen med surf-instruktører. Tidligt op for at spise morgenmad, derefter hoppede vi i wettys (wetsuits), surfede i 2 timer, tilbage for at spise frokost, wettys igen, 2 timers surf og derefter aftensmad. Når vi ikke surfede, spillede vi noget så hardcore som Uno med de andre på værelset over en øl eller to - før vi gik i seng kl 22, fuldstændigt udkørte.

About surfing.. Jeg er ikke noget naturtalent. Jeg var virkelige elendig, haha! Men med hårdt arbejde, stædighed, 40 blå mærker og 1000 mislykkede forsøg kom jeg sgu op at stå. På en lille bølge - men hvem gider da også surfe på de store bølger… Gudmund stod selvfølgelig oppe den første dag, så det gider jeg ikke skrive mere om;)

Surfinstruktørene var lige præcis sådan, som en surfinstruktør nu engang skal være. Nogle slangsnakkende og håndtegn-kastende drengerøve. De kunne deres s***, var nogle sjove afslappende fyre. Men ingen regel uden undtagelser - vi havde også en instruktør der var lidt oppe i årene, og var lidt en regelrytter. På stranden var han en fin fyr ligesom alle de andre - men i camp’en havde han det lidt svært med de unge mennesker (i kender typen - dem der ikke er klar over, at de faktisk rejser uden deres mor..) og de kære svenskere der ikke har lært at sige ‘please’ i engelsktimerne (eller, svenskerne fik i hvertfald høvl for det..). Indtil videre har vi fundet ud af, at de mest bruge ord/sætninger i Australien er:

Please (bruges sådan set efter hver sætning..)

Thank you

No worries

Australiere er meget høflige og ordenlige - og så længe man også selv er høflig og venlig, så er australiere (hedder det egentligt det? nej vel? eller?) nogle af de flinkeste mennesker man kan møde.

Efter 5 dage ved 7 miles beach, havde vi booket 5 dage udover surfcamp - så sammen med Ida og Merete tog vi til Yamba, der ligger nogle timer (10 timers bustur.. zzz) nord for Sydney. I Yamba havde vi fri adgang til surfboards, men skulle surfe selv. Surfboardsene var ‘hardboards’, og altså ikke sådan nogle nybegynder nogle vi havde surfet med, så det skulle vi liiige vende os til. Vi boede på et hostel i Yamba, hvor vi 4 havde værelse sammen. Det var et familiedrevet hostel, og ham der stod i spidsen for det var en sjov fyr med lidt for meget energi (på den gode måde). Yamba var fantastiskt! Der er flere strande at vælge mellem, og der er altid en med god ‘surfudsigt’. Strandene er næsten mennesketomme, så længe man ikke vælger ‘main beach’, da Yamba ikke er en særlig stor by og turister i sig selv ikke kan fylde strandene op. Hostellet havde den fedeste atmosfære, bl.a.. fordi at menneskerne der drev det virkelige brændte for det. Der er mange små lækre steder at spise, verdens hyggeligste biograf (vi så en film, en virkelig dårlig en, men biograffen var så fin), flot natur.. og ja, TAG TIL YAMBA! Vi vil gerne tilbage, men man kan jo ikke alt her i verden. Vi fik surfet, set Yamba, spist lækkert og hygget os med Merete og Ida. Efter 3 dage skulle vi videre til Byron Bay.

I Byron Bay var der dårligt vejr - eller det regnede og var overskyet, ikke koldt.. Den første dag var bølgerne alt for store til mig, så jeg fik kun surfet en bølge eller to, men Gudmund var lidt mere hardcore. Om aftenen mødtes vi med de to svenskere vi mødte på surfcamp, spiste mad og drak en øl. Næste dag var vi ude med kayak på åbent havn i nogle timer, hvor vi så vilde delfiner (altså de var ikke vilde - ville bare pointere at der altså var delfiner i det fri og ikke i fangeskab!). Jeg var sikker på at det ikke ville blive et problem for mig, nu havde jeg surfet uden problemer i over en uge.. Men men men, efter 15 minutters padlen, fik jeg et minor (okay, måske et stort..) panik-attack/vandskræk-comeback. Men jeg (eller okay, Gudmund) fik overbevidst mig om, at der ikke kom til at ske noget. Og der skete heller ikke en skid. Det var fedt at se delfiner, synes jeg nu - haha, hver gang jeg så en tænkte jeg ‘Ronja, det er en delfin, ikke en haj’ (til mit forsvar, så havde der dage forinden været et hajangreb i Byron! Godt nok det første i 50 år.. men altså..).

Alt i alt, en virkelig fed surfcamp!

Grundet regnen i Byron Bay, to vi derfra en dag tidligere end planlagt - og nu er vi i Noosa:) I morgen skal vi en 2 dages tur til Fraiser Island - det bliver fedt!

xxx

(Ved ikke hvad der sker med lokation til dette blogindlæg.. Til geografinørder, så ved jeg godt at Noosa ikke er i NSW..)