Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 17. april 2011 - skyet og lidt regn, der klarede op i løbet af dagen
Efter morgenmaden gik vi ned mod Brisbane River, hvor museerne ligger på stribe. Vi besluttede os for at se på Brisbane Art museum. De ustillede effekter stammede fra den katolske kirke, Victoriatidens England og lidt aboriginsk kunst. Det er meget tydeligt, at Australien er et land med en meget kort historie. Der var intet udstillet fra før år 1800.
Vi spise frokost på museeumscaféen. Derefter gik vi på Brisbane Library. Der var en udstilling om aboriginere, som lever på Moa og Babu Island - øerne der ligger mellem Australien og Papua Ny Guinea.
Samtidig var der en fotoudstilling, der viste oversvømmelserne i Brisbane i januar 2011. Efter de kulturelle indslag drog vi mod byens centrum, hvor vi var i et par souvenirbutikker og en kunsthandel med aboriginsk kunst. Herefter tog vi hjem.
Kl. 17 kørte vi først ud og hentede Julie's veninde Cecilie fra Norge, for derefter at køre ud til New Farm Park. Her var der en nedlagt fabriksbygning, der fungerer som kulturhus - Brisbane Powerhouse -, og hvor vi skulle se World Press Fotos og standup comedy (ligesom Comedy Zoo i DK). Bjarne og Lotte var spændt på, om vi overhovedet kunne forstå, de forskellige jokes, men det gik ret fint. Faktisk blev Bjarne inddraget i det første show, fordi "standupperen" bad dem der havde været gift i 5 år om at klappe, 10 år, osv. Bjarne og Lotte var de eneste der klappede, da vi nåede til 20 år. Standupperen spurgte hvad han hed - hun kunne ikke sige Bjarne, så det blev Jarne and Lotti - ha ha kom til at tænke på Trine genbo, der kalde os Jarne og Blotte, da hun var lille. Nå vi overlevede. Der var yderligere 4 personer, der optrådte.
Selve fotoudstillingen var desværre afsluttet.
Efter showet spiste vi tapas i restauranten på stedet. Vi afleverede Cecilie på hende bopæl, og kørte derefter hjem. Hjemme var en meget slap atmosfære - et sikkert tegn på at de unge mennesker var trætte efter weekendens festivitas.
- comments