Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 16. april 2011 – grå- og en smule regnvejr og lidt køligt
Pgra. vejret var planen ikke til de store udflugter.
Startede med at Julie viste os lidt rundt i Brisbane – sit tidligere bosted, andre bo muligheder, løbebaner i Brisbane’s gader (hun varmer op til en ½-marathon) og steder langs Brisbanes River, der endnu bærer præg af oversvømmelser i januar – stier der er revet væk, mudderbanker mv.
F.eks. må de udendørs barbecue (grill-steder med gratis gas) endnu ikke benyttes.
Dernæst kørte vi til Julies økologiske butik (en af de få i byen), hvor der blevet købt lidt marmelade til Lotte og kerner til Julies’ rugbrød og surdej. Derefter til et indkøbscenter – Westfield - med Apple-butik og Vodofon mm – et center der var på størrelse med Magasin, Lyngby, City2, Rødovre og Amagercentret tilsammen. Bare så at I har en fornemmelse. Mega-megastort center med tilhørende ”Bilka” og ”Bauhause”. Uhyggeligt stort. Her fik vi genåbnet Bjarne’s australske telefon, og spist frokost. Det er ret smart alle fastfood butikkerne ligger i en hestesko og har samme spiseområde.
Ca. kl.16 forlod vi dette inferno og kørte lidt rundt mod forstaden Paddington. Vi fandt et antikvariat med bøger etc. ala Store Vernes Miniantikvariat, og Bjarne faldt i fordybelse. Da vi kørte hjemad, kom vi forbi Sun Corps Stadium og opdagede, at der om aftenen skulle være rugby kamp. Det lød spændende og for at følge vores traditioner med at se fodbold, når vi er på ferie, valgte vi at købe billetter til denne kamp. Det blev en kæmpe oplevelse. Julie blev placeret ved siden af en ”aussie”, som forklarede reglerne, Bjarne og Lotte var med på en lytter. Det var ”Reds” fra Queensland på hjemmebane (pt. nr. 1 i liga) mod ”Bulls” fra Sydafrika (sidste års mester), og der var tale om en ”tak for sidst kamp”. I denne liga/cup spiller også New Zealand. Bulls har længe været de stærkeste, men Reds vandt sidste gang, de mødtes. Der var spænding om kampen. Bulls startede med at score efter offside, men herefter fulgte Reds, som førte ved pausen, selvom Bulls ca. 5 sekunder før tid fik et homerun efter et langt udspark, som en modspiller greb mellem mange modstander og et hurtigt løb - overraskelsesangreb. Lidt at et chok for Reds og publikum. Men pausestilling alligevel 19 -13 til Reds. Efter pausen var Reds klart de bedste og kampen endte 39-30 til Reds. Spilletiden var i øvrigt på 2 x 40 minutter.
Så skulle vi til fest hos Christine – en af Julie’s veninder. Efter et goddag og tisse pause tog Lotte og Bjarne videre bar, hvor vi fik en sjus og et par øller. Julie købte en six-pack og drog tilbage til festen. Ca. halv 12 gik vi hjemad. Hjemme holdt ”our roommates” fest, men vi listede stille i seng og sov snart. Julie kom hjem kl. 4.
- comments