Profile
Blog
Photos
Videos
Som med alt andet, stort og småt, her i Australien, så har de indfødte også en historie omkring The Humps: Et barn, Mulka, blev født uden for ægteskab og som straf blev han så skildøjet, at han ikke en gang kunne kaste et spyd. Han var også helt utrolig høj. I skam flygtede han fra sit folk og flyttede ind i denne grotte i The Humps. Da han var så høj kunne han lave håndaftryk, der sidder endnu højere oppe end noget andet menneske har kunne lave det. Han begyndte også at æde små børn. Det var hans mor selvfølgelig ikke så glad for, så hun tog ud for at stoppe ham, men hende slog han også ihjel. Derefter flygtede han fra det rasende folk, som jagtede ham langt syd på. Her fik de ram på ham, men i stedet for at give ham en ordentlig begravelse, lod de ham ligge til offentlig skue indtil myrerne havde ædt ham, som en advarsel for andre om ikke at begå forbrydelser. Alle historierne fra de indfødte har gerne en morale som denne historie samtidig med, at de forklarer ting som sikkert eller har været uforklarligt, som håndaftrykkende, der sidder så højt oppe i grotten.
Uploaded
- comments