Det viste sig, at det motel jeg skulle overnatte på, lå et godt stykke uden for byen, så jeg skulle betale en taxa for at komme ind til det sted, hvor vi skulle samles om aftenen for at have en afskedsmiddag. Men det viste sig også, at motellet lå lige ved en stor klippeskråning, hvor disse små rosk-wallabys levede. De var vandt til at komme ned og blive fodret hver aften af gæsterne. Man kunne købe en pæn pose foder til de små pungdyr for en dollar og så ellers håbe på, at de havde lyst til at komme at spise af din hånd. Jeg var heldig :-)