Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Venner og Familie!
Så starter bloggen igen, og det betyder, at jeg allerede igen har fået mulighed for at komme ud og få lidt luft under vingerne. Denne gang går turen til Nepal og Filippinerne, og I er meget velkomne til at følge med her på bloggen. Denne gang skulle det gerne blive actionfyldt på en lidt mere kontrolleret måde end sidst :-)
Denne gang får jeg følgeskab af min søster Julie og tre søde piger fra mit hold på universitetet; Johanne, Kristina og Ingeborg. Her er lidt om vores planer:
Vi tager først en måneds ferie i Nepal, hvor vi blandt andet skal se på templer i Kathmandu, besøge det børnehjem Julie arbejdede på sidste forår, river rafte, rapelle i vandfald, på safari på elefantryg, besøge Buddhas fødeby og på trekking. Når vi har oplevet alt det, flyver vi til Filippinerne, hvor vi skal have tre dages undervisning i etnografisk metode i Baguio og tre dage i Banaue. Derefter skal vi udføre en metodeøvelse på en valgfri lokalitet i Filippinerne. Vores rapport fra øvelsen udgør vores eksamen, og efter den er afleveret har vi en uges ferie i Filippinerne, inden vi drager hjemad. Om alt går vel, er vi tilbage i lille Dannevang den 26. juli.
Som I kan, er programmet tæt, så jeg tør ikke sige, hvor ofte der kommer indlæg på bloggen, men jeg vil bestræbe mig på at skrive herinde regelmæssigt. I er meget velkomne til at tilmelde jer e-mail funktionen, hvis I ikke allerede har gjort det. Det gør man ved at klikke på knappen "subscribe".
Forventningsfulde hilsener, Rie
- comments