Så er vi "Down Under". Faktisk troede vi, at vi havde forladt Asien,
men vi er landet i Sydneys kineserkvarter "Chinatown". Det vrimler
derfor stadig med små skævøjede mennesker, men ellers ligner Sydney
en hvilken som helst anden vestlig storby. Den er rig på indtryk,
men... Ikke nær så rig på indtryk som det samfund, vi har besøgt de
foregående tre uger.
Som sagt ligner Sydney en vestlig storby, hvilket også igen har givet
os det privilegium at kunne slentre på en ren gade. Systemerne her
fungerer, og vi er ikke nødt til hele tiden at passe på vores sager.
Ligeledes bliver vi heller ikke konstant kontaktet af påtrængende
gadesælgere, tiggere og sultne børn - og det er trods alt rart.

Vi bor på Maze Backpackers - et hostel af lav kvalitet men med en
rigtig god stemning og frie tøjler, hvilket har fået mange unge,
fattige backpackers som os selv fra mange dele af verden til at booke
sig ind her. Vi har nu igen fået vores eget tremandsværelse efter tre
døgn i et seksmandsværelse. Her stiftede vi bekendtskab med en skotte
og to engelske, kvindelige supertankere.

Vi har allerede gået Sydneys hovedattraktioner tynde, og i morgen
venter en forhåbentlig spændende guidet tur rundt i Jørn Utzons
arkitektoniske perle, Operahuset.
Igår dasede vi i den skønne sol på Bondi Beach, hvor vi poserede som
vilde strandløver i det hvide sand kun afbrudt af nogle ture i de
brusende bølger.

(I skrivende stund er vi uenige om, hvor mange tillægsord en så
vigtig og fyldestgørende tekst som denne fortjener - Nikolai er imod,
da han ikke formår at lege med ordene)

Nu står den på hjemmelavet mad i fælleskøkkenet og et par bajsere.

- Jakob og Anders
- På hjul: Nikolai :) ironien pryder vores ellers så fattige hverdag.