Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere allesammen
Efter flere forespoergelser er det nu paa tide med en opdatering. Det kommer ikke til at handle om templer, og jeg har heller ikke set det paa billedet ;)
Siden sidst er der sket en hel del. Jeg er begyndt paa arbejde (og er snart faerdig) og har vaeret paa adskellige ture. Mange frivillige er kommet til og rejst fra Peace House. Vi har holdt fester. Vi har haft indbrud og politiet har forsoegt at smide os ud, fordi vi bor ulovligt. Jeg har knyttet et staerkt baand til flere af mine medfrivillige og en lille baby, som jeg har lyst til at tage med hjem. Alt dette foelger i denne mail, saa hvis du er nysgerrig, saa laes videre =)
Mine jobs er delvist fantastiske, delvist anstrengende. Det foerste er pagodaen med tilknyttet boernehjem. Vi arbejder i det store daycare-rum med de handicappede boern. Da vi foerst ankom var det ligesom at blive smidt for loeverne! De her boern er saa desperate efter opmaerksomhed, og i underskud af samme, at nolge af dem kan blive helt agressive for at blive set, hoert og leget med. Da vi foerst kom ind blev vi slaaet paa af en hoppende skaldet pige (der ligner en dreng) som vist ikke helt kan styre sin krop. Desuden klaeder de de fleste af boernene ens og klipper dem korthaarede saa det er svaert at kende pigerne fra drengene. Men generelt er boernene rigtig soede og man kommer til at holde meget af dem, isaer naar man er her i laengere tid. Mit yndlingsbarn er en lille dreng paa 8 maaneder. Han er simpelthen det soedeste der kan gaa paa to ben - eller, det kan han faktisk ikke endnu, men han er kaer! ;) Vi har en super kemi og han er begyndt at smile naar han ser mig. Har naesten laert ham at staa (med stoette). Har virkelig lyst til at tage ham med hjem, men det duer vist ikke med mine planer for de naeste aar =( Saa hvis nogen kender nogle der overvejer at adoptere, saa skriv!
I torsdags lavede Dennis og jeg t-shirts med boernene, hvor vi malede deres haender og satte aftryk paa t-shirtsene. Det var sjovt og resultaterne blev gode =)
LTK, mit andet job, er helt anderledes. Eller ikke helt, for det er stadig arbejde med handicappede boern, men de her har familier saa de bliver bragt og hentet hver dag. Det betyder at de ikke er lige saa desperate for opmaerksomhed og nogle af dem kan vaere lidt svaere at naa ind til. Det er stadig daycare. MEN! Jeg har vaeret saa heldig at faa lov at foelge en fysioterapeut i hans arbejde. I starten var det fest og glade dage at jeg nu kunne skrive til mine ansoegelsessteder, at jeg rent faktisk lavede noget megarelavant. Men faktisk kan jeg ikke goere anden end at kigge paa. I starten var det spaendede og allerfoerste dag "behandlede" jeg en mand ved at bugge og straekke hans gipsben. Men da det er de samme mennesker der kommer til behandling hver dag og de samme ting de laver, blev det lidt sloevende i laengden saa jeg soegte ind i rummet ved siden af. Her behandler fysserne boern og disse kan jeg lege med og underholde naar de venter paa at blive behandlet, og samtidig observere hvad fysserne laver - ren win-win! Saa det er det jeg laver 4 dage om ugen nu, og saa er jeg paa boernehjemmet om onsdagen.
Ture. Blir gjort lidt kort. I foerste weekend var 12 af os paa tur til Mekong Deltaet. Det var flot og spaendede, men vandet er saa klamt og beskidt at det tager lidt af glaeden. Men jeg var der med nogle rare mennekser, saa det var skam en god tur! Vi besoegte en murstensbraenderri, en frugthave, et sted hvor de producerer honning, et sted hvor de laver kokosslik, saa et flydende marked og jeg fik den vaerste massage i mit liv! Saadan et sted hvor drengende fik tilbudt noget andet end massage!
Weekenden efter var Dennis, Kevin og jeg i Nha Trang. Vi havde slet ikke lyst til at tage tilbage til Saigon! Det er simpelthen den dejligste by hvor vi koerte rundt paa motorcykler, besoegte et vandfald, dykkede, saa sevaerdigheder, var i byen og laa paa stranden. Det var skoendt!
I sidste weekend var vi samme tre paa den igen. Denne gang til Mui Ne, hvor jeg har vaeret foer. Men med de her to drenge er det altid sjovt! (Dennis er dog 63, men opfoerer sig som 25;) ). Vi lejede igen motorcykler, koerte ud til samme valley som jeg var i med Ina og ud til den hvide sandbunker. Her rullede, loeb, "kaelkede", begravede og fladede vi ud i sandet =) Dagen efter da vi ville paa stranden regnede det, men vi tog da paa stranden og badede alligevel!
Denne weekend er Dennis, jeg og Alicia saa i Dalat. En by i bjergene, saa her er ligefrem koldt. 17-25 grader! Puha, frem med jakken! Vi har besoegt et hus kaldet Crazy House - det er virkelig crazy! -, Bao Dai's sommer palads, en blomsterpark, to vandfald og reddet paa elefant =) Blev utrolig overrasket og glad over, at elefantfoeren ikke en eneste gang sparkede eller slog elefanten med en jernkrog =)
Biller foelger naar jeg kommer tilbage til min egen computer.
Tilbage til Saigon. I sidste uge havde vi besoeg af politiet kl 23. De kom fordi vi egentlig ikke maa bo i det district, som vi bor i. De vil ikke havde fremmede der. Spoerg mig ikke hvorfor vi bor der alligevel og hvorfor de ikke havde tjekket det foer vi flyttede ind, for jeg aner det ikke! Spoerger mig selv om det samme. Det er saadan at VPV skal betale et hvist beloeb for hver frivillig der bor her, men det er de holdt op med fordi det er for dyrt. Vores staff-medlem Thao, som bor sammen med os siger, at i realiteten kan politiet komme og tage og allesammen med paa deres ladvogn, men det toer de ikke naar vi er saa mange. Hvis vi bliver smidt ud alligevel, vil VPV indlogere os paa et hotel.
Samme nat havde vi indbrud i Peace House! Heldigvis blev tyven opdaget i stueetagen saa han naaede kun at faa en mobil og noeglerne til vores port og jerngitter. Det har dog betydet at vi har faaet ny laas og kode til gitteret. Faktisk har vi faaet "laag" paa vores lille forgaard saa det ikke laengere er muligt at hoppe over hegnet. Det er mega creepy at der har vaeret en uvedkommende inde i PH =S Nogle af pigerne tror det er politiet, der har sendt tyven for at skraemme os vaek. I realiteten kunne det godt vaere, da dele af det her land er saa korrupt, men vi ved det ikke.
Jeg er allerede faerdig med mine 33 maaneders frivillige arbejde paa naeste onsdag (d.23.) og saa tager jeg videre til Cambodia. Tiden er gaaet vildt staerkt, men jeg har samtidig ogsaa oplevet en hel masse! Det er fantastisk =D Er glad for at jeg har arbejdet i baade Hanoi og Saigon og flere forskellige steder, saa jeg har faaet set flest mulige sider at Vietnam. Glad for jeg flyttede ;)
Det var vist det for nu. Skal nok (proeve at) skrive snart igen! Hav det godt derhjemme =)
- comments
Astrid Der skal selvfølgelig stå 3 måneder, og ikke 33 ;)
Lone Hej Astrid. Du skal da ikke have dårlig samvittighed over, når du ikke får skrevet en tid - det tyder jo bare på, at du har gang i mange ting og det er jo vigtigt, at være til stede i nuet - så kan vi andre altså godt vente :-) Jeg har også lidt svært ved at forstå, at du har været afsted så længe, tiden er en mærkelig størrelse, Den kan føles som om, den står stille og andre gange flyver den bare afsted :-) Fedt at høre at du har det godt. Det bliver en oplevelse for livet og som vil være med til at forme dig til den du er. Mange knus og tanker fra Lone
Astrid Hej moster =) Tak for din besked, dejligt at vide at du altid foelger med. Min bedste undsyldning er ogsaa netop at der sker saa meget - og det er faktisk rigtigt ;) I denne weekend har jeg en hel almindelig "hjemmeweekend", hvor jeg bl.a. skal paa shopping efter ting til boernene =) Tusind tak for din donation! Hav det godt der hjemme, glaeder mig til at se jer allesammen igen =)