Som overskriften paapeger var vi ikke vildt begejstret for den ultimative sandoe lige udenfor Queenslands kyst! Vi startede vores eventyr d. 29 oktober fra Rainbow Beach sammen med cirka 28 andre mennesker! Det er i sig selv en meget stor gruppe, men det har vi proevet foer, hvor det ikke var noget problem, saa umiddelbart taenkte vi ikke videre over det.
Turen var en Tag-along, dvs. at man var flere biler, der skulle foelge efter en leder bil, mens man koerte rundt paa stranden. Vi kunne have koert, men havde faaet forkerte oplysninger, nemlig at man skulle vaere 21 for at koere paa Fraser - hvilket ikke passede! Dog gjorde det os ikke saa meget, da vi saa omstaendighederne paa oeen. Da vi ikke kunne koere endte vi i den foerste bil sammen med guide og tre bristiske fyre, vi fik dog heldigvis senere et nyt medlem, nemlig en svensk pige - thank god for that! De britiske fyre fik sat vores taalmodighed og temperament paa en proeve, en meget stor en af slagsen! De lignede vaske aegte hooligans, som virkede som om de kun havde en mission paa oeen, hvilket var at irritere os saa meget som overhovedet muligt, samt at drikke sig pisse stive.... Det skal understreges at den mission LYKKEDES godt og grundigt. Faktisk saa meget, at det endte med, at Cecilie slog en af dem i arrigskab. Og da vi ankom til Brisbane og saa dem staa der i lobbyen til vores hostel bakkede vi demonstrativt ud og fandt et andet med det samme!

Udover de britsike fyre var Fraser en meget blandet oplevelse. Oeens oestkyst ligner den danske vestkyst til forveksling, derfor var vi nok ikke saa vildt imponeret? Til gengaeld havde de nogle rigtig flotte soer, hvor vi tilbragte nogle gode timer med at plaske rundt og sole os sammen med de andre.
Modsat de andre ture vi har vaeret paa skulle vi paa denne selv staa for madlavningen. Inden vi forlod hostellet i Rainbow Beach havde vi faaet to kasser hver med mad pr. gruppe. Det skulle saa holde til 3 dage - det gjorde det ikke! Fordi oeen er verdens stoerste sandoe var der sand i ALT saa maden blev godt crunchy i laengden. Der hvor vi camperede var der hverken toilet eller rindende vand, saa toiletbesoegene foregik i naturen med en spade i haanden + med frygt for angreb af dingoer, mens opvaksen foregik i havet. For at klare mosten/de andre mennesker kraevede det en MASSE Goon, saa den foerste aften er meget taaget, det var den heldigvis ogsaa for alle de andre, der var med paa turen. Nu skal det ikke lyde som om, vi ikke kan taale at campere, men lad os sige det saadan her, vi ville MEGET gerne hjem den 3. dag.

Endnu et eksempel paa, at man aldrig skal sige farvel til folk hernede. Vi havde sagt rigtigt/ordentlig farvel til vores tyske ven i bussen, da han stod af et andet sted end os, i den tro om, at vi aldrig skulle se ham igen. Derfor blev vi noget overrasket, da vi lige pludselig saa ham midt paa Indian Head, Fraser Island! Og vi moedtes da lige igen til endnu en farvel bajer i Brisbane, hvor vi befinder os nu.... Gaet hvem vi ogsaa moedte midt paa en oe? De danske drenge som vi nu har formaaet at moede i 5 forskellige byer! Heldigvis er de meget soede, saa det er ikke verdens undergang, men det er alligevel meget pudsigt og hyggeligt :) Dem har vi for at vaere paa den sikre side ogsaa sagt vi ses til i stedet for farvel, man ved jo aldrig!

Som I nok kan forstaa befinder vi os i Brisbane (herefter omtalt som Brissie) men bare rolig det kommer der blogindlaeg om senere! Vi ses mennesker der over paa den anden side af jorden....