Profile
Blog
Photos
Videos
Hej blog
Vi har nu forladt L.A, efter tre dejlige nætter i byen, med to hele dage.
Den første dag brugte vi på at gå rundt i Hollywoods gader, og ved at gå op og ned af Walk of fame utallige gange frem og tilbage, og kigge på stjerne fliserne, med kendissers navne på, Michael Jackson, Johny Depp, Shrek, Tom Cruise, for bare at nævne nogle stykker. Foran Chinese Theatre, hvor vi så Jurassic park world i imax, har fliserne indprentninger af forskellige kendissers hånd og fodaftryk, blandt andet havde Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint (Harry, Hermione og Ron) en fælles flise, hvorimod George Clooney for eksempel, havde sin egen. Ude på vejen på walk of fame, gik forskellige personer rundt, iført dragter af forskellige superhelte og kendisser som Merelyn Monroe, Michael Jackson, og minions fra "grusomme mig". Til aftensamd købte vi os en tallerken med Caesar salat, som vi spiste på en offentlig plads. Mens vi spiste, satte både Charlie Chaplin og Michael Jackson sig på nabo bænken, og spiste det samme som os.
Næste dag spiste vi endnu et af hotellets konge måltider af en morgenmad, efterfulgt af en tur til Universal Studios. Der mødte vi op en halv time op før det hele åbnede, men alligevel var vi langt fra de første. Vi tog først en Studio tour, men selvom vi kom og stod i kø før den åbnede, skulle vi alligevel stå i kø i en halv time, da da allerede var ankommet en masse mennesker. På turen så vi forskellige facader, som de havde brugt til forskellige film, samt to 3D shows, et med King Kong, og et med Fast and Furios, hvor man begge gange, var en del af turen, da man følte, at man sad i en bil der kørte sammen med de andre. Man rørte sig selvfølgelig ikke ud af flækken, men da det bånd som vi var kørt op på kunne ryste og danse os lidt rundt, føltes det virkeligt. Det samme kan siges om vores 3D rundtur i "the simpsons" byen, hvor man blevet slynget rundt af biler af og raketter, efterfulgt af en superskurk. I "Transformers" var man en Autobot, og spillede hovedrollen i Autobotternes kamp imod "the decepticons", begge dele den ene times ventetid værd. Inden frokost tog vi også en "jurassic park world" tur, som var en rigtig tur, hvor det ikke bare var en illusion, at vi bevægede os.
Efter frokost tog vi en tur i "grusomme mig" hvor blev en minion for en tid, hvor vi blev ledt gennem farverige rum med lasere og labyrinter. Bagefter kom vi til det jeg havde glædet mig mest til: Shrek. Det var en 4D tur, hvor prinsen af "far far away"s afdøde onde prins var genopstået som spøgelse, og tog Prinsesse Fiona til fange. Shrek og æsel reddede Prinsesse Fiona, ved blandt andet at kæmpe imod edderkopper som kravlede ned langs gulvet, hvilket gjorde, at alle piger i biografen skreg i vildensky, da stolene blæste, så det føltes som om vi kunne mærke edderkoppeben under os.
Om aftenen pakkede vi til at vi skulle køre videre til vores næste destination: Avila Beach.
-Rasmusthecool
- comments