Koh Phi Phi, en dykkers paradis! Et dykkercertifikat var nemlig målet med opholdet på Phi Phi, og Jeremias og jeg startede undervisningen på "Open water" kurset allerede samme som vi ankom på øen. Forventeligt gik det hele som en leg og jo mere jeg dykkede jo mere blev jeg hooked på det. Vores første dyk var vidunderligt smukt og ligesom at svømme rundt i et akvarium (ikke fordi det er noget jeg så ofte gør!!?). Da Jeremias ikke havde mere luft tilbage blev han sendt op i båden igen og jeg og instruktøren kunne fortsætte opdagelserne under vandet. Ikke længe efter så vi en "Blacktip Reef Shark" jage, lige 5-10 meter væk fra os. En ordentlig satan på ca. 1,5 meter. Underligt nok blev jeg ikke bange og 5 min. efter svømmede den første havskildpadde forbi os. Instruktøren ville gerne udfordre mig, så han stod på hovedet i vandet og styrede, ved hjælp af hans vejrtrækning, hans op- og neddrift i vandet. Han svømmede hen over havskildpadden og kom næsten ned at røre skjoldet med næsen. Vi har fået strenge ordre på ikke at røre noget som helst, så det kræver en ret kontrolleret vejrtrækning at gøre dette. Derefter pegede han på mig og dernæst skildpadden, og så måtte jeg jo bare tage udfordringen op. At svæve dér, på hovedet, over en havskildpadde der overhovedet ikke ænser at man er der, for derefter at være 10 cm. fra at røre skjoldet med næsen var en ret vild oplevelse. Derudover kørte der stadig lidt adrenalin rundt i kroppen efter mødet men hajen 5 min forinden. Mit allerførste dyk, og jeg så en haj! Jeg kan love jer for at det var en noget jaloux far jeg talte med på FaceTime samme aften, og nåå ja, Jeremias, der sad oppe i båden, var da heller ikke helt tilfreds..

De følgende dage gik med undervisning og mange flere dyk omkring de smukke øer. Vi bestod begge onsdag og Marie (en veninden fra Bøfhuset), kom senere og sluttede sig til os. Marie har i forvejen et dykkercertifikat, så vi have alle tre glædet os til at dykke sammen. Skæbnen ville desværre bare at jeg fik 2-3 dage med voldsomme mavekramper på hotelværelset. Så det blev desværre ikke til så meget dykning for mit vedkommende. På tredje dag var jeg så træt af at være syg at jeg blev trodsig og besluttede mig for at løbe en tur i stedet for at ligge i sengen og have ondt af mig selv. Målet var Phi Phi view point, på toppen af bjerget. Jeg nåede dog ikke så langt før sveden haglede af mig og jeg måtte overgive mig og få pusten på trappen. Så det blev ikke til så meget løb, men gåturen i sig selv var hård nok efter to dage uden mad. Træt, udmattet men pave-stolt, ankom jeg til toppen og udsigten var det hele værd.

Samme aften tog jeg på et natdyk sammen med en instruktør, en russisk og en fransk pige. Jeg besluttede mig for at tage dykket som en del af advanced certifikatet da man får en del mere viden og prisen næsten var den samme. Instruktøren fortalte at vi midt på dykket skulle sidde på bunden og prøve at slukke vores lygter, så der blev helt mørkt, og så sagde han "..and something might happen". På kurset har vi hele tiden skulle kunne bevise at vi f.eks. kan tage vores maske af under vandet og tømme den igen, så jeg var sikker på at instruktøren ville hive vores regulator ud af munden på os mens vi ikke kunne se noget. Vi sejlede ud til en smuk solnedgang og da det var blevet mørkt hoppede vi ned vandet, som mest af alt lignede et sort hul. Der var fuld af liv og de fisk vi normalt så aktive om dagen sov i korallerne og dragefiskene svømmede seks sammen for at jage. Da instruktøren signalerede til at vi skulle sidde på bunden, og vi havde slukket lygterne, forberedte jeg mig på det værste. Der var helt sort, vi kunne intet se, og jeg prøvede at holde vejrtrækningen rolig, for jeg vidste at der nu ville kommen en form for prøve. Pludselig fór instruktøren hånden gennem vandet og en grønligt lys opstod. Først blev jeg meget forvirret, men da han blev ved så jeg at det var morild. Morild er en lysende plankton. Det var så vildt og vi sad alle fire og baskede med armene og nærmest dansede rundt på bunden af havet. Det var så smukt!

Morgenen efter tog jeg tidligt af sted for at tage på tre dyk mere der får mig tættere på at blive "advanced". Vi dykkede på et vrag, et anemone rev og på Phuket Shark point. Jeg så ingen hajer, men dagen bød på en masse tests, som jeg for resten bestod med bravour, en masse havskildpadder, moræner, klovnfisk, flyvefisk, barracudaer, dragefisk, søheste, slanger, blæksprutter og en masse andet. Dykning er for vildt, og jeg mangler nu kun ét dyk for at bestå advanced. Dette tager jeg forhåbentlig på Phillippinerne i løbet af den næste uge. Jeg har desværre ingen billeder af mine dykkerture, da det er for distraherende, så man må ikke medbringe kamera når man er på kurset.

Vores sidste aften på Phi Phi fik vi et par øl på en hyggelig bar helt ned til vandet. De havde ildshow og det var utrolig fascinerende, og lidt skræmmende, at se på. Ikke mindst fordi de havde to små drenge, på henholdsvis seks og ti år, med i showet. Den ene dreng spyede ild og det hele. Så er der jo ikke noget at sige til hvis de tisser i sengen om natten!!

Nu sidder vi i Phuket lufthavn, og efter fem timers mellemlanding i Singapore, lander vi i Manila i morgen formiddag. Dér venter Kira med åbne arme, og vi glæder os til at se hende!