Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt op og ud at vente. Vi havde pakket vores tasker i går, så vi kun havde det med som vi skulle bruge på turen. Resten var i opbevaring på hostlet. Ind i bussen og så rundt og samle folk op på forskellige hostler. Det var en lidt gammel lille 21 personers bus. Herefter var det ellers bare afsted. Det er en køretur på omkring 6 timer for at komme ud til Ayers Rock. Så man kan ikke sige at det ligger lige ved siden af Alice Springs :P
På vejen fik jeg sovet lidt. Det var jo trods alt klokken meget tidligt. I bussen skulle vi hver især komme op foran og fortælle lidt om os selv. Det var en meget godt måde at få brudt isen i gruppen. Vi skal trods alt være sammen i 3 dage.
Da vi kom frem til Uluru som den hedder på for aboriginerne, startede vi med at gå en lille tur som gik langs nogle specielle ting. Her fortalte vores guide rigtig godt om hvordan de udførte forskellige ritualer de forskellige stedet. I det hele taget vidste og fortalte han rigtig meget om dem og deres forhold til forskellige steder på stenen.
Efter den korte tur, gik vi en meget længere en. Den gik nemlig hele vejen rundt om stenen. Det var overskyet det meste af tiden, hvilket var meget godt, for så var det ikke så varmt.
Da vi 3 timer senere var færdige med den tur kørte vi afsted til et udsigtspunkt hvorfra vi skulle se solnedgangen bag Uluru, og så spise noget aftensmad. Desværre var det så overskyet at man ikke kunne se solnedgangen. Det var ret ærgerlig. Efter vi havde spist, kørte vi afsted mod vores overnatningssted. Vi sov i "swags" som de hedder. Det er ligesom et liggeunderlag og sovepose i en. Og så er den lidt vandafvisende. Desværre ikke nok til at afvise den regn vi fik, så vi kunne ikke komme til at sove under stjernerne som ellers var planen. I stedet sov vi under et halvtag. Fodenden blev dog stadig lidt våd. Men ikke noget jeg lagde mærke til :P
- comments
Evy rich Det er en stor men spændende sten. Det er dejligt at høre fra jer igen. Knus Farmor
Line hehe, som min lillebror kommenterede: "Kan man virkelig bruge så lang tid på at gå rundt om en sten", efter jeg havde snakket med christian og fortalt om jeres tur, tror ikke helt han var klar over hvilken sten der blev snakket om :-) Spændende tur lyder det til ;-)