Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag. Vi skulle ud til "Kings Canyon". Vi blev vækket klokken 4-5 stykker og vi var i kings canyon omkring klokken 6. Det første stykke af vores tur gik 100 meter opad. Ingenting i forhold til blue mountains turen, men det var stadig ret hårdt klokken 6 om morgenen, træt og med lidt tømmermænd :P
Efter den hårde tur var resten af det bare fantastisk. Som altid lærte vores guide Troy os en masse om de forskellige traditioner de indfødte havde, og hvad de brugte de forskellige planter til.
Omkring halvvejs kom vi til et vandhul, hvor vi kunne bade. Søren og jeg gad ikke gå rundt i våde badebukser, så vi havde ikke taget dem med. Men gnu hoppede i og det var vidst noget af det koldeste vand vi har været i hernede. På den gode måde :)
På vejen tilbage mod Alice Springs punkterede vi, med 120 km i timen. Heldigvis har bussen tvillingehjul bagi og det var et af dem der gik. Ellers var bussen kommet ud af kontrol, og det var nok ikke endt så godt. Nå men efter noget sveden og arbejde, havde vi fået skiftet hjulet. Det ødelagte var virkelig virkelig slidt, og det undrer min at ingen havde set hvor skidt det så ud. Det havde kørt på metalwiren på det meste af turen, og det var så det den ikke længere kunne holde til. Det tilsvarende hjul på den anden side var næsten ligeså slidt, så på resten af turen kørte vi ikke mere end 80. For en sikkerheds skyld.
På vejen kørte vi ind et sted hvor vi kunne prøve at ride på kameler. Det kostede 6 dollar, så gnu og jeg gjorde det. Og det var rigtig sjovt :) Udover kameler, kænguroer og emuer, havde de her en tam dingo. Det er meget sjældent at der er nogen der har en tam fuldblodsdingo. Det ville svare til en tam ulv. Den var ret sej.
Tilbage i Alice, var der en efter-turs-komsammen på firmaets bar. Vi fik noget af maden billigere og vi fik sagt ordentligt farvel til de andre på turen, som vi nu havde lært at kende. Og så blev vi selvfølgelig også godt fulde med dem :D
- comments
bettina Ham Lars du har været spejder med hed faktisk Dingo til spejdernavn.
farmor Når i kommer hjem kan i passende tage en morganavis rute, nu er i jo vant til at stå tidligt op. Det var godt at i ikke forulykkede.