Så skulle vi videre til Invercargill. Det er den sydligste større by, og nok det sydligste jeg nogensinde kommer. Bortset fra næste gang jeg skal til New Zealand og skal ud på Stewart Island :P

På vejen havde vi en hel masse stop. Det fleste af dem var naturstop og vi fik set både delfiner, sæler og søløver. Vores sidste stop var ved en pingvin-koloni. Det var meningen at de skulle have kommet tilbage fra deres jagt, i den times tid vi ventede på dem, men det var der vidst ingen der havde fortalt pingvinerne. Hmph. Det var ellers det sidste dyr vi manglede at se. Så det må også vente til næste gang.

Udover alle dyrene stoppede vi også ved et vandfald, og ved et mærkeligt sted. Det gik mest ud på at hive i en masse håndtag og se hvad der skete. Det var nemlig en eller anden gøgler der havde bygget en masse ting som kunne noget forskelligt. Ret svært at forklare nærmere, men meget underholdende. Vi stoppede også ved en forstenet skov. Det var noget med en blanding og mudder og vulkansk støv som var skyllet ned over en skov og havde væltet alle træerne og begravet dem. Som tiden gik havde vandet skyllet meget at det andet sted væk, så træerne og træstubbene var kommet til syne. Det var også ret fedt.

Fremme i Invercargill lavede vi ikke meget. Vi købte os en pizza til aftensmad, så så vi lidt tv og gik vi i seng. Og nej der er ingen billeder herfra :b