Profile
Blog
Photos
Videos
Efter ca. 10½ timers flyvetid ankom vi til Heathrow lufthavn hvor vi havde 5 timer vi skulle have til at gå. Det ville slet ikke være noget problem hvis ellers de for pokker bare havde haft nogle af de baggagevogne i lufthavnen - øv altså.
Hjemmefra havde jeg bestilt bord på Gordon Ramsay's restaurant i lufthavnen. Jeg havde en idé om at vi kunne sidde og nyde udsigten over flyvepladsen mens vi spiste og på den måde for tiden til at gå lidt hurtigere.
Restauranten var rigtig lækker og med skøn udsigt + maden smagte fantastisk. Men så stoppede den oplevelse også der. Betjeningen var simpelthen så ringe - men sjovt nok først efter at de havde fundet ud af, at vi blot bestilte 2 pastaretter. Så var det som om at vi ikke var "fine" nok eller hvad ved jeg. Vi gik fra at have 2 tjenere til ingen så snart vi havde fået maden. Så ud over at vores retter smagte rigtig godt, så var det ikke den store oplevelse jeg havde forventet.
Det var en meget lang ventetid som blev ekstra lang af, at man ikke kunne sætte sig ved sin gate og bare vente. Gaten blev først offentliggjort ca. 40 min før vi skulle med flyet. Men vi fik da tiden til at gå - mig med at få sovet lidt og MP med at spille på sin iPod og tale med nogle danske teenager piger (eller vist nok mest ved at grine af deres overstadige samtale).
Da vi endelig kom til gaten fik MP og jeg lov til at sidde seperart for alle andre, da vi igen fik lov til at pre boarde. Vi sad bag en glasrude i forhold til de øvrige rejsende og MP synes det virkede total vip agtigt og var sikker på at alle undrede sig over, hvorfor vi fik lov til at sidde der - sjovt! Vi fik også lov til at køre i en personale elevator ned til flyet fra gaten, så det hittede også lige på listen over, at føle sig hævet over de andre (set med en 11 åriges øjne).
Flyveturen gik hurtigt og vi landede i København ca. kl. 22.00 og blev heldigvis hentet af morfar. Og så gik turen ellers hjem til Greve - først lige rundt mormor og morfar for at hente Loui og ikke mindst spise natmad (rugbrød og diverse pålæg). Jeg blev lettere ignoreret af hunden, men det er vist som man kan forvente.
Det var så den ferie og slutningen på bloggen. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg skriver "dagbog" på denne her måde. Med alle de oplevelser vi har haft, ville jeg ikke kunne huske halvdelen hvis ikke de stod skrevet her. Jeg glæder mig til at sætte mig ned og læse hele bloggen igennem og genopleve vores fantastiske ferie. Tak til jer der læste med og tak for alle hilsnerne der er kommet undervejs.
- comments
Lillian Tusind tak det har været en kæmpe oplevelse at følge jer på rejsen, hver morgen har vi virkelig nydt at sætte os ved computeren og læse om jeres oplevelser og se alle de skønne billeder, det har været dagens højdepunkt.