Profile
Blog
Photos
Videos
Orlando - Se billedalbum: Orlando og Cocoa Beach
Vi lander i Miami lufthavn torsdag d. 27 aug. Vi finder hurtigt South Beach Hostel, lige midt i det berømte Art Deco kvarter, som flere gange er blevet kåret som det mest hippeste og hotteste kvarter i hele USA. Vi blev i South Beach et par dage: Festede og slappede af på den fede south beach strand, inden vi tog til turistbyen og forlystelsesmekkaet Orlando.
Årstiden passede perfekt med de dage vi sku bruge i Orlando. Her i starten af September er det åbenbart orkan-sæson i Florida. Det gør at det tit er skyet og regner, rimelig nedtur. Men istedet for at stå i timelange køer i forlystelsesparkerne, vadede vi bare lige igennem, da det altså ikke er turistsæsonen. Den værste kø vi var ude for var 20 min, og der var vi ved at dø :)
Ellers var der for det meste en kø-tid på 2-5 min. Herligt :) Vi købte et 7-dages pas til de 3 parker: Universal Studios, Island of Adventure og Wet n' Wild. To forlystelsesparker og et badeland. Og passet fik vi brugt flittigt :) Men som vi fik set meget af Orlando, væltede de gode bardomsminder jo frem, da vi begge har været i Orlando som 10-årige knægte. Så det var for fedt at opleve det hele igen. Der var godt nok kommet mange nye forlystelser siden, men meget af det gik igen.. Vi fik prøvet en masse vilde, skæge, skøre og fantastiske forlystelser, som man nu kun kan prøve når man er i USA. Vi fik også luret alle de fede film teknikker da vi var i Universal Studios. Orlando er jo det fedeste sted at være hvis man er ude på sjov og ballade lige meget om man er barn eller voksen. Vi var også så heldige at være i Universal Studios da der skulle optages et kæmpe wrestling show til fjernsynet. Så vi var helt vilde og var så heldige at opleve de onde øretæver blive uddelt live.. Der blev også tid til at brage igennem på vandscootere på Lake Cecile, som vi boede lige ud til, en fantastisk udsigt. Der blev også wakeboardet, som næsten er ligesom vandski - Man bliver trukket afsted i vandet med høj fart, men det er ikke ski man står på, men nærmere et skateboard i vandet uden at være spændt fast til som man er med vandski. Efter vi var blevet smækket rundt i forlystelser og i vandet et par dage og skreget og hvinet, følte vi at vi bare måtte have mere :) Så vi måtte en tur til Cocoa Beach og skydive over Kennedy Space Center. Søndag d. 6 sep tog vi så ud til Titusville lufthavn og var godt spændte. For der kan da ikke være noget vildere end at hoppe ud fra et fly i 15.000 fods højde ( 4.5 km), Det er det højeste tandemspring i Florida og hvis du kommer over 17.000 fod skal du have ilt med. Inden vi fik lov til at komme i luften måtte vi lige skrive under 1000 steder på en 20 siders lang dødskontrakt. Vi fik en instruktør hver som vi skulle springe med. Og da vi så endelig er i luften, er i den rigtige højde hvor alt bare er småt, skal tage turen over til døren, får en hel orkan lige i hovedet, kigger ned og tænker: " f*** man. Nu er der kun en vej: Og det er flere km ned. Det her er jo totalt laterligt - Jeg døøøøøøøør!!" Man trodser alle ens instinkter. Det er det vildeste af det vildeste. Vi var helt høje flere timer efter. Dyr fornøjelse.. Men absolut pengene værd! Efter springet måtte vi ned og slappe lidt af på stranden. Vi fandt hurtigt ud af at Cocoa Beach er et lækkert surfsted, med masser af konkurrencer igang, masser af liv og glade dage. Så vi måtte ud og prøve kræfter med bølgerne og lejede 2 surfbræt.
Det gik rigtig rigtig godt, og der blev fanget en masse bølger lige indtil Stefan får et surfbræt i hovedet af hans tidligere gode ven Mikael:) og lå i en mindre blodpøl i vandet. Men han kom op på stranden og hovedet blev forbundet og så afsted til skadestuen og lappes sammen igen. Og stakkels de surfere som var tilbage efter uheldet. De var sikkert lækre bidder for hajerne som helt sikkert er blevet tiltrukket af alt blodet. For da vi sad på skadestuen snakkede vi med en gammel garvet surfer som fortalte om hans utallige møder med hajer, som var svømmet lige under ham når han har ligget ude i vandet og fanget bølger. Men vi fik hans nevøs tlf. nr. som bor på Key West som vi skulle ringe til når vi var kommet dertil. Så ville han tage imod os og behandle os som konger :) Det blev vi ihvertfald lovet. Så vi håber på at han viser os de fede steder og kan give os nogle lækre oplevelser..
- comments