Profile
Blog
Photos
Videos
Det slog mig, at det er noget tid siden jeg har opdateret min blog.. Årsagen er lige til, her sker ikke en fløjtende fis.
Har været fem/seks dage på Koh Phangan, som ca én gang hver måned er vært for "Full Moon Party", hvor 15-20.000 turister drikker sig KOMPLET ned på en strand..
Ingen havde bare lige fortalt, at øen er komplet død imellem disse fester.
Mødte nogle flinke britiske piger på vejen til øen og nogle flinke tyskere og en svejtser på samme hotel/guesthouse som mig.
Dagene er derfor primært gået med læsning af bøger, spisning, øl og lidt White Russians.. Og en smule sol på stranden.
Har nu nået seks bøger, ca.. Nuværende bog er "The Lost World" af Michael Chrichton.
Vil varmt anbefale "The rape of Nanking", som dog måske er den klammeste bog jeg nogensinde har læst. Men alligevel interessant at læse.
Pga. oversvømmelserne i det nordlige Thailand og nu også Bangkok, så er jeg blevet hernede på øerne.. Havde ellers tænkt om Chiang Mai kunne være spændende at se - det siger de fleste, at byen er.
Nuværende plan er, at flyve til Bangkoks lufthavn på fredag, hvor mit fly til New Zealand også afgår.. Dermed betyder det også, at jeg kan undgå noget ophold i selve Bangkok.
Her følger lige lidt observationer fra min tid i Thailand omkring turister:
- Manerer efterlades ikke ved gaten. At tale bare nogenlunde pænt til din tjener burde ikke være så svært.. Det betyder også, at man ikke slår i bordet og skriger "pizza", hvis det er ens umiddelbare ønske.
- Ha' bare en smule disciplin, kære mand. Hermed menes der, at hvis du ikke kan finde en pige der frivilligt vil dyrke lagengymnastik, så lad være..
- At I færdes i en gruppe undtager ikke nogen i gruppen fra #1. Opfør jer pænt.
Emma Gad havde begået selvmord, hvis hun havde tilbragt blot 85 sekunder blandt turister i Thailand, det kan der vist ingen tvivl herske om.
Og som en bonus-oplysning, så begynder jeg så småt at forstå, hvorfor alle instruktører på Koh Tao mildest talt ikke kunne lide israelere.. De opfører sig ret distinkt når de er i grupper..
Desuden slår det en, at det for en gangs skyld ikke er Vesten der ødelægger verden. Thaierne klarer det fantastisk godt selv her. Oprydning fra byggeri virker ikke til at være opfundet, ligesom generel interesse omkring naturen også er noget lunken.
Ret ofte ser man skrald i kæmpe mængder ved siden af en omgang fine huse.
Mit hotel/guesthouse viser netop nu en koncert med Red Hot Chili Peppers.. Selv ikke engang en rejse på tusinder af kilometer kan åbenbart befri mig for det komplet nederen musik. Et studie i tålmodighed.
Mine knæ værker stadig lidt når jeg strækker ud.. Men det er vist bare en god undskyldning for endnu en massage.
Ciao herfra for nu.
- comments