Profile
Blog
Photos
Videos
Er nu ankommet i Wellington. Turen hertil har været behagelig, omend en nakke vist aldrig har været designet til at sove i et bussæde.
Landsskaberne på nordøen har været absolut fantastisk. Det er utroligt som bjerge pludseligt blot er der.
Opholdet i National Park, både navnet på parken og byen, var kun en enkelt nat. Det stod ned i stride strømme, hvorfor de fleste af os foretrak Wellington.
Det er dog i den park hvor "Mount Doom" ligger.. Og det er i virkeligheden en kvindelig vulkan. Hvad der gør den kvindelig ved ingen.
Så et andet sted fra Ringenes Herre, et vandfald. Flot vandfald, men jeg spekulerede på om ikke det var ligeså flot uden film-referencen.
Peter Jackson har vist egenhændigt skabt størstedelen af NZ's bund for turister.
Wellington virker som en dejlig by. Modsat mange af de andre byer i landet, så virker den ikke til at være "ramt" af, at den ikke mere end et par hundrede år gammel - den lader til at have "sjæl" eller deromkring.
Rundvisning i Parlamentet er gratis, så den tur snupper jeg. Derudover har NZ's nationalbank et museum, som jeg ville ønske, at nørden i mig ikke ville se... Men det vil han, så det bliver første kulturelle stop imorgen efter bad og kaffe.
Har kvalt bog nr. 10, så jeg skal igen på jagt efter en ny bog.
Nå ja, Parlamentsbygningen er grim som et ondt år. Det er lige før man ikke vil tage billeder af den fordi man synes, at det ville være lidt synd for den.
- comments