Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 4 dage i Thailand ankom vi til Balis lufthavn i Denpasar, hvor vi blev modtaget af 2 guides og en traditionelt klædt, meget smuk pige, som uddelte blomsterkranse til hele holdet. Derefter kørte vi i små busser opad i zigzag i 3 timer, til vi nåede byen Munduk og vores hotel Puri Lumpung.
Efter en god nats søvn stod vi tidligt op og skulle på trekking tur med en lokal guide gennem området omkring Munduks jungle, hvor vi så både muskatnøddetræer, kæmpe edderkopper, avokadotræer, vandfald, rismarker, kakaotræer, kaffetræer og alverdens smukke blomster. Om eftermiddagen lavede vi yoga med vores rejseleder, Marie, og aftenen gik med fælleslege.
Dagen efter tog jeg ned til byen for at se en såkaldt "dødsparade", som i Munduk afholdes hver 5. år. Det var derfor utroligt stort og heldigt, at vi netop var i byen på dette tidspunkt. Paraden er en ceremoni, hvor man ærer en afdød ved at gå gennem hele byen med ofringsgaver op til kirkegården for at grave den afdøde op og transportere denne tilbage gennem byen på en æresrunde, før de brændes. Dog er det kun de rigeste, der har råd til dette, og mange går derfor i stedet med et billede af den afdøde, som ligeledes brændes. Det var en kæmpe stor oplevelse og på mange måder rigtig svært, da mange var meget kede af det. Desuden var det rigtig overvældende at se ligene, selvom de var pakket ind. Dette var også dagen, hvor vores træning startede, og efterfølgende en lille omgang massage på hotellet af søde thai damer.
Den 22. februar forlod vi Munduk og tog mod Ubud, som ligger nede i landet, hvor vi nu befinder os på hotellet Cendana Resort.
- comments
Charlotte Sundstrup Kære Nille Er lige kommet hjem fra gymnastikturen til München, hvor vi tor 4 ud af 5 mulige guld medaljer. Hvor ser det fantastisk ud, så smukke farver. Det må være ligesom en drøm, du ser dejlig og meget glad ud, nyd det fortsat min pige. Mange knus mor
Preben Ravn Sørensen Kære Nille Tak for endnu en god blog - gav den fem stjerner det er sikkert utjekket sådan at like - men super at høre fra dig. Knus Dad ;)
Ingeborg Ravn Sørensen Kære Pernille. Hvor er det dejligt at læse om dine oplevelser og at se de flotte billeder.Vi glæder os til næste gang der er nyt. Mange kærlige hilsener, Farfar og Farmor