Vi var de første to ved morgenmaden, der i Relais Fenua servers under en skyggegivende tagkonstruktion, der står uden sider. Med udsigt til stedets lille hyggelige atriumgård nød vi i ophøjet stilhed morgenmaden, som bestod af en tre forskellige hjemmelavede syltetøjer til baguetten og den varme te og kaffe - hvis man altså ikke lige røg i nutellakrukken. Der er også friske både af papaya og conflakes. Og så er der fire slags hjemmebagt tørkage ……. Basis for sukkerchok og tomme kalorier.

I dag var der ud over os kun den næsten fastboende franskmand, der den anden morgen fortalte, at han er her for at adoptere et tahitiansk barn skal være her i mindst 7 uger. Han er rigtig franskmand, så han taler kun fransk og når man henter hjælp i engelske gloser/sætninger, så svarer han udelukkende og kortfattet på fransk. Han har nok brug for bare at være sig selv.

Vi planlagde de kommende dage i Tahiti og fandt en katamaran, som vi kan komme på tur med på søndag, forlængede billejen indtil da og bookede (nu for tredje gang) Hotel Tiare inde i Papeete, så det passer med den tidlige afgang med katamaranen - og her taler vi altså en rigtig sejlbåd med sejl J.

Så kørte vi Tahiti rundt i urets retning - og gjorde stop undervejs, hvor der var noget særpræget, spændende eller spektakulært, hvilket kom til at omfatte:

· Sportsmaster i Papeete hvor bikinierne ikke havde det rigtige snit

· Et surfersted, hvor vi fra et højtliggende udsigtspunkt med turbulent vind kunne indtage vores i supermarkedet Champion indkøbte fædigretter - couscous med tre slags kød til Niels og tun-sashimi og sushi til Pernille - det blæste så kraftigt, at maden var ved at flyve af plastikemballagen - hvilket restepladsens fritgående høns ikke var kede af - de spiste alle vores rester til sidst

· Blæsende vandhuller

· Snorkletur - gulfisk med blå ring om øjet

· Cafe S/S France: Te, Café creme og vanilieis-anretning med hindbærpuré - altså af den slags, der smager af hindbær og sol - vanilien kommer sikkert fra en af naboøerne - en af områdets eneste eksportvarer.

· En nok 8-årig mørkebrun og kulsorthåret polynesisk dreng, der havde dykkermaske og finner, ville gerne sige "hallo" til os og vise hvor god han var til at dykke - og det var han virkelig. Han gjorde mange krumspring på den sødeste måde for at få vores opmærksomhed - og særligt Pernilles. Og hvem kan så stå for sådan en purk, der kommer op af havet med solen spillende i det sorte hår, og dråberne om hans øjne, der målrettet, værdigt og samtidig ivrigt nærmest kommer op af vandet med hænderne strakt frem mod Pernille med to helt særlige hvidtskinnende fund fra havets bund, der viser sig at være to smukke flade bunde fra sneglehuse med de flotteste aftegninger i. Hvilken gestus og hvilken gave. Så fik jeg også hørt Pernille tale fransk: "MERCI". Senere fik Pernille og drengen en snak om hvilke fisk de hver især havde set - hjulpet på vej af de oversigtstavler over fisk på revet, som vi købte på flyvepladsen på Bora Bora.

· Endnu en dag på landevejen, hvor vi fandt ind i rytmen med at køre på denne særlige måde, som de gør hér. Altså hjælper hinanden med at komme frem, snarere end at overholde færdselsloven. Bilisterne er enige om at køre i højre side af vejen og holder sig som udgangspunkt til midten af vejen. Gående og cyklister bevæger sig i begge retninger i begge sider af vejen og holder sig som udgangspunkt til ydersiden, og således, at de der cykler i den rigtige side af vejen cykler yderst og de der cykler i den forkerte side således kører mellem bilerne og cyklerne - bare i modsat retning. Bilerne er så gode til at give god plads, og holder tilbage, hvis der ikke er plads til "de bløde" og i begge retninger kørende traffikanter i deres side af vejen. Gående går også på kørebanen (eller vejen skulle man så nok kalde det) og forventer at bilerne giver plads og kører udenom, hvilket de også alle sammen gør. Noget af det underholdende er cyklisternes alternative anvendelse af cykelstyret - som blot en ekstra siddeplads oftest til de unge, mens de mindste holdes i den ene arm, mens der styres med den anden. Ordet cykelstol indgår næppe i ordforrådet. Et sted kørte en ung før imponerende godt, sikkert og langt (flere hundrede meter) på baghjul på sin cykel - denne gang blot midt ude på vejen og selvfølgelig i venstre vejbane, mens bilerne i højre vejbane uanfægtet kørte videre og overhælede ham. På mange måder imponerende.

· Og så ser det charmerende ud når alle mulige forskellige mennesker kommer gående langs vejen og der stikker baguette ud til højre og venstre - det hedder og er selvfølgelig Fransk Polynesien, men det virker alligevel som et fremmedlegeme med de baguettes, når disse smukke, brune, smilende, glade mennesker i farvestrålende tøj og farvesammensætninger, som ville skabe trafik kaos i Danmark, har så let og rig adgang til papaya, avocado, mango og alle mulige andre lækre saftige, velsmagende og sandsynligvis langt sundere frugter. Men det var også først i starten af 1970'erne at Fransk Polynesien fik selvstyre ved en FN-resolution. Der er hist og her nogen der faktisk flager med FN-flaget ved deres huse, mens det franske flag kun ses ved gendarmeri-stationerne og de "internationale" steder som lufthavnen og de fine hoteller. Ellers vejer det rød/hvide flag med den to-skrogede flåde i midten.

· Duche solnedgang på en resteplads, hvor mange gamle både var samlet og em gruppe mænd sad og ordnede verdenssituationen og holdt øje med os

· Aftensmad fra et gadekøkken ved PK28, hvor vi fik overdådige og helt vildt velsmagende aftensmad.

· PK-systemet er måden man stedfæster hvor på "ringvejen" øen rundt man befinder sig - altså hvor mange kilometer fra Papeete man befinder sig på enten den østgående vej rundt eller den vestgående vej rundt. Vi bor ved PK18 - faktisk skriver Relais Fenua at de bor på vejen PK18,25 - så kommer de sidste 250 meter også med J - altså af den vestgående rute. Der hvor de to "målesystemer" møder hinanden er der en rundkørsel, hvorfra man kan dreje ud på halvøen Haiti Iti, der former sig om en selvstændig vulkan.

· Et kg frisk tun koster 70 danske kroner - og så er det af den slags, der er velegnet til sashimi … mums.