Ja, efter to vaccinationer fra morgen af, hos børnesygeplejersken (så Per ikke fik det dårligt), plus en tur på autoværksted, gik det mod København for at få lavet visum. En nem sag troede vi.

Da først GPS´en havde forvildet os ind i Hellerrups stor villakvarter, hvor de forskellige ambassader var placeret, fik vi lidt af et chok. For på siden af ydermuren til en kæmpe villa var et lille brunt skilt, som indikerede at her lå Nepals ambassade. Vi gik ind og fandt et skilt, som pegede ned i kælderen til et lille kontor, hvilket iøvrigt var fuldstændigt tomt, men på døren stod "VISUM 10-13" og den lille viser havde efterhånden paserede kl. 14. Vi var derfor nød til at vende om og prøve nogle af de andre ambassader. På vej derfra stødte vi på en ældre kvinde i meget farvestrålende tøj, som begyndte med fagter og hvad vi regner med var nepaletisk, at få os til at gå op i privaten. Her kom nok det største chok af alle, for Linda kunne ikke få sig selv til at gå ind i ambassadørens private hjem efter arbejdstid, vi snakker altså om den samme Linda, som nok plejer at møve sig frem, selv med albuerne forrest hvis det er nødventigt. Så vi kørte istedet for til Vietnams ambassade.

Ved Vietnams ambassade var visumtiden også overskredet, men der var dog nogle på kontoret og vi fik lov til at lave vores visum. Imens Linda roede med vores pas, kom en vietnameser ud fra baglokalet med en hvid seddel i hånden, hvilket viste sig at være en måske forsent betalt telefonregning, som Per blev spurgt om at oversætte til engelsk (han mener selv det blev gjort til UG, selvom han måtte erkende at visse fagudtryk "ikke" fantes på engelsk). Da vores visum var så godt som færdig og kunne manglede at blive faxet til Vietnam, blev vi fortalt, at vi om 3 dag kunne hente vores pas igen. Det passede ikke lige ind i vores plan med at få lave 3 visum på 2 dage, så vi tog vores pas, for så at kommer tilbage her til, som det sidste i vores visumrunde.

På Indiens ambassade fik vi samme besked om de 3 dages leveringstid, så nu var vi på den. Per forslog at vi kørte tilbage til den Nepals ambassade igen og her var vi heldige. Ud midt i indkørslen fange Per Nepals ambassadør og han indvilligede i at lave vores visum (vi tror måske han gjorde det fordi, han ikke vidste hvordan han ellers skulle slippe af med os, da han knap nok kunne sige "yes og no"). 20 min. senere stod vi med vores første visum. PUHA

I København overnattede vi hos søde Marianne, som tilbød at cykle rundt med vores pas og visumpapirer de følgende dage. Nu håber vi bare at posten når hjem med vores pas inden vi skal rejse!