Efter vores besoeg hos George og Lindy tog vi videre til Diamond Beach, hvor vi boede fem dage hos George's bror Finn og hans kone Judy.

Her fejrede vi vores soede pige Dittes 20 aars foedselsdag hvor vi fire andre havde forberedt laekker morgenmad sammen med Judy. Vi overraskede hende med kys og foedselsdagssang og hun har koebt sig selv en ny skjorte, hvilket var vores gave til hende.

I den tid vi var i Diamond Beach var vi i Forster, hvor vi shoppede og fik set lidt af byen. Vi udnyttede ogsaa vores brune kroppe til at spille lidt tennis. Ellers hyggede vi os og holdte en stor BBQ sammen med noget af Judy og Finns familie.

Derefter tog vi til BYRON BAY.

Byron er primaert et sted hvor unge mennesker moedes og fester, der er derfor ikke det store at se. Folk i Byron er meget soede og det er et meget afslappende sted at befinde sig i om dagen.

Vi boede paa hostlet Backpackers Inn som vi heldigvis fik booket os ind paa da den oprindelige booking blev aflyst. Dette var heldigt for os, da det er et meget eftertragtet sted og den forhenvaerende booking var blevet bestilt et halvt aar foer! Selve hostlet er pt det bedste sted vi har boet paa. Vi havde vores eget 5-mands vaerelse og mulighed for bad og at vaske toej hver dag. Det bedste ved hostlet var atmosfaeren og at man hurtigt foelte sig hjemme og tryg. Der boede folk fra hele verden, som var meget aabne og selvom man noedvendigvis ikke kendte alle var man alligevel sammen. Hver aften samlede folk sig omkring poolen, og der gik ikke lang tid foer den foerste hev guitaren frem og faellessange startede.

I Byron besoegte vi ogsaa den lille hyggelige by Nimbin. Nimbin er Australiens svar paa Christania. Her er folk primaert hippier, de foretog sig ikke det store bortset fra at spille spil og hygge sig paa gaden. Da vi gik ned ad Nimbins hovedvej blev vi cirka spurgt 15-20 gange om vi ville koebe noget hash eller de beroemte cookies.

Derudover tilbragte vi meget tid paa den dejlige strand, som kun laa 50 meter fra hostlet. En af dagene blev Ditte desvaerre braendt af de saakaldte Jelly Fish, hvorefter hun udbroed i hysterisk skrig og panisk vriden i sandet. Heldigvis kom nogle forbipasserende forbi og fortalte os at den slet ikke var faerlig og at man bare skulle komme varmt vand paa.

Alt i alt var vi meget glade for Byron, som havde en dejlig afslappende atmosfaere og et godt natteliv.