skrevet d. 02/09-13
Igår kom vi hjem fra bjerget, og nøj hvor vi glædede os til et bad, en rigtig seng, toilet og ikke mindst noget andet mad! Det har været nogle hårde (og kolde) dage, men også helt fantastiske. Vi var et team på i alt 7 mennesker hvoraf 4 af dem var et vennepar fra Australien og den sidste var en mand fra Wales. Vi havde 4 guides, en kok og en helt masse portere(bærere).

Dagene gik som følgende:

Dag 1:
Vi kørte ret langt ad meget bumpede veje, og selvfølgelig punkterede bilen på vejen. Vi kom dog frem til det sted hvor vi skulle registreres og så begyndte vi ellers at gå. Vi gik ikke meget mere end 3 timer gennem skov, vi så nogle få aber på vejen og endte i Lemosho Forest camp (2650 m). Det var allerede her en del koldere end vi havde regnet med og frygtede derfor lidt for, om vi havde for lidt tøj med.

Dag 2:

Næste dag var en forholdsvis lang dag, hvor vi endte med at gå lige lidt over 7 timer og i alt 12 km(der er mange sten og det går meget opad;) ). Vi kom ud af skoven, og endte med at campe på "Shira One" i 3550 meters højde.

Dag 3:

Denne dag gik vi ikke så langt vidst omkring 6 km,
Vi kravlede op på Shira plateau, hvor der var en fantastisk udsigt.

Campede i 3800 meters højde.

Det var meningen, at vi skulle på en akklimatiseringstur om eftermiddagen, men vi ankom for sent og var for trætte, så det blev droppet.

Dag 4:

Var en hård dag, men også virkelig en der hjalp med akklimatiseringen. Vi gik fra 3800 m og helt op til 4600 m, og derefter ned til 3900 igen. På nuværende tidspunkt var hovedpine og andre symptomer på højdesyge efterhånden blevet hyppige.

Dag 5:

Var en såkaldt "hviledag", her gik vi fra 3900 til 4100, og selvom det ikke lyder af meget, så tog det meget lang tid, for her blev ens klatrekundskaber virkelig sat på en prøve. I ca. halvanden time klatrede vi mere end vi gik. Gangene var smalle og hvis man trådte forkert eller bare mistede balancen ville man komme slemt til skade og flere steder ville man måske ikke overleve. Fx kom vi forbi kyssemuren, hvor folk bogstaveligtalt kyssede muren for at komme forbi. Selvom der ikke var meget hviledag over den, var det til gengæld rigtigt sjovt at få lov at klatre lidt.

Dag 6:

Summit day! Vi skulle op til den sidste camp (4600m) inden toppen. Turen derhen måtte ikke tage længere end 3-4 timer, fordi vi skulle nå, at hvile os inden det store slag skulle kæmpes. Med det samme da vi ankom til campen stod vores frokost klar og efter en omfattende briefing gik vi omgående i soveposerne. Vi blev vækket igen ca. 3 timer senere for at få aftensmad. Bagefter var det straks tilbage til soveposerne, vi skulle hvile så meget som muligt, det lykkedes dog ikke Jesper at få noget søvn overhovedet. Kl. 23.30 blev vi vækket igen. En lille kop te og så var det afgang!

Dag 7:

Vi skulle gå fra 4600 til 5895 meters højde, hvilket var længere end nogensinde før. Fordi vi gik om natten og pga. højden, var det meget koldt og vi måtte gå med stort set alt det tøj vi havde (hvilket også var guidernes råd). Olivia fik det hurtigt dårligt og efter ca. 2 timer splittede de gruppen op, så Olivia og en af australierne(Kate) gik langsommere end resten af gruppen. Efter lidt tid kom vi dog til at gå sammen igen, da Jesper også havde fået det rigtig dårligt. Da solen var stået op var vi tæt på punktet før toppen nemlig Stella Point. Det var en virkelig, virkelig hård kamp at komme op til Stella Point, som ikke virkede til at komme tættere på overhovedet! Fuldstændigt udmattede nåede vi som de sidste Stella Point, og faldt med det samme i søvn på stenene, vi måtte selvfølgelig ikke sove, og blev vækket og fik lidt te. De andre fortsatte hen til Uhuru Peak (toppen), mens vi begge brækkede os med 1-2 minutters mellemrum. Lige efter endte vi dog med at fortsætte til toppen. Jesper var ekstremt udmattet og svimmel(han virkede faktisk fuld), og hele vejen hen til Uhuru Peak faldt han gentagne gange i søvn mens han gik, hvilket betød at to guides gik ved siden af ham og hele tiden sagde "wake up". Olivia var begyndt at få det godt, og satte tempoet(og Jesper fulgte bare efter, ude af stand til at fatte noget), så vi endte rent faktisk med at overhale alle på vejen og være de første i vores team til at nå toppen. Vi fik hurtigt taget nogle billeder og så snart vi havde det sagde guiderne "GO" og så trak de ellers Jesper ekstremt hurtigt ned fra toppen. Olivia gik bagved og hyggede sig med at tage billeder af udsigten, dog lidt bekymret da Jesper tydeligvis ikke var helt normal. Efter en lang gåtur ned (løbetur for Jesper, hvor han holdt guiden i hånden hele vejen), ankom vi endelig til campen hvor vi fik noget mad og en halv times søvn. Derefter var det hurtigt af sted igen, på en 4 timers lang gåtur ned til en ny camp, her kunne vi endelig sove, efter den hårde tur på omkring 15 timer. Det er helt sikkert det hårdeste vi nogensinde har prøvet.

Dag 8:

Gik vi de sidste 3-4 timer ned af bjerget og blev kørt tilbage til hotellet, her gik vi i bad og kollapsede på sengen. Hvor vi kun lige kunne overkomme at finde vores snacks frem.

Første del af vores eventyr er slut.

Vi håber at alle i derhjemme har det godt.