Hejsan igensan!

Saa er vi naaet til Cobán som ligger midt i Guatemala. Men for at vende tilbage hvor vi sidst sluttede, saa springer vi tilbage til fredag d. 22. august. Som var den store rejse-/afskedsdag. Lotte & Andreas forlod os i Cancun for, at flyve til Miami, hvor de fortsatte deres dannelsesrejse i det amerikanske landskab. Vi derimod hoppede paa en bus imod den mexikanske/belizianske graense. Vi tog en bus kl. 8 fra Cancun og var i Belize City kl. 19. Graenseovergangen var dog lidt omstaendig, da Kristoffer kom i krydsforhoer og Tanja blev moedt med et "hellooo, danish girl". Koensdiskriminering!!!! Vi skulle derudover ogsaa tage alt hvad vi havde med os paa bussen over skulderen, da alt hvad der blev efterladt i denne ville blive konfiskeret af graensebetjentene. Vi gik over graensen.

Belize City er ikke just den smukkeste og mest charmerende by. Slet ikke ved skumringstid. Saa vi hopper hurtigt paa en taxi og droener direkte hen til et hostel, som indtil videre faar praemien for "Ej hvor klammeren!". Vi priser os lykkelige for oerepropper og vores trofaste haengelaas. Ikke ligefrem et sted med stilhed og ro. Dagen efter staar vi tidligt op og skynder os alt hvad remmer kan holde med at komme vaek fra BC. Tager en bus sydpaa til Dangriga, hvor vi skal moede med en hvis Captain Broog paa Riverside Café (den uofficielle vandtaxi-central...meget uofficiel). For at komme til Tobacco Caye (Jvf. billeder). Her tilbringer vi dage i fredsommelighed (bortset fra nedfaldne kokosnoedder!) og i ekstase. Vi snorkler, daser den i haengekoejer, spiser, drikker oel og slapper bare generelt MEGET af. Vi har moedt et engelsk par Matt og Anna som vi haenger ud med - de skal rejse jorden rundt i 7 mdr. og var glade for at moede andre der ogsaa havde sagt deres jobs op for at tage ud og rejse. Der bor kun 15 mennesker fast paa oen. Det tager ca. 20-30 sekunder at krydse oen til bens. En stor sandoe. Meget eksotisk.

Belize bliver forladt om mandagen, hvor vi gennem mange mange forskellige transportmidler (baad, bus, bus, bus, taxi, gaaben, minibus og sidst men ikke mindst taxi), naar frem til Flores i det nordlige Guatemala. Her overnatter vi 2 naetter (pr. nat 57kr.) hvor det primaere formaal er, at se Tikal-ruinerne. Tirsdag morgen klokken ALT for tidligt (kl. 5) bliver vi hentet af en minibus, som skal koere os til Tikal. Da vi kommer frem beslutter vi os for at droppe en guide og bevaege os rundt paa egen haand (havde glemt at medbringe nok penge...suk...). Der er naesten ingen menneskerog det er en fantstisk foelelse, at have ruinerne og junglen naesten for sig selv. Udover broeleaberne, edderkoppeaberne, firbenene, krybene (utroligt mange), tukanerne og vaskebjoernene. Efter at have set ruiner 2 gange foer, som ligner hinanden en del, saa er det naesten dyrene der faar alt opmaerksomheden. Vi er tilbage paa hostelet ved 12 tiden og tager os en tiltraengt morfar paa et par timer.

Dagen efter skal vi afsted til en by der Lanquin, vi har bestilt vores busbillet paa hostlet og faaet at vide at turen tager mellem 3-4 timer. Da vi saa bliver hentet, siger chauffoeren til at os at turen tager 7 timer!!! Selvsamme chauffoer koere virkelig daarligt bil og da det samtidig er haarnaale sving vi bevaeger os igennem, bliver Tanja koeresyg ret hurtigt. - efter 5 timers helvedestur maa hun kapitulere og faa bussen stoppet, saa hun kan komme ud og kaste op. Dette gentager sig saa efter endnu en halv time. Da vi saa endelig naar til byen Cobàn efter 6 timers koersel (der mangler paa det tidspunkt stadigvaek 3 timer til slut destinationen) kan Tanja ikke mere og vi staar af her. Saa de sidste par dage har vi slappet af i Cobàn, hvor det virker som om vi er de eneste turister. Ganske fornoejeligt! Vi har blandt andet vaere inde paa en kaffefarm og orkide plantage.

Forsaettelse foelger.

Mange knus og tanker

Kristoffer og Tanja

Ps. Det er virkelig dejligt at laese alle jeres beskeder og mails - TAK