Wilson, my man...

Stod op kl. ca. 8 til den BEDSTE morgenmad vi nogensinde har faaet paa et hostel! Aeg, multigrain toast, juice, frugt, kaffe, te, yoghurt, the works - serioest, det er meget sjaeldent at et hostel overhovedet har morgenmad, og saa plejer det at vaere cornflakes med lunken maelk og ingen sukker, og hvidt toastbroed med smoer. Yessir, vi noed det!! Naa. En venlig mand fra hostel'et koerte os hen til det sted vi skulle moedes med de andre der ogsaa skulle se Wilsons Promontory den dag - ankom til den MINDSTE gruppe vi nogensinde har vaeret sammen med paa en tur. Vi var 6 i alt. Jamen hyggeligt! :) Heldigvis soede mennesker, igen var vi ultimativt de yngste. Ah well. Koerte i et godt stykke tid med en rar og muntert snakkende guide ved navn Luke (findes der ingen kvindelige guider, egentlig???) Naa.

Wilson's Promontory er et peninsular (stykke land der ligesom rager lidt ud over fastlandet, en slags halvoe) i Victoria, der huser det sydligste punkt paa det Australske fastland. Dette er dog ikke rigtig tilgaengeligt, med mindre du har ca. 6 dage og nogle virkeligt gode vandrestoevler. Det havde vi ikke liiiige... Saa, vi lader som om vi nu baade har vaeret paa det oestligste (Byron Bay lighthouse), det vestligste (Shark Bay ved Denham) og nu det sydligste. Naaede ikke Cape York, det nordligste, men det maa vi saa have til gode, ligesom en sejltur i the Whitsundays og et motorstop in the middle of nowhere :)

Startede dagen ud med en gaatur i Wilsons Promontory National Park, hvor vi gik ca. 1 time op op op op ad Mount Bishop til the Pinnacle, en stooor sten paa toppen af bjerget, omgivet af bregner, hoeje gumtrees og nogle af verdens farligste slanger (dem saa vi dog heldigvis intet til, pheeew). Tog en hulans masse hoppebilleder, for det var en udsigt deroppe fra der bare sage POW!!! Kunne se hav, hav, hav og strand, klipper, skov og smukke skyer, der heldigvis ikke var saaaa moerke igen. Gik ca. 1 time ned ned ned igen, og spiste frokost (sandwich igen, meget opfindsomt) i bilen imens v koerte videre til Tidal River, hvor vi drak afternoon tea og spiste kiks, som helt bestemt var formet som en loeve og ikke en bamse. Tsk tsk. Gik herefter en tur paa et par timer fra Tidal River (paa billedet) op til et udkigspunkt over Squeaky Beach (navnet kommer af sandtypen, der indeholder meget silica som goer at det knirker ved friktion... jaja, lidt laerer vi da!) og nogle gigantisk store runde sten, som ligesom bare stod i landskabet. Kunne naesten regne ud at de var blevet slebet runde af havet, for er du vimmersvej nogle boelger der slog op imod stenene! Skumsproejt og havgus alle vegne, kridhvide skummende boelgetoppe paa 10-15 meter, PLASK for en tyver. Blev enige om at det gode ved Wilson's Prom var at det ikke var saerligt turistet, og vi fjollede derfor rundt i laaang tid og noed udsigten, tog en masse billeder og tabte pusten gang paa gang over de vilde udsigter. Knirkede os vej henover Squeaky Beach, ca. 1 km lang og kvidhvid, og fandt frem til parkeringspladsen, hvor nogle roede papegoejer havde sat sig paa en lille asiatisk mand, der naesten ikke turde roere sig, fordi hans lille kone var igang med at tage billeder af det. Saa var dagens komiske indslag ligesom ogsaa daekket! :) Moedte guiden Luke ved bilen og begav os tilbage mod Melbourne, godt 400 km's koeretur, saa fik en lille lur paa vejen.

Tilbage paa Base Hostel i St. Kilda tjekkede vi ind paa vores vaerelse for natten, tog et bad, lavede mad og gik paa hovedet i seng - tidlig tidlig afgang til Sydney mandag morgen!!