Så blev det sandelig tid til en sidste lille update her fra Australien. De sidste ca. 6,5 måned er på den ene side gået rigtig hurtigt, og på den anden side føles det som om, Perth ligger meget langt væk.

Den 22. juli var tilbage i Adelaide - 5 måneder efter mit første besøg. Jeg havde nu tilbragt 3 dage i selskab med 3 fransk, hvilket er noget af en prøvelse. Det hele kommer nemlig til at foregå på fransk, som ikke lige en min stærke side. Denne dag var dog ret speciel på flere måder. Først og fremmest afsluttede jeg turen "the big D" (Adelaide, Melbourne, Sydney, Cairns, Darwin, Alice Springs, Adelaide) og som punkt to var der nu kun 14 dage til mit fly afgik fra Melbourne mod København. 14 dage skulle nu bruges så godt som muligt.

Den 24. sagde jeg farvel til Maxime, som havde holdt mig selskab hele vejen fra Darwin. Saldoen på hans konto var meget langt nede, så ville skynde sig til Melbourne, hvor han skulle på jobjagt. Planen var at blive der de næste par måneder, indtil han kunne klare sig uden arbejde igen. Jeg blev derimod hængende i Adelaide, hvor der ikke blev lavet det store. Den helt store rejselyst var stille og roligt forsvundet efter jeg havde afsluttet turen rundt. Tidligere på dagen havde jeg dog mødt Ruel, der studerer på Adelaide Universitet. Han havde ferie og tilbød derfor at tage mig ud til Barossa Valley og vise mig rundt. Det sagde jeg bestemt ikke nej til. Barossa Valley er ligesom Hunter Valley en af de bedste vinregioner i Australien. Nu skulle der smages igen! Dagen efter tog jeg toget ud til én af de sidste forstæder til Adelaide, hvor Ruel samlede mig op. Det tog ikke lang tid, før vi kørte rundt mellem vinmarkerne. Ruel havde åbenbart sat sig for, at jeg skulle besøge så mange steder som muligt, og selvfølgelig smage deres vin. Første stop blev derfor McGuigans, som jeg kendte fra Hunter Valley. Da det kun var mig selv, der skulle smage denne gang, gik det ret hurtigt i for hold til turen i Hunter Valley. Vi kørte derfor videre til en spøjs ting, Barossa Valley også har at byde på. Nemlig the "Whispering Wall". "Whispering Wall" er en dæmning, hvis krumning lader lydbølger følge væggen hele vejen rundt. Ruel sendte mig derfor over på den anden side af dæmningen, og selvom vi nu stod 50 meter var hinanden, kunne jeg tydeligt høre, hvad han hviskede ind mod dæmningen. Ret fascinerende bygningsværk, der ikke ser ud af så meget. Efter "Whispering Wall" ventede ikke mindre end 6 vingårde, hvor den stod på en lille smagning ved hvert sted. Den dyreste vin blev smagt på Penfolds. Den havde en værdi af 76 dollars (ca. 380 kroner). Det lidt specielle var dog, at der bag mig stod flasker til 760 dollars pr. flaske. Det var pengepungen ikke lige til. Dagen sluttede af på Maggie Beer's Fasanfarm, hvor der også skulle smages gode ting og sager. Efter en lang og god dag var jeg tilbage i Adelaide, hvor sengen og afslapning nu ventede.

Man kan hurtigt blive træt af at rende rundt i en storby og lave ingenting, så den 29. tog jeg bussen de 2 timer ned til Port Elliot og bookede mig ind på Port Elliot Beach House YHA for en enkelt nat (det lyder ret dyrt - titlen bedrager heldigvis). Port Elliot er en meget lille kystby med ikke ret meget at lave. Lige hvad jeg havde brug for. Dagen blev derfor brugt på en dejlig lang gåtur langs vandet. Jeg blev heldigvis ikke snydt for den største attraktion i området: Southern Right Whales. Disse hvaler kommer til sydkysten for at føde deres unger, hvilket tiltrækker ret så mange mennesker. Hvalerne kommer nemlig rigtig tæt på stranden, så der er god mulighed for en masse billeder. På et tidspunkt havde vi 5 hvaler i sigte fra udkigspunktet ved stranden. Efter et par timer i blæsevejret havde jeg dog fået hvaler nok for denne gang, og turen gik nu tilbage til mit YHA, hvor der ventede en rigtig afslappende aften. Vi var kun 4 personer denne nat, så jeg havde loungen helt for selv. Det bliver rigtigt nydt med en bog, god mad og en film. Perfekt måde at slappe af på inden turen igen gik tilbage mod storbyen.
Den 30. om aftenen forlod jeg igen Adelaide med natbussen mod Melbourne - præcis som jeg havde gjort det 5 måneder tidligere. I Melbourne valgte jeg også det samme sted at overnatte. Nu havde jeg kun 6 dage tilbage…

2. august blev det så tid til den sidste "must see - must do", når man er i Melbourne og omegn. Turen gik nu med en guidet bustur til Great Ocean Road, hvor der ventede os 3 vidt forskellige sektioner: surferstrande, regnskov og klippekyst (Shipwreck Coast). Første del af turen blev brugt på udkigspunkter til diverse strande perfekte til surfing. Det er dog blevet vinter her i Melbourne, så denne dag havde vi maksimalt 15 grader, og der blæste ret kraftigt. Vi slap heller ikke for en smule regn i løbet af dagen. Strandene var ikke så interessante på dette tidspunkt, da jeg har set et utal af Australiens 7000 strande. Man kan hurtigt få nok af dem! Heldigvis gik turen videre mod regnskoven, hvor der ventede os en gåtur blandt nogle af verdens højeste træer. Nogle af de træer, der stod omkring os, menes at være mindst 300 år gamle. Vi havde meget at nå, så turen gik nu hurtigt videre. Jeg havde været heldig at få bussens bedste plads - pladsen ved siden af chaufføren med udsigt til det landskab, der mødte os. Det var en fantastisk køretur gennem regnskoven og ud til de åbne, bakkede marker med det mest grønne græs, jeg har set lange. Selvom vejret ikke var det bedste, så gjorde årstiden virkelig noget ved landskabet. Efter en times tid var nu fremme ved det, der bliver betegnet som hovedattraktionen ved Great Ocean Road. Der er her tale om de 12 Apostle, der er store kalkstensformationer, der efter mange års erosion nu står frit i vandet. Det ser ret specielt ud, og det er da også her, turisterne søger hen. Efter mere end et halvt år i Australien er det ret interessant at se, hvordan naturen har udformet sig, og hvordan landskabet ændrer sig, alt afhængig af om man er i nord, syd, øst eller vest. Næste stop på 3 og sidste del af turen var London Bridge, der også er en ret fascinerende kalkstensformation. Indtil 1990 havde "broen" en ekstra bue mellem fastlandet og den nu tilbageværende bue. Pga. erosion styrtede én af buerne sammen i 1990. Det er virkelig tegn på, at naturen hele tiden ændrer sig, og at erosionen ændrer rigtigt meget i dette område. Turen sidste stop var "Loch Arch Gorge", hvor vikingen tog sig en lille slapper inden turen gik de 3 timer tilbage til Melbourne J

I går havde jeg så besluttet mig for, at man ikke kan forlade Melbourne uden at have set noget sport. Melbourne er trods alt sportshovedstaden i Australien. Og er der noget mere oplagt end at se en gang Australian Football League (AFL)? Jeg havde været heldig at få billet til én af årets største kampe mellem rivalerne Collingwood og Essondon, der begge holder til i Melbournes forstæder. Kampen skulle spilles på Melbourne Cricket Ground (MCG), og man forventede et tilskuertal på omkring 68.000, hvilket jeg synes er ret mange mennesker. Kampen startede kl. 16:40. En kamp i AFL består af 4 x 20 minutters reel spilletid. Der er 18 spillere fra hvert hold på banen, og de bevæge sig over det hele. Reglerne er smule indviklede, når man ikke kender noget som helst til det, men jeg synes nu selv, jeg fandt rimelig godt ud af det hen ad vejen. Det, jeg troede skulle blive en ganske tæt kamp, endte med et kæmpe nederlag til Essendon. Collingwood vandt med hele 133 mod 56, hvilket er ret meget i AFL. Der havde været en fantastisk stemning på stadion, og det var ret sjovt at se, hvordan der blev jublet og buet blandt publikum. Det var så turens sidste store oplevelse.

Nu er det så blevet mandag den 5. august 2013, og det er tid til at gøre status. Jeg har nu været i Australien i 202 dage. Jeg har tilbagelagt mindst 17.000 på de australske veje - heri er ikke medregnet de mange guidede oplevelsesture, jeg har været på. Distancen er blevet tilbagelagt i 10 biler, 4 busser, ét tog og én limousine. Jeg har mødt et hav af mennesker - nogle meget bedre end andre - men de har alle bidraget til at gøre denne tur til en fantastisk oplevelse, der helt sikkert har gjort mig klar på endnu flere eventyr. Kl. er nu næsten 14:00 og der er 4 time til mit fly mod Singapore, Dubai og til sidst Danmark afgår. Efter en godt 27 timer lang rejse vil jeg igen stå på dansk jord. Selvom det har været en rigtig fed tur med utroligt mange opleveler, bliver det nu meget rart at komme.

Nord, syd, øst, vest - hjemme er dog altid bedst J