Så er det blevet muligt at komme med første rejseopdatering. I Oman er nettet næsten ubrugeligt, og man kan ikke komme ind på nogen sider, så man kan kommunikere med omverdenen. Lige nu sidder jeg i Dubai og reflekterer over tre dage i Oman. Ja det er groft sagt, hva man kan sige om det.

Det starter allerede i lufthavnen, da jeg finder ud af, at mit hotel ikke ligger i hovedstaden Muscat, som der ellers stod på nettet, men derimod 40 km derfra i en by som hedder Seeb. Det viste sig nu at være udmærket alligevel. Jeg så dog ikke en eneste turist i løbet af de tre dage.

Da jeg ankommer i lufthavnen formår jeg af en eller anden grund, at slippe for at betale de 300 kr som et visum koster. Fedt tænker jeg, for derefter at sætte mig ud i en lufthavnstaxi, som pr defination altid bliver betalt til overpriser. Så det jeg slap for at betale i visum, gav jeg derimod til chaufføren, for at køre mig hen til hotellet.

Det var meningen, at jeg ville have været på et par wadi tours, som Oman er kendt for at kunne tilbyde sine turister. Mit hotel kunne derimod ikke arrangere det, selvom de reklamerer med det på nettet. Så jeg endte med at bruge tre dage i Seeb og Muscat, uden rigtigt at lave andet, end at se de par seværdigheder der nu engang var. Men ok, nu kan Oman krydses af på listen over lande, som jeg skal have besøgt før eller siden.

Om aftenen når jeg slentrede ned i souk'en i Seeb for at købe mit aftensmad, troede jeg altid, at de snød sig selv. Der er jo ramadan for tiden, så jeg fik ingenting at spise i løbet af dagen, så derfor skulle jeg have ekstra meget om aftenen. Jeg købte 4-5 durums, én Mountain Dew og én flaske vand til 20 kr i alt! Det er de små glæder, man må tage til takke med, når man rejser alene ;-)

Det var lige umiddelbart, hvad der var at fortælle om Oman. Opdatering om Dubai er i trykken, som man siger.