Profile
Blog
Photos
Videos
Armidale - 66.dag - 19.11. Vi starter dagen med et dejligt morgenmåltid. Helen tegner og fortæller om området og vi bliver forsynet med en udførlig plan over "must see" for området. Hun fortæller også det er ekstremt varmt og at NSW og Victoria er i højeste alarmberedskab - i Adelaide vil det blive 44 grader! Det er åbenbart et klogt valg vi har gjort med at køre ind i Tablelandet omend det også er stegende hedt her. Vi tager afsked med Helen og kører tilbage til Doorigo Rainforest Centre hvor vi går en tur - birdswalk - i regnskoven. Det var godt vi nåede skywalken i går for hertil morgen er den lukket for reparation (uhm....giver stof til eftertanke!). Turen går videre til Dangar Falls og videre ad Waterfall Way til Ebor Falls. Herefter til Point look out hvor man kan se helt til Bellingen(der vi startede) samt de forskellige plateauer af Tablelandet. En fantastisk udsigt i bagende varme! Dagens sidste vandfald er Wollomombi Falls - et af Australiens højeste vandfald og ifølge Helen Australiens mindre udgave af Grand Canyon i USA. Vi ender i byen Armidale - meget smuk by præget af den engelske victorianske arkitektur.
- comments