Profile
Blog
Photos
Videos
9. 11. 2013
Meget er sket siden min sidste blog. Har afleveret Kristoffers kamera til en reparatør i byen, der får det fikset for mig.. Telefonen er bestemt ikke nok, når den løber tør for strøm så hurtigt. (Jeg bruger den jo næsten heller ikke ;) )
Mine støvler gik i stykker og blev fikset. Første gang klippede de lynlåsen op, satte en ny 'lyner' på og syede den samme igen.. Det var meget kikset arbejde. Da lynlåsen så gik igen, bad jeg om en helt ny lynlås. Jeg var ærligt talt møgnervøs for at de heller ikke denne gang, kunne levere et pænt stykke arbejde. Men jeg har lige fået støvlerne tilbage i går og det ser faktisk meget professionelt ud :) Kostede desværre det samme som hjemme i dk, hvor jeg ville have reklamationsret, men det skulle gøres, for jeg skulle bruge dem i dag.
Ja, for i dag har jeg nemlig været til det de i New Zealand kalder et A&P show. Vi har efterhånden været til et hver weekend siden sidst, men denne gang var lidt speciel. Sue havde nemlig sagt, at jeg skulle ride Donald/Donnerclass KS. Chick, der normalt rider Donald, skullenemlig arbejde denne weekend :) han skulle rides i en kategori kaldes 'hack' selvom hans kategori er 'riding horse'. Til et A&P show er der forskellige klasser af forskellige kategorier heste: hack (fuldblod/slanke fine heste), riding horse (diverse) og saddle hunter (koldblods/tunge heste). Hestene bliver bedømt på deres udseende og hvor godt de passer ind i kategorien. Så når jeg har fortalt det, kan I regne ud, at jeg ingen bånd fik i de klasser, hvor det handle om, hvor godt Donald lignede en hack ;) Det vidste vi godt, jeg ikke ville :)) men jeg vandt en klasse for mest velopdragne hest (Paced and mannered novice), novicer og kom nr. 2 i en åben klasse for mest velopdragne hest (Paced and mannered Open)! Det havde vi ikke regnet med og er simpelthen så stolt af den lille pruh får at holde ud så længe! Det tog 3 timer alt i alt med ventetid osv. Meget lang tid for en 6-årig at skulle koncentrere sig. Det første, jeg nogensinde har vundet på hesteryg! :)
Udover det, var jeg d. 28. 10. ude og klatre rundt i en grotte uden gear. De kalder det caving hernede. MEGA fed oplevelse!! :D Adrenalinen kørte non-stop i alle 3 timer vi var derinde fordi man var bare nødt til at være fuldtfokuseret hele tiden for ikke at glide eller træde forkert! Vi var en masse forskellige steder inde i grotten, "the waterfall", "the sandwich", "the cathedral", "mudslide" osv.. Det var så sindssygt nogle steder, vi klatrede gennem! Når jeg så tilbage, tænke jeg, hvis jeg havde tråd forkert der kunne jeg være kommet rigtig galt afsted! Så fedt at komme ud på den anden side og have med i bagagen, hvad man egentlig har klaret! :)
- comments