Søndag d. 27. april - tirsdag d. 29. april
Efter endnu en bumbetur i bus, ankom jeg til Hoi An tidligt søndag morgen. Sammen med et par hollandske piger checkede vi ind på et rart guesthouse. Bare den korte tur gennem byen på scooter, gav mig et indtryk af en meget charmerende by.
Vi var temmeligt enige om, at afslapning på stranden måtte være det rigtige for dagen, og lejede gamle metalfarvede cykler til formålet. Turen mindede mig om en cykeltur til stranden i Danmark, da vi passerede rismarker, som i forbifarten ligner byg. Hele dagen fladede vi på en liggestol med bøger og badning i lækkert havvand.
Om aftenen gik vi gennem byen for at finde en restaurant. De 200 år gamle bygninger er en kombination af japansk, kinesisk og vietnamesisk arkitektur, langs de smalle gader er de fleste malet gule, og nogle af de gamle kinesiske bygninger i forskellige skarpe farver. Der er tusindvis af lanterner i alverdens forskellige farvenuancer, som om aftenen tændes overalt. Kanaler glider gennem byen med turkisfarvede både på, og de to hollandske piger følte sig fuldstændigt hensat til Amsterdam. Pga. de velbevarede gamle bygninger, kom Hoi An i 1999 på UNESCOs verdensarv-liste, og bliver i dag vedligeholdt pænt, med et scooterfrit centrum og rene gader. Hoi An blev i 15-1600 Vietnams førende handelsby pga. dens gode placering i fht. bådforbindelser (Kina, Japan, Indien, Indonesien, Europa), og i fht. dens centrale placering i landet med let adgang til bjergene, syd og nord. Dette handelsmekka tiltrak japanere og kinesere, som slog sig ned i byen, og kulturer blev udvekslet på kryds og tværs, således at det "rigs"-vietnamesiske sprog, som tales i dag blev etableret, samt buddhisme og kristendom missioneret. Det er naturligvis blevet en meget turistet by, men ikke så galt at den ikke kan nydes for dens egen skønhed. På hvert et gadehjørne er der skrædderbutikker, som tilbyder skræddersyet tøj for ingen penge og ingen tid. Jeg har derfor netop nu en kjole og en nederdel under produktion, og krydser bare fingre for, at kvaliteten holder. Vi må se.
Mandag morgen havde jeg aftalt med de østrigske piger, som også befandt sig i Hoi An, at mødes tidligt og begive os på cykeltur rundt om Hoi An. Det var dejligt at cykle ubesværet rundt over broerne og langs kanalerne, og på den anden side på den tilstødende ø An Hoi (!) fandt vi ligeså fine huse, men lokalt liv, og ingen turister. Jeg følte mig dog ret syg, og måtte tage tilbage til hotellet ved middagstid, hvor resten af dagen forløb.
I dag, tirsdag har jeg været inde at se flere af de smukke historiske bygninger, den japanske gamle bro og et keramik-museum. Meget af dagen har dog foregået på sengekanten, men jeg er i bedring, og satser stærkt på, at det er ovre i morgen, hvor jeg ved middagstid tager afsted mod Hanoi. I fht. de andre rejsende jeg har mødt, har jeg indtil nu været meget heldig med maveonde, og så var det vist bare min tur :) godt jeg alligevel har nået at se en del af denne dejlige by!