Så vi tog jo mod Cairns... Meeen så var det som om at alle vores planer blev ændret (bare lige for en gangs skyld), så vi sidder nu i Adelaide!

Så tænker man nok, hvordan er man gået fra en plan om Cairns på den nordlige del af østkysten til Adelaide i syd Australien...

Og det er faktisk meget nemt. Man starter med at planlægge en tur til Kakadu national park, men finder ud af at vandfaldene (som egentlig var det vi ville se) er lukket pga regn, så ændrer man planen til at vi tager til Litchfield, vi ankommer rimelig sent om aftenen, finder en parkeringsplads og slår lejr for natten. Om aftenen inden solen gik ned nåede vi så at se vandfaldet (hvilket var hvad vi kom for) vi gik endda den lange rute og ned af alle 137 trappetrin (og så var det set). Vor herre mente så at der skulle vandes kl meget tidligt om morgenen så vi besluttede at køre videre før vejen blev helt oversvømmet. Men så reder det bare dagen når man kører ud for at se på et andet vandfald og i stedet findet et brusebad, der blev det andet brusebad fint droppet og vi tog i stedet et meget tiltrængt bad (der kan være utrolig varmt i sådan en Campervan, specielt når det regner og man ikke engang kan have døren åben for at få gennemtræk. Har hørt at kondens vand er sundt for krop og sjæl...)

Efter et dejlig bad er der nu intet som at sidde i en bil i et par timer, men saa er det jo godt at det tawger meget lang tid foer man bliver traet af den Australske natur. Specielt naar den konstant aendres fra meget flat skovomraade til bakker til meget meget flat og ensformig, det er nok ogsaa det eneste sted hvor man kan koere 100 km og intet aendrer sig. (naar jeg nu siger konstant saa skal det lige med i overvejelsen at det var paa en over 3000 km straekning, saa helt konstant var det nu heller ikke!)

Naar man nu koeber en herlig Campervan som vores, saa taenker man jo "yess saa kan vi bare sove i den og ikke taenke paa hostels osv." Hvad man ikke lige taenker paa er at i aar er en af de mest regnfyldte i Australien og at man derfor skal krydse et par veje med en del vand, hvilket vi finder ud af kort foer Tennant Creek (med kort mener jeg et par hundrede km), Naar man saa er kommet igennem og har indseet at bilen sagtens kan klare det saa kommer naeste uvelkomne info saanaar man sidder paa en tankstation (og spiser en af de bedste chilliburgere jeg laenge har smagt)... Der er endnu mere vand paa vejen nede ved Tennant Creek, og da det var ved at blive moerkt saa besluttede vi os for at blive paa den gratise campervan park som var bag roadhouset (ogsaa med udsigt til et varmt GRATIS bad). Da vi kom mod Tennant Creek naeste morgen blev vi da ogsaa utrolig glad for vores beslutning, da der laa omkring 20 cm vand nogle steder som vi ellers skulle have vaeret igennem i moerke (det skal siges at motoren i vores bil sidder utrolig lavt), med saadan en masse vand kommer der jo ogsaa et par huller. Det er jo naermest som at koere paa en grusvej i et dansk sommerhuskvarter! Det lykkes os da ogsaa at gaa i staa midt i denne herlige vandmasse (et sted var den omkring 50 meter lang), men selvfoelgelig startede Il Tempo Gigante igen, og en meget flinjk australier (som vi senere mistaenkte for at foelge efter os) koerte bag os resten af vejen igennem for at sikre sig at vi ikke sad fast. Men igennem kom vi, og hele vejen ud til Devils Marbles (som er sådan en spøjs samling af store runde sten ude midt på en flad mark) Når man saa er kommet igennem vandet tænker man "stakkels bil som skal igennem alt det en gang til (for man skal tilbage over samme strækning for at komme tilbage til Tennant Creek for at komme til Cairns)"

Det er så indtil et par venlige guider fortæller os at vejene mod Cairns er endnu mere oversvømmet så selv 4X4 ikke kan komme igennem, de forklarede også pænt at så kan vi nok heller ikke (fordi man er to piger på roadtrip ud på oversvømmede veje mener de åbenbart man skal have det skåret ud i pap!). SÅÅÅ vi blev hurtige enige om at så tager vi da bare turen syd på. Sofie har taget midten på vej op til Darwin så hun kunne hurtigt godkende planen og var mere end villig til at se det en gang til.

Nu deler mig og Sofie den der tanke med "Naar det er set saa er det set og vi behoever ikke staa og kikke paa kaempe sten hele formiddagen, saa vi begav os hurtigt videre mod Alice springs (ok, lige efter en "nu har hovedet brug for ro efter endnu en aendring i vores planer, saa vi sidder lige i bilen med foedderne ud af vinduet og tager en Fanta" - pause)

Nu har mig og Sofie jo kendt hinanden siden vi begyndte i skole, saa vi kender hinanden godt nok til at der sagtens kan vaere stilhed engang imellem og der er ogsaa plads til at man som passager sagtens kan sove, men vi er ogsaa begge enige om at naar "Hvorfor gaar Louise til bal" spiller saa skal der synges med. Bottom line, det var bestem ikke kedelig :)

Naar man saa har koert omkring 500 km til Alice springs, saa traenger man altsaa til et hostel og noget internet. Saa vi endte ogsaa lige med at blive der i 2 dage, saadan lige for at lave nye planer (hvilket virker nytteloest naar de alligevel aldrig holder, men det er nu rart at have noget at gaa efter). Jeg moedte ogsaa en fra min traeningsfarm i koekkenet, vi havde aftalt at moedes i Cairns naar vi begge kom dertil, men vi endte begge i Alice springs... Verdenen er lille! Ellers er der ikke meget at lave i Alice Springs, en Abu som gik direkte ind i vores bil selvom hun kikkede lige paa os, et hospital besoeg for at faa pencelin, men saa var vi ogsaa paavej videre.

Man kan jo ikke komme til Alice Springs uden at tage en smuttur til Uluru. Og jeg maa indroemme, selvom der er en fanedens masse fluer, saa er det en utrolig smuk og majestaetisk sten. der er et eller andet specielt over en kaempe roed sten midt i det hele, og den er endnu smukkere om aftenen naar solen er gaaet ned. Det er egentlig meget utroligt naar man har brugt en hel dag paa at vifte fluer vaek, at man om aftenen ikke har en eneste flue eller myg. Herligt!

Naeste dag gik turen saa videre syd paa. Vi krydsede graensen til South Australia, men saa er det nu heller ikke saa meget anderledes. Flere hundrede km med meget flat landskab og saa kommer man til en lille mineby Cooper Pedy, hvor der sker intet. Men en ting der er rigtig herligt ved australiere er naar man stille sidder og laver panekager (ja, vi har faaet et flip med amerikanske panekager) og der saa kommer en mand hen og spoerger om vi ikke kommer hen og faar en oel bagefter. Det siger man jo ikke saadan nej til, ssaa vi endte med at sidde 7 backpackers og 5 minearbejdere og noed et par oel i en Campervanpark. Vi blev godtnok inviteret med til en grillaften dagen efter, men besluttede at vi burde koere mod Adelaide.

Naar man nu skal sende tilmeldelse til Uni senest den 15 marts, og man d. 13 endnu ikke har faaet sit nem-id fordi firmaet bag ikke har hoert efter i timen da der blev forklaret om organisering, saa gaar man lidt i panik. Det er tilgengaeld dejligt at naar man ikke kan faa svar fra vaerken banken eller nem-id folkene mens man sidder paa den anden sidde af jorden, saa har man en dejlig mor som kan hjaelpe. Saa da vi kom til Adelaide d. 14 kl meget sent om aften og vi havde koebt 24 timers internet (det er saa her Sofies computer redder mig endnu engang) saa kunne jeg saa sidde oppe til kl 04 og klare diverse praktiske ting. Jeg fik da ogsaa snakket med baade mor og Nicolai (jeg elsker bare 8 timers tidsforskel) og set lidt tv serier nu naar jeg alligevel var oppe...