Saa efter en bustur tilbage til Brisbane, et fly til Townsville, en meget kort overnatning, 6 timer i en bus, endnu en overnatning (denne gang iet fint vaerelse bag en tankstation med en aeldre tidligere praest som godt kunne lide at snakke om religion og om ting han kunne analysere i billederne i avisen) saa blev jeg hentet af min nye arbejdsgiver, efter ca. en time kommer man til Dutten River efter endnu en halv time er man saa ved huset. Var der nogen der sagde the middle of nowhere :P Ingen mobil signal, men til gengaeld fri internet naar man har saadan nogle soede kollegaer som lader mig laane deres computere :)

Det sidste man faar afvide paa traningsfarmen er at man ikke skal regne med at kunne bruge internettet mere end en gang hver fjortnes dag, man skal ikke regne med at der er nogen til at lave mad til en og der er da slet ikke dessert hver aften. Man skal i det hele taget ikke regne med noget som helst. Her sidder jeg saa et eller andet sted paa over 222.000 hektarer omringet af ca. 27.000 kreaturer, en helveds masse paafugle, 6 hoens som holder af at skide i mit koekken og en masse heste. Vi har fri internet, vi kan hverdagfaa enten 3 colaer eller 3 oel, jeg laver all maden inc. kage til formiddagskaffe og dessert, vi har fri internet og hvis vi mangler noget kan vi faa chefen til at koebe det naar hun faar sendt varer ud. Vi har det haardt....

De andre er ude paa en camp et eller andet sted paa stationen, men de komme vist snart hjem igen. Indtil mig og en anden pige der lige er kommet, de eneste arbejdere. Ingen af os har den fjerneste idé om hvad i burde at lave.

Men livet i koekkenet kan nu vaere utrolig uinteressant. Lave mad 4 gange om dagen, underviser boernene en smule (jeg er ikke den paedagogiske type) leger med boernene, goer rent, fjerner ukrudt og mange andre sindsoprivende ting der har intet med kvaeg og haardt arbejde at goere, men det er nu meget hyggeligt.


Mig og anden pige som lige er kommet var paa jagt efter en hest. Den hoppede over hegnet og vi fik afvide at vi skulle gaa ned til marken. Vi vidste ikke helt hvad der var forventet af os saa vi fortsatte bar efter hesten, hesten blev dog ved med at gaa. Hver gang den stoppede op og vi naesten fik den inhentet saa begyndte de at gaa igen, men efter omkring halvanden km fik vi den fanget. Naeste problem var saa bare at finde vej tilbage igen, eller rettere at blive enige om hvilken vej vi skulle.. Jeg var tilsyneladende paa tur med en tysker uden den mindste stedsands, men som var overbevist om at hun kendte vejen hjem (vi skulle den stikmodsatte retning) Jeg fik dog min velje, og woopty ca. 20 min senere var vi tilbage med hesten. Jeg tror aldrig hun vildiskuterer ruter igen hehe