Calgary

Ankommet til calgary all by myself!! Dog er jeg ikke ensom, nærmere taknemmelig over hvor heldig jeg har været at have så skønne mennesker omkring mit i flere uger, som har givet mig rigeligt mod til at rejse lidt på egen hånd.
Så fra lufthavnen fandt jeg shuttlebus og fandt frem til det HI-Hostel jeg skulle bo på. Det lå super godt i den ene ende af byen. Jeg kom om eftermiddagen og allerede samme aften ver vi nogle der gik ned i Chinatown og fik super lækker thaimad. Fordelen ved at bo på hostel er jo at man hele tiden møder nye mennesker - mennesker som enten lige er kommet (fra hvor man er på vej hen og mere end gerne vil udveksle erfaringer/oplevelser) eller mennesker som er på vej videre. Men alt i alt møder man stort set kun åbne mennesker på et hostel og netop den atmosfære man finder på et hostel er værd at holde fast i. Dette har jeg tænkt en del over, eftersom jeg adskillige gange i livet har boet på hotel hvor folk generelt ikke ønsker den store form for kommunikation og ensomhed ville hurtig opstå hvis man bor alene på et hotel. Så pludselig forstår jeg hvorfor mor altid forklarer at hun stort set aldrig har følt sig alene, fordi hun i de mange år hun rejste jorden rundt har boet på hostel. En anden ting er at man møder mange mennesker der rent faktisk interesserer sig for ens rejser og ønsker at høre om de mange steder jeg har rejst og ligeså den anden vej rundt. Jeg har flere gange erfaret i livet, at folk ikke har haft den store interesse i at høre om ens rejse når man kommer - dette kan skyldes jalouxi eller meget andet. Men det giver sådan en ambivalent følelse når man kommer hjem fra rejser hvor man stort set kun har mødt åbne og ekstroverte mennesker der elsker at lytte til og dele rejsehistorier og at ens venner så pludselig ikke ønsker at engagere sig i noget. Jeg har måske også erfaret at ikke alle har været de rigtige venner, men pointen er i hvert fald at der er bare er et bestemt "bånd" mellem backpackere J

Jeg vil dog altid foretrække at have en at dele mine oplevelser med, men det var super godt for mig lige at have et par dage på egen hånd. Den første morgen løb jeg en lang tur langs Bow river og ned til Prince's Island park som er en lille ø ud fra Calgary og jeg måtte stoppe hver 5 min for at tage endnu et billede mens morgensolede bagte i hovedet på mig - skønt!!




Derefter besluttede mig for at jeg ville udforske byen på egen hånd på gammeldags manér - så med et bykort i hånden, en rygsæk på ryggen og med mit ultra skandinaviske-blondine-turistlook gik jeg afsted. Hvad jeg ikke vidste var at jeg først 7 timer senere skulle komme hjem med meget ømme fødder. For jeg skulle jo se hele byen ;) Efter denne dag havde jeg fundet ud af at Calgary er en by hvor de fleste folk ikke er født men er kommet til grundet olieindustrien - i håb om at finde arbejde. Calgery har en kort historie da folk først rigtig kom til omkring 1914 grundet olieeventyret.
Jeg havde en super dag og canadiere er simpelthen så søde, så når jeg var faret lidt for vild spurgte jeg bare om vej. Faktisk behøvede jeg op til flere gange ikke engang at spørge om hjælp - de kom til mig, for de kunne åbenbart tydligt se at turisten var faret vild, haha!
Jeg gik rundt i de mange gader og stræder og sugede alt til mig og nød at kunne gøre lige hvad jeg ville. Jeg kunne observere en bygning så længe jeg ville, sidde i en park så længe jeg ville og nyde solen og læse i min gode bog osv.

Jeg en super flink canadier ved navn Rory som dagen ville efter vise mig den anden del af byen, Kensington. Kensington er en del anderledes - lidt mere for unge mennesker og ret hyggeligt med små fine parker, hvor vi spiste frokost. Derefter kørte vi op til en super smukt udkigspost ud over hele calgary by J

På tredje dagen ankom mutti sent om aftenen - ugens højdepunkt! For lidt savner man vel altid sin mor? ;)
Også kunne eventyret begynde til Banff, Vancouver og Vancouver Island.