Lige et lille blog indlæg fra da vi overnattede i byen Coober Pedy for nogle dage siden. Coober Pedy er en opal mine by ude i outbacken mellem Alice Springs og Adelaide. På vejen der til i Greyhound bussen krydsede vi Northern Territory/South Australia grænsen. Af en eller anden grund som jeg ikke helt fik fat i skulle vi alle smide alt vores frugt ud inden vi krydsede denne grænse, da det åbenbart ikke er tilladt at importere frugter fra de andre stater ind i South Australia. Det var lidt irriterende da vi dagen før havde købt frugt til den lange 9 timers bustur. Der blev derfor spist godt på vores sidste stop inden grænsen. Utroligt at buschaufføren kunne holde sig vågen bag rettet. Vi kørte alle timer på den igen samme lige ud vej gennem outbacken med den samme røde sandede, ødede udsigt til begge side. Det må kræve en masse kaffe, og en god nat søvn inden sådan en tur!

Coober Pedy benævnes sommetider som "Opal capital of the world" pga. Mængden af opaler der er blevet og bliver udvindet der. Dog er det ikke tilladt mere at udgrave miner medmindre du har betalt for det, og arbejder der mindst et hvis antal timer om ugen. Det bliver der holdt godt øje med! Udover at byen er kendt for sin udvinding af opaler er den også meget kendt for at beboerne bor under jorden i boliger som de kalder for "dugouts", hvilket de bor nede i pga. den brændende hede, der finder sted i dagtimerne, så faktisk ser du ikke rigtig nogle almindelig huse i byen, da over halvdelen af byens beboer bor nede i disse dugouts. Vi selv overnattede vores ene nat i byen 6,5 meter under jorden på et motel. En sjov oplevelse at få med. Det var så dejligt køligt at være dernede. Her var der ikke brug for nogen aircondition :) Vi sov fantastisk. Dog var det lidt mærkeligt ikke at vide om det var lyst eller mørkt udenfor/dag eller nat, når vi vågnede op. Man bliver noget desorienteret. Jeg vågnede op og troede det stadig var nat indtil jeg tog et kig på mit ur, og fandt ud af at kl. faktisk var 8!

Vi skulle først videre med Greyhound bussen igen sent om aftenen, så vi havde en lang dag foran os i lille Coober Pedy. Det var forfærdeligt varmt 36 grader og ingen vind. Det var næsten ulideligt at være udenfor! Vi fik dog meget ud af dagen alligevel. Vi fodrede kænguruer og fik set en lille kænguru unge blive fodret, som knap kunne finde ud af at hoppe endnu. Den var så adorable! Meget underholdende. Vi nåede også forbi et museum og fik en spændende guided tur nede i en af Coober Pedys miner, hvor vi fik lidt af historien omkring området, minerne og metoderne at vide. Det var skægt at gå nede i disse tunneller og forstille sig atmosfæren og måden de levede på i disse minegange for flere år tilbage. Vi så hvordan en "almindelig" bolig (dugouts) kan se ud. Kan slet ikke forstille mig at bo nede i sådan en. Det er en så fremmed måde at leve på end hvad vi er vant til. Som om menneskehedens udvikling aldrig har fundet sted, men stadig er i hule-mands stadiet ;) Hvis man ser bort fra, at de faktisk kan have tv kørende og andre elektriske ting dernede, og at det ligner en helt almindelig bolig med sofaer, senge, billeder mm.

Vi fik set en masse smukke opaler også. Nogle der kostede over flere tusinde dollars, og nogle til en pris Felicia og jeg godt kunne gå med til. Felicia fik købt to flotte opal smykker. Jeg beholdte dog min pung trygt nede i min taske selvom det selvfølgelig var fristende at lufte den her :)

Selve byen var godt død. Barene lukkede allerede kl. 10 om aftenen. Det eneste der var liv i var de fulde aboriginals, der råbte op, og råbte af hinanden. Et ret ubehageligt syn, da dette er generelt for dem. Kl. 17 begynder de allerede og drikke tæt hver dag. Morgnen efter kan du finde en del ad dem siddende udenfor apoteket og vente på at det åbner. Virkelig sørgeligt, men som Felicia og jeg har snakket om, og talt om med folk herfra er mange af dem selv skyld i det, da de ikke vil tage del i samfundet. Men trist er det alligevel at se mennesker forfalde på den måde. Vi mødte faktisk tre fyre der var nogle år ældre end os den første aften. Vi mødte dem ved at et tysk ungt par på vores alder havde problemer med deres campervan. Vi stod og snakkede med tyskerne da de kom over for at hjælpe. Her kom en ældre Arborginal dame gående slingrende fuld "Godnight, I go to bed". Vi kunne ikke lade være med at grine. Det så var så sødt. Men bilen kom der ikke gang i, så de tre fyre inviterede os alle ind på deres hotel værelse (de boede godt nok i Cooper pedy, så hvorfor de havde lejet sig ind på et hotel ved jeg ikke.) Her bød de os på øl og rom og cola. Jeg må indrømme jeg var lidt mistænktsom omkring dem, men den ene fortalte at han var far og arbejede som ambulance føre, så faldt min mistæktsomhed en anelse. Jeg husker ikke hvorfor og ikke helt hvorhen vi skulle, men lige pludselig sad Felicia og jeg i en bil med to af dem for at hente et eller andet hjemme hos en. Den ene af dem ville vise hans hjem som også var et underjordisk hus, og fortalte han havde øl osv. derhjemme og vi sagtens kunne overnatte til i morgen, men det afviste vi. Vi kendte dem jo slet ikke, havde de nogle hensigter? eller var det bare en sød invitation? Vi kørte dog en tur med dem, hvor ham som var ambulanceføre i hverdagen kørte ekstremt stærkt og lavede nogle vilde sving for, at vise hans køre skills. Som vi vidst selv havde bedt ham om tror jeg nok? Nok ikke lige noget der huer jer derhjemme at høre kan jeg forstille mig, og i sær ikke fordi vi alle havde drukket inden vi satte os i bilen, men det er jo derfor jeg først tilføjer dette efter jeg er kommet hjem fra Australien!

Det blev et noget længere blog indlæg end hvad var meningen! Vi oplever bare så meget som jeg gerne vil fortælle jer om ;) I dag er vores sidste dag i Adelaide, da vi har fundet en bil vi kan leje fra i morgen af og til på lørdag. Nu gælder det The Great Ocean Road, og venstre side kørsel for mig! Det glæder jeg mig til at springe ud i og prøve :)