Nu har vi igen fundet et lille hul i vores kalender, saa vi kan opdaterer vores blog, og der er sket en del siden sidst, saa hold hellere fast

Sidst vi skrev noget paa vores blog, sluttede vi af med at fortaelle, at vi havde planer om et road trip paa scooter, men da vi stod op om morgenen, og blev moedt af en moerk og overskyet himmel , kunne vi da hurtigt faa den plan aendret. Som alle nok ved, var planen fra start at tage et dykkercertifikat, og da vejret jo var daarligt, ja saa maatte det jo bare vaere nu! Derfor loeb Mikkel ned til den foerste og bedste turistbod, og en halv time efter og 300$ fattigere, blev vi hentet af en minibus, paa vej mod Nusa Dua. Det koeretoej vi blev transporteret i, ville mildt sagt ikke kunne komme igennem syn hjemme i DK, og Lasse var meget overrasket over, at det overhoved kunne lade sig goere, at smadre en bil, saa meget, saa der kom en halv meter ratsloer...

Naar men ankomsten til dykkerskolen var fin, og vi kunne da hurtigt se, at det maaske ikke var den dykkerskole i verden med den hoejeste standard! Vi moedte hurtigt vores instruktoer, der hed Danny, han var en fin fyr, med en god humor, saa de naeste tre dage med ham ville helt sikkert blive underholdende. Det foerste vi skulle var at gennemgaa teorien, og vores laerer her hed tv og dvd-afspiller. Vi proevede foerst paa dansk, men den braendte cd vi saa, var meget ridset, og den hakkede derfor mega meget, derfor gik vi hurtigt over paa engelsk som koerte lidt bedre.. Efter et par timer og tre film, var det paa tide at springe ud i det. Derfor fik vi begge alt dykkertudstyret paa, og gik hen mod poolen. Paa kanten af poolen gennemgik vi lige alt udstyret, det skulle jo helst virke alt sammen, da vi nu for foerste gang skulle traekke vejret under vandet.. Og da vi havde gjort det, i de to min det nu tog, var det paa hoved i poolen.. Det var virkelig en underlig fornemmelse, at vi nu skulle traekke vejret igennem vores udsyr, men fedt var det sku. Vi gennemgik en masse oevelser under vandet, i forhold til hvis der skulle ske noget paa et rigtigt dyk, men egentlig glaedte vi os bare mest til at komme ud i det rigtige hav, som vi skulle dagen efter. Vi fandt et billigt hotel ogsaa var det paa hoved i seng..

Dagen efter moedte vi klokken ni ved dykkercentret, og vi fik da hurtigt vores dykkerudstyr klar, ogsaa var det ellers bare ned mod havet.. En lille detalje som lige skal naevnes var, at det blaeste mega meget og var overskyet, saa det var jo bare perfekt til det foerste rigtige dyk:p Men der var intet andet at goere, end bare at sejle derud og hoppe i det moerke og urolige hav, og det gjorde vi saa.. Det var os to + to rigtige dykkere, der var med, og da vi alle var kommet i, moedtes vi ved snoren ned til ankeret. Nu var det altsaa nu, ingen vej tilbage, og selvom vi alle floej rundt i vandet pga. boelgerne, og selvom at det eneste vi kunne se, naar vi saa ned, var et meget moerkt syn, uden bund, var der intet andet at goere end bare at dykke ned i det.. Det var lidt svaert i starten, at holde en rolig vejrtraekning, mens man hev sig ned af ankeret ned mod bunden, men da man rimelig hurtigt kunne se bunden, blev alt lettere. Selvom at der var rigtig meget stroem, og at sigtbarheden nede i vandet var rigtig daarlig, var vores foerste dyk en succes. Alle de oevelser vi skulle igennem gik perfekt, som dagen foer, saa det var laekkert :D Vi fik trods forholdne set nogle fotte fisk, nogle koreller, to moreen aal og en "lion-fish". - Hvis i ikke ved hvad det er, saa spoerg google :)

Da vi kom i land, skulle vi igennem den sidste teori (to film), og efterfoelgende have den afsluttende eksamen. Da vi havde set foerste og lidt af den naeste kom vores instruktoer ind og udbroed "too mutch talk", grinede lidt, og slukkede for dvd'en, da han ikke saa nogen grund til, at vi saa resten. Det skal dog lige siges, at det nu ogsaa begyndte at virke lidt overfladisk til sidst, da vi havde faaet alt det sikkerhedsmaessige og tekniske med. Han spurgte saa om vi ville lave eksamenen der, eller om vi bare ville have den med hjem, og saa afleverer den dagen efter. Vi takkede hurtigt ja til det sidste ;D- 2 en halv times arbejde, en kold oel og en pakke orio, saa var den klaret!

Naeste morgen blev vi hentet kl.07, og saa havde vi ellers en 3 timers koeretur foran os(som vidste sig at blive laengere pga. vejarbejde og nogle religioese optog). Vi skulle have vores foerste "rigtige" dyk. Det fandt sted paa oestkysten af Bali. Et sted der hedder Tulamben, hvor vi skulle dykke paa et enormt skibsvrag kaldet "USS Liberty". Det viste sig, at blive en kaempe oplevelse! Vi fik baade fodret fisk med bananer, dykket igennem vraget, og se alverdens flotte fisk og koreller. - dog ingen mola mola'er eller baracudaer denne gang, selvom der skulle vaere god mulighed for det, paa dette spot. :(

Efter denne dag, havde vi bestaaet vores dykkercertificat - vi havde dog EN tvivlsom fejl i teorien, men det gik lige :D

Turen tilbage til Kuta Beach var ligesaa lang, og vi havde efterhaanden serioest ondt i roeven! 9 timer i en minibus denne dag.. - Saa sagde vi ellers godnat!

Dagen efter, lejede vi scooteren og havde en aftale med Wayan kl.15. (en fyr vi havde gjort os gode venner med, daa vi boede paa "Danny's Homestay", dagene op til dykkereventyret.) Wayan er indfoedt balineser og bor i en meget afsides lille landsby inde i Bali's jungle. D.23/9 ville der blive afholdt en speciel hindu-relateret serimoni i forbindelse med fuldmaanen, og det havde han efter noget snak inviteret os med til. En oplevelse vi virkelig saa frem til, da den loed til at vaere noget lidt specielt, som ikke alle fik muligheden for.

Vi pakkede de ting sammen vi skulle bruge, i En rygsaek, saa vi kunne have det paa En scooter, og satte ellers kursen efter Wayan, som ogsaa var paa scooter. Han koerste rent ud sagt, som doed og helvede, men vi maatte jo bare foelge med. Saa det gjorde vi :D

Efter 2 timers koersel, begynde det at blive smallere veje, flere huller, og mere og mere frodig natur. Det begyndte for alvor at ligne en jungle! Men smukt var det sgu..

Det allersidste stykke, var ren "offroad". Mudret, en masse sten, taet begroet og ellers nogle vanvittige op og nedstigninger. Mikkel maatte holde fast, og stole paa, at Lasse's "scooterskills" fra ungdommen, stadig laa i kroppen. - Mor-Ingrid og Mor-Vivi, bare rolig - vi koerste langsomt og sikkert ;)

Endelig naaede vi frem, og moerket var nu faldet paa.. Til vores store overraskelse, moedte synes, at nok noget af det mest primitive og uciviliserede lille landsted os. Vi havde da proevet at forberede os paa, at der nok ikke var fladskaerm og playstation3, men det her var ekstremt. Moderen stod og vaskede op i en lille balje, i naesten helt moerke, imens faderen sad og holdt gang i et lillle baal, midt i det der viste sig at vaere deres koekken??? Et lille bambus halvtag, et lille baal, en boblende kryde over, og ellers diverse hjemmelavede redskaber. Lige paa den anden side at straavaegen stod deres ko og gnaskede paa noget halm. - Vi var for alvor kommet i junglen!

Wayan var den eneste i familien der kunne engelsk. Foraeldrene og soesteren kunne ikke et eneste ord. Derfor var de dog meget smilende, imoedekommende og gaestefrie alligevel. Vi blev budt paa en jernholdig drik, som skulle vaere godt for vores helbred, og et aeble, mens vi sad og ventede paa aftensmaden, saa stod paa svine-spyd, ris, nudler og kogt vand til at drikke. Det hele skulle indtages i skradderstilling paa gulvet, og med fingrene. - Det der skradderstilling er dog ikke noget for to gutter med stive fodboldben, saa vi maatte finde paa noget alternativt! ;)

Foraeldrene havde naermest kigget paa os uafbrudt, siden vi kom, og som vi sag og snakkede med Wayan, gik det pludselig op for os, at vi var de allerfoerste hvide mennesker i deres landsby/jungle. Foraeldrene havde aldrig vaeret andre steder, og vi var derfor de foerste hvide de saa. Det kom virkelig bag paa os! - Men det var da lidt fedt, syntes vi..

Da vi skulle i seng, havde vi faaet aeren af, at sove i soesteren seng, uden madras vel og maerke. Det brugte de aabenbart heller ikke. Men eftersom vores indstilling til denne oplevelse var, at maerke det helt og ikke halvt, var det jo paa en maade et plus. Som vi har faaet slukket lyset, og ligger og snakker lidt, ser Mikkel pludselig en ret stor skygge paa vaeggen og siger forsigtigt; "Lasse! Hvad er det???" Jeg taendte den ene paere der nu var, og synet af en grande edderkop moedte os. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke kunne sove, foer den var blevet aflivet, saa vi gik forsigtigt paa jagt. Vi maatte dog lige have fat i Wayan, for at hoere om den var farlig. Han grinede dog bare af os, fordi vi var bange for den og sagde, at han plejede at grille den slags og spise det. s***! Da edderkoppen aabenbart var en smule hurtigere end os paa den tid af natten, og havde lidt flere gemmesteder, maatte vi til sidst give op! Spoerg lige om vi sov tungt den nat??!

Naeste morgen skulle vi moede resten af familen. Bedsteforaeldrene, onklen, mosteren, og den anden soester. De var ligesaa soede som foraeldrene og soesteren fra dagen foer. Da vi jo skulle vaere med til deres serimoni senere denne dag, havde vi vaeret paa et marked, og finde sharon'er, skjorter og specielle hatte, hvilket onklen skulle hjaelpe os med at faa paa. - Bare rolig folkens, der kommer billeder ;D

Foer serimonien var vi lige paa scooter, oppe og se deres sidste aktive vulkan, og Bali's store modertempel. Flot som fa'en!

Endelig kom vi til serimonien. Der var mere end 100 hinduer i kuloerte dragter, flotte danse, speciel musik, rygelse, religioese ritualer og folk der var i gang med, at bede til deres 3 guder. Wayan sagde, at alle folk, var meget glade for at moede os, og det virkede ogsaa saadan. Alle folk var smilende og venlige, saa det indtryk vi i foerste omgang havde faaet af folket, varede ved. Som vi sad der og sugede til os, fik vi samtidig svar paa en masse spoergsmaal, som efterhaanden poppede op. Alt dette blev en kaempe oplevelse , for os begge to!

Senere paa dagen, tog vi afsked med familien tilbage i landsbyen og koerte mod Ubud, hvor vi dagen efter skulle ind og se "The Monkey Forrest". Turen dertil blev dog ret lang, da en truperegn var brudt loes. Vejene var bogstavelig talt floder og der stod vandfaldt ned, overalt. Da vi kun havde Et regnslag, sad Lasse med hovedet ude saa han kunne koere, og Mikkel inde under med vores taske, for ikke at blive vaad. Det eneste han saa i 3 timer, var det bageste af et scootersaede. Jeg vil sige at tillidsproeven er bestaaet med topkarakter!!! ;)

Dagen efter var vi saa inde og se "Monkey Forrest" i Ubud, og rigtigt nok, der var fyldt med aber! De var efterhaanden ret tamme, pga. alle de besoegende, saa Lasse tog en pind og ragte den forsigtigt hen til den ene, som begyndte, at ville hive den til sig. Efterfoelgende kom der flere, og ville hjaelpe den, da denne pind var blevet ret interessant. Det var mega sjovt, og Mikkel proevede at faa nogle gode billeder af det. Indtil en ret snug abe listede sig hen bag Lasse, hoppede op og bed ham i roeven. "Aaav" udbroed han. Aberne fik pinden, og bag os stod en flok turister og gloede lidt sjovt.. Fedt, fedt, fedt! ;D

Senere blev Mikkel dog ogsaa bidt i skulderen, da en abe kravlede op og brugte ham som laenestol. Vi kunne dog ikke andet end at grine af de to episoder, og der gik ikke hul nogen af gangene, saa ingen alarm!

Det var alt for denne gang :o)

- I morgen tager vi paa eventyr paa Gili-oeerne, paa ubestemt tid.. Tjoes fra horrana!