En hel uge er gaaet, og det er blevet tid til et nyt blogindlaeg!

I mandags forlod jeg den herlige by Taupo, og begav mig afsted mod Tongariro nationalpark. Tongariro er New Zealands aeldste natinalpark, og er unik paa grund af den meget raa natur, og de mange vulkaner i omraadet, (en del scener fra ringenes herre er vist optaget i dette omraade). I omraadet er der tusindvis af muligheder for vandring, og jeg havde paa forhaand booket mig ind paa turen Tongariro northern circuit, en fire dages vandretur, som er en af the nine great walks of New Zealand(ni saerligt udvalgte vandreture).

fra mit hostel i Taupo, havde jeg haft udsigt til parken, og jeg havde snakket med mange, der havde vaeret der, som sagde at jeg havde store oplevelser i vente. i foerste omgang viste det sig dog, at turen til parken var en oplevelse i sig selv. fra en lille by ved navn Turangi, skulle jeg tage en shuttlebus op til Whakapapa, som er New Zealands hoejest liggende landsby, hvorfra turen starter. jeg havde forventet at jeg skulle ind i en lille bus, som var proppet med andre vandrere og alt deres udstyr. saadan gik det dog ikke, for rundt om hjoernet kom en stor bus, som ganske enekelt maa vaere New Zealands aeldste, og jeg var den eneste passager paa den tre kvarter lange tur, men det gjorde nu slet ikke noget for chauffoeren var en hyggelig aeldre mand, som fortalte en masse om omraadet, og som kendte alle de gode udkigspunkter paa turen, og gerne stopede saa jeg kunne tage nogle billeder og laane hans kikkert.

Fremme i Whakapapa kunne jeg endelig starte selve vandreturen ind i nationalparken, og jeg blev med det samme moedt af dette syn:

foerste dag boed paa tre en halv times vandring i forholdsvis fladt terraen, men stadig rimelig udfordrende, da der var mange stejle trin der skulle passeres, og nogle gange foeltes det naesten mere som klatring end vandring. jeg kom dog frem til det foerste hut (smaa primitive hytter, hvor man kan lave mad og overnatte) her brugte jeg tiden paa at nyde udsigten, snakke med de andre vandrere, samt lave noget simpelt mad paa gaskomfuret. Plus selvfoelgelig en helt igennem uforglemmelig solnedgang, som fik mig til at sende en kaerlig tanke til min mormor.

dag nummer to var den store og lange dag. egentlig burde det kun tage fem en halv time at komme frem til naeste hut, hvis det ikke lige var fordi at man undervejs kunne tage en ekstra tur op paa toppen af mount Ngauruhoe (ogsaa kendt som mount Doom)

denne ekstra tur betoed at det i stedet ville tage mellem otte og ni timer at naa frem til naeste hut, saa de fleste var tildligt oppe alllerede omkring kl 6. som jeg skrev i sidste blog har New Zealand i oejeblikket en af de varmeste somre i mange aar, saa det gjaldt ogsaa om at komme afsted inden det blev for varmt at gaa. fra starten af dagen fulgtes jeg med en New Zealandsk mand ved navn Brent, som havde taget et par dage fri fra arbejde for at gaa turen. han havde gaaet en anden tur i parken foer, saa han kendte lidt til omraadet. efter en halv times vandring spurgte han pludselig: "Have you ever heard about the steem steps?" hvortil jeg kun kunne svare nej, hvad er det? "you'll find out in five minutes" og det skal jeg da lige love for at jeg gjorde! for den naeste halve time gik det i den grad opad! vi var nu naaet til foden af vulkanen, og vi smed vores store rygsaekke, og begav os afsted mod toppen. der var ikke nogen decideret sti opad bjerget, men man fulgte bare de andres spor. nogle gange var det nemt, da der var store lavasten man kunne gaa paa, mens man andre gange maatte kaempe sig gennem sandet.

efter to timer naaede vi endelig toppen af den 2287 meter hoeje vulkan, der sidst var i udbrud i 1970'erne. herfra kunne vi nyde den fantastiske udsigt over hele parken, inden det i et noget hurtigere tempo atter gik nedad.

Efter ni timers vandring, var vi sidst paa eftermiddagen endelig fremme ved naeste hut, hvor der blev lavet mad, inden de fleste af os gik ret saa tidligt i seng efter den lange og haarde dag. desuden skulle vi tidligt op naeste morgen, hvis vi ville se solopgang!

Heldigvis var tredjedagen let, og boed kun paa lige knap tre timers let vandring, inden vi var fremme ved helt nybyggede "luksushut". den fjerde og sidste dag, skulle jeg endnu engang tidligt op, da jeg skulle naa tilbage til Whakapapa inden min bus koerte. den fem en halv time lange vandretur var dog ikke noget problem gennem det stadig smukke landskab, og inden jeg fik set mig om var jeg atter ude af parken efter fire helt igennem fantastiske dage!

herfra gik turen tilbage til Turangi, hvor jeg havde en enkelt overnatning paa et lille feriested. her skulle jeg bo paa et tre-sengsvaerelse, men jeg var den eneste der havde booket, saa for foerste gang i over to uger, var jeg fuldstaendig alene. det var en noget underlig foelelse, men egentlig ogsaa meget rar, da jeg fik tid til at fordoeje de mange foerste oplevelser, og samtidig fik mulighed for en ordentlig gang soevn uden oerepropper :)

dagen efter tog jeg den seks timer lange tur til New Zealands lille hovedstad Wellington. her har jeg siden fredag boet paa et fedt hostel, med en masse soede mennesker, bl.a. to friske fyre fra Irland, saa jeg har da ogsaa faaet fejret lidt st. Patricks day! Wellington er en vildt fed by, med masser af musik og underholdning i gaderne, og folk har virkelig husket det gode humoer! i gaar var der et stort fedt asiatisk marked paa havnen, og der har hele weekenden vaeret en dragebaadsfestival, saa her er masser af mennesker og liv og glade dage :)

I morgen forlader jeg dog Wellington igen. ja faktisk siger jeg helt farvel til nordoeen, og tager med faerge til sydoeen. sejlturen skulle i godt vejr efter sigende vaere en af verdens smukkeste sejlture, saa det maa jeg jo haabe paa at det bliver. saa de naeste tre en halv uge skal jeg udforske den new zealandske sydoe, hvor bl.a. vestkysten skulle vaere helt fantastisk smuk!

alt i alt har de foerste to uger af min rejse vaeret et helt fantastisk mix af store oplevelser, nye indtryk, soede mennesker, fantastiske hisrorier og smuk natur, lad det endelig fortsaette saadan!

i maa holde jer muntre indtil i hoerer fra mig igen!

Mikkel

ps. husk ogsaa at kigge lidt paa de mange billeder i fotosektionen :)