Hej Allesammen!

Saa er det blevet tid til mit tredje og sidste blogindlaeg fra Australien. I aften flyver jeg nemlig videre med retning mod Kathmandu!

De sidste ti dage her i landet har vaeret praeget af to store ture. Den foerste af dem var Whitsundays-sailing. i to dage var jeg her ude og sejle mellem de 74 whitsunday oeer. om natten boede vi paa en af oeerne paa et kaempe resort, hvor det kun var de 18 personer fra vores gruppe der boede. ingen af os forstod rigtigt hvordan det kunne loebe rundt, men det var da super fedt at have det hele for sig selv, og med baade golfbane, tennisbane og swimmingpool var det ikke ligefrem fordi vi manglede noget. det var dog ikke fordi vi brugte saa meget tid paa oeen, da vi selvfoelgelig skulle ud og sejle og se nogle af de eneste attraktioner der er omkring oeerne. foerste stop var selve whitsundayisland og den beroemte whitehavenbeach - en af de hvideste strande i verden. vi havde alle paa forhaand set de fantastiske billeder af det hvide "sand", det blaa vand og fantastisk solkinsvejr, men morgenen inden vi skulle afsted var vi alle dog blevet noget nervoese. klokken seks om morgenen blev hele gruppen nemlig vaekket af noget af det kratigste regn jeg nogensinde har hoert! regnen var dog stoppet da vi sejlede afsted, og efter af have hoert denne byge kunne vi godt leve med at det var lidt overskyet da vi var paa stranden. og selv i graavejr var stranden en stor oplevelse. vandet var laekkert og stranden faktisk lige saa hvid som billederne viser. denne farve skyldes at stranden i virkeligheden slet ikke bestaar af sand, men derimod af 98% silicium. efter at have badet paa stranden gik vi tvaers over oeen og kom paa vejen til et fantastisk udkigspunkt over bugten, inden vi gik videre til den anden side af oeen, hvor katamaranen atter samlede os op. herfra sejlede vi videre til et af de mange mindre koralrev der er mellem oeerne, og som sammen med tusindvis af andre meget stoerre koralrev udgoer great barrier reef. her skulle der selvfoelgelig snorkles! ifoert et meget sexet stingersuit (mod de farlige brandmaend) og snorkelmaske skorklede vi rundt mellem de utroligt farverige og smukke koraler, og saa en masse store og smaa fisk i alverdens farver. virkelig virkleig fedt!

efter snorkelturen sejlede vi tilbage til vores private oe, hvor det stadig kun var os der boede. her blev der serveret aftensmad inden der blev gjort klar til den store karaokeaften. her gav alle den fuld til alverdens klassikere. jeg valgte den uofficielle australske nationalsang men at work med down under. inden jeg kom til Australien havde jeg sagt til mig selv at jeg kunne ikke tage herfra uden at have hoert den, og da den endnu ikke var blevet spillet nogle steder maatte jeg jo synge den selv :)

naeste morgen startede meget tidligt syntes de fleste, men efter en flot bushwalk paa oeen var vi allesammen meget friskere. turen var her ved at vaere slut, og vi sejlede tilbage til Airlie beach. Her kunne jeg saa give mig til at vente, da der var syv timer til min natbus til Hervey bay afgik. Ventetiden blev dog rigtig hyggelig, jeg havde nemlig skrevet lidt med Hanne og Lea, som var de danske piger jeg moedte i Queenstown og senere Sydney. De var paa vej op af oestkysten og var netop naaet til Airlie, saa vi moedtes og havde det rigtig hyggeligt nogele timer inden jeg gik mod busstationen. Endnu engang syntes jeg at det var lidt sjovt med den maade man kan stoede ind i de samme mennesker mange gange vidt forskellige steder. dete er helt sikkert en af de fedeste ting ved at rejse paa den maade jeg goer!

Turen gik som sagt videre til Hervey bay. en 14 timer lang bustur, som jeg for nogle maaneder siden nok havde syntes virkede uoverskuelig, men efter at have rejst i lang tid vaenne man sig stille og roligt til at tage tingene som de kommer, og en nat eller to i en bus er ikke et problem overhovedet.

Selve Hervey bay har jeg ikke noget at sige om, da jeg naermest ikke brugte noget tid der. Grunden til at jeg var her, var nemlig udelukkende for at tage til Fraser island. Fraser island er verdens stoerste sandoe. den bestaar naermest udelukkende af sand og en masse skov. der er ikke nogle asfalterede veje paa oen, kun spor i sandet gennem skoven og saa selvfoelgelig stranden, saa den eneste maade man kan komme rundt er enten med specialbyggede busser eller med firehjulstraekkere. jeg havde booket mig ind paa en tredages firehjulstraekkertur, hvor vi var 21 personer plus en guide fordelt i tre biler. i tre dage crruisede vi rundt paa oeen og saa en masse flotte og helt unikke faenomener. Det meste af tide saa vi selvfoelgelig sand, men de store sandklitter var virkelig fascinerende, og det var altsaa lidt vildt naar der midt i det hele pludselig laa en fersvandssoe, som naermest saa helt tropisk ud midt i "oerkenen". det bumpede godt i bilen naar man koerte midt paa eon af de noget alternative veje. guiden koerte forrest med bilen sin del af gruppen og i de to andre biler skiftedes folk til at proeve at koere. desvaerre skulle man vaere 21 for at koere, hvilket jeg var lidt ked af. det kunne virkelig have vaeret sjovt at proeve, og derude behoevede man jo ikke taenke saa meget over at de har venstrekoersel i Australien. men det var nu ogsaa meget sjovt bare at sidde bagest i bilen og holde godt fast mens vi cruisede gennem sandet.

Om natten camperede vi taet paa stranden i mere eller mindre vandtaette telte. om aftenen var der masse af hygge i campen, med grillmad, oel og faellessang, lige efter mit hoved! :) Gruppen paa denne tur var genrelt ogsaa super god, og udover to danskere faldt jeg hurtigt i snak med Patrick fra Italien. Han var faktisk den foerste italiener jeg har moedt, og dermed var han nationalitet nummer 36 paa min liste over folk jeg har moedt paa denne tur, rimelig imponerende synes jeg selv!

Tilbage fra Fraser island havde jeg en hyggelig aften sammen med reste af gruppen paa vores hostel. jeg skulle dog tjekke tidligt ud, allerede inden midnat, da turen atter gik videre med natbus. Bussen skulle afgaa 01:30, men fremme ved busstopstedet fik jeg den triske meddelelse at bussen var tre timer forsinket, og saa kunne jeg jo saa bare begynde at vente... bussen kom ca kl. 04.00 men denne forsinkelse betoed stadig at jeg med garanti ville misse min naeste bus videre. Dette gjorde mig naturligvis noget nervoes, men da jeg sourgte buschauffoeren, sagde han, at det skulle jeg slet ikke taenke paa. det havde kontoret nemlig allerede styr paa, saa jeg skulle bare laene mig tilbage og sove, og saa ville jeg faa at vide hvilken bus jeg skulle tage naar jeg kom, virkelig god service af Greyhound maa jeg sige! denne forsinkelse siger ogsaa lidt om hvor stort et land Australien er. I danmark ville en tre timers busforsinkelse jo vaere en evighed, men denne bus koerte altsaa paa straekningen Cairns-Brisbane, som tager over 36 timer, det saetter tingene lidt i perspektiv.

Seks timer forsinket kom jeg dog endelig frem til Byron Bay. En lille hyggelig by, som mest af alt eksisterer paa grund af en fantastisk strand med det fineste sand (som rent faktisk er sand). Efter ankomsten gik jeg hurtigt ned til vandet og noed eftermiddagssolen, inden jeg gik tilbage til byen for at spise aftensmad inden jeg kunne saette mig og vente paa endnu en natbus denne gang til Sydney. Jeg kunne sagtens have brugt flere dage i Byron, men saadan er livet jo engang imellem, naar man gerne vil naa at se saa meget som muligt, paa relativt kort tid. Jeg synes jeg har naaet utrolig meget paa blot en maaned i Australien, saa jeg synes jeg har faaet det optimale ud af det, og saa maa man leve med at man har mindre tid nogle steder, og at man har to naetter i traek i en bus.

nu er jeg som sagt tilbage i Sydney, hvor jeg har en eftermiddag som jeg regner med at bruge paa havnen (har endnu ikke faaet set solnedgang over harbour bridge). Det er virkelig en underlig foelelse at foele sig hjemme i en storby som Sydney, men efter at have rejst saa laenge er det bare rart en gang imellem at komme tilbage til et sted man har vaeret foer, og hvor man ved hvor tingene er.

Den naeste del af min rejse bliver noget anderledes! for en stund er det nemlig slut med at rejse alene, da jeg jo skal moedes med Magnus i Nepal. Jeg har netop faaet en sms fra ham, om at han er paa vej til Kathmandu, og at han nok skal soerge for et hotel til os. det er helt underligt ikke selv at skulle taenke paa dette, men ogsaa lidt rart. Jeg har virkelig nydt at rejse alene, men det bliver ogsaa virkelig fedt at have den naeste maaned sammen med en god ven hjemmefra.