Profile
Blog
Photos
Videos
Med en shuttelbus fra Puerto Viejo til La Fortuna slap vi nemt hen over transporten på tværs af landet, der var dejlig aircon og bløde sæder til alle og chaufføren var så venlig at køre os helt til vores lejlighed, også her har vi eget køkken og det gør det hele dejligt komfortabelt.
Vores nye hjem ligger for foden af den store vulkan Arenal som er over 1600 meter høj og stadigvæk i dag rumler lidt en gang i mellem selv om at den sidst var i udbrud i 2010. Vi bookede en tur til at komme helt tæt på for at se vulkanen og fik fuld valuta for vores penge, efter at vi havde været på observatoriet var vi en tur rundt og se naturen som vulkanen har skabt der i blandt et fint 20 meter højt vandfald som vi alle badede i eller nærmere blev spulet i, en helt igennem VILD oplevelse. Da alle var blevet tørre kørte vi ned til Tabacon floden som vulkanen har forandret i 1968 da den var i udbrud, inden var det en helt normal flod med en vandtemperatur på ca 15 grader men som i dag er ca 40 til 50 grader varm. Den bliver nu brugt som naturens eget spabad og folk kommer langvejs fra for at bade og holde skovtur, også vi tog en tur i det mærkelige naturfænomen.
Vulkanen er også flot på afstand og her i dag var vi en tur over på bjerget lige ved siden af for at gå en tur i junglen, aber, slanger, edderkopper fugle var nogle af de dyr der var der.
Fremtiden byder sikkert også på en tur til en kakaoplantage inden vi tager videre ud til Stillehavet.
- comments
Maiken Fantastisk, herhjemme var vi så heldige at få 2 mm sne