30. juli

Vi kom vellykket med bussen til Hoi An ved middagstid - ihh vi maa tilstaa at paa denne tid af turen gaar tankerne jaevnligt hen paa Fars hjemmelavede rugbroed, med Mads' gode spegepoelse, leverpostej, lakrids, aeggemadder med mayonnaise og de lange lyse sommeraftener i Danmark - men nu er der godt nok heller ikke laenge til at vi skal hjem! Utroligt som tiden den gaar - selvom det er haardt nogle gange saa har vi det skoent :D

Efter at have fundet et passende hotel med pool, fandt vi ved poolen ud af at det hollandske par vi moedte i bussen paa vej til Sapa ogsaa bor her, men at de skulle afsted til Nha Trang allerede i dag kl. 17. Vi faar snakket lidt, de har ogsaa vaeret sammen i 5 aar og laeser begge oekonomi i Holland! Da de skal afsted faar vi deres navne saa vi kan finde dem paa Facebook, og vi aftalte at vi skulle besoege hinanden naar nu vores lande var saa taet paa hinanden og Ryanair har billige billetter dertil, saa det blir rigtig hyggeligt.

Vi bevaegede os ud i Hoi Ans gamle kvarter, smalle gader med kuloerte lamper overalt og daempet klassisk musik der stroemmer ud fra strategisk placerede hoejtalere. Det var simpelthen saa hyggeligt, godt nok var der mange turister, men paa en eller anden maade oedelagde det ingenting. Gaderne blev lukket af om aftenen for motorkoeretoejer, saa man foelte helt man gik rundt i en anden tidsalder, og omraadet var proppet med laekre smaa, hyggelige, kuloerte restauranter og butikker med lakerede skaale, bakker, vaser osv, skraeddere, skomagere og cafeer. Vi kiggede lidt hos nogle skraeddere, men besluttede os ikke til noget her den foerste aften. Vi havde taenkt os at blive i byen 3 overnatninger...

31. juli

Vi stod tidligt op for at laegge os ud til poolen og sole. Saa lejede vi en motorcykel saa vi hurtigere kunne komme ind til den gamle bydel for at spise morgenmad med sproed (WOW) bacon!! Vi gik en gaatur der var anbefalet i Lonely Planet - og kom derved rigtigt igennem alle de smaa gamle huse (800 er paa Unescos kulturarvsliste), templer, museer osv. Det fungerer saadan at man skal koebe en billet der saa giver en adgang til 5 af de vigtigste sights - en i hver kategori af museer, gamle huse, handicraft shops og templer. Det var en rigtig flot tur, og isaer det foerste familie-hus vi kom ind i og fik en rundvisning var spaendende. Hver gammel slaegt har aabenbart saadan et slags familie-hus, hvor den aeldgamle slaegtsbog er opbevaret, alle familiens doedes livshistorier er skrevet ned og opbevaret, og alle de boern der blev foedt i hjemmet i gamle dage - deres moderkage ligger begravet i haven bagved. Man troede at boernene paa denne maade altid ville have et baand til familiens hus der ikke kunne brydes... Senere nappede vi et traditionelt vietnamesisk dans/sang/musik-show med, som ogsaa var meget sjovt at se :) Endelig fandt vi ogsaa en skraedder som vi besluttede at bestille en del ting hos, saa der belev tegnet og tilrettelagt og vi skulle komme til fitting naeste eftermiddag.

Dagen afsluttedes med et pool-besoeg, og da vi skulle vente lidt for at komme ind paa en af de bedre restauranter om aftenen sad vi og fik os en drink paa en af de smaa cafeer, hvor en af tjenerne stod uden for, og paa bedste viis proevede at lokke kunder til ved at raabe (meget populaert). Det loed simpelthen saa sjovt, at vi begyndte at stemme i, naar nogle vesterlaendinge gik forbi:Hey Mister (kraftig vietnamesisk accent), you sit here, have drink, cheep cheep, very nie (de kan ikke udtale s-lyden til sidst, saa nice blir til nie, rice blir til rie, five(?) blir til fie, massage blir til massaaa, und so weiter! :D) Happy hour for you, bla bla bla bla. Folk syntes hurtigt det var rigtigt sjovt naar vi ogsaa raabte paa den maade, og blev foerst helt forvirrede. Tjeneren grinede ogsaa, og vi blev hurtigt sat ind i hvilke 'ofrer' der var tilladt at raabe til, saa nabo-restauranten ikke blev sur. Foerst naar de var ud for cafeen var de vores, og det lykkedes os faktisk at faa nogle mennesker derind - saa det var lige ved at vi fik et bijob! :)

1. august

Mikkel havde lokket Birna til at tage med paa snorkeltur, ellers ikke umiddelbart noget hun var meget for, eftersom dybt vand og 'klammo ting' paa bunden ikke lige er hende. Men vi tog afsted om morgenen med bus, og havde saa en times baadtur foer vi kunne hoppe i med udstyret. Der var dog saa hoej boelgegang at Birna blev soesyg (typisk, og meget irriterende for hende!). Derfor var det bedst bare at komme i vandet- med tonsvis af solcreme paa, for hvem gider lave den klassiske med at blive skoldet paa ryggen!? Mikkel fik instrueret hende, og efter et par naerdoedsoplevelser var hun klar, og det endte faktisk med at blive en rigtig sjov tur, isaer for Birna der jo aldrig foer havde set koralrev og flotte fisk i virkeligheden foer! Dog var revet mange steder oedelagt og Mikkel sagde at han havde set noget der var meget flottere og at det her naermest ikke var vaerd at se, saa det maa vi altsaa proeve igen en anden gang :) Et par timer senere var vi hjemme igen - dybt skoldede paa ryggen selvfoelgelig! (Birna var faktisk Dannebrog i egen hoeje person!) - skide surt, saa efter at have vaeret til fitting paa vores toej, hvilket var meget ubehageligt med skoldet ryg og balder, vankede der ikke voldsomt meget soevn... :(

Efterhaanden havde vi besluttet at vi ville blive i byen en ekstra nat, fordi der bare var saa hyggeligt og vi ikke rigtigt foelte vi kunne faa nok. Desuden var der heller ikke rigtigt noget ved at tage til Nha Trang som planlagt, naar det eneste man kan lave der er at ligge paa stranden - igen, ikke saa fedt naar man allerede er skoldet... :)

2. august

Op og til fitting igen hos skraedderen - en svedig affaerre naar man skal prove en vinterfrakke i uld! Ved nogle af Birnas kjoler, var der detaljer som skraedderen (den der faktisk syr toejet er lokaliseret et helt andet sted, dem i butikken hjaelper bare en med at prove og forklarer saa hvad der skal laves om til skraedderen) aabenbart ikke kunne forstaa eller faa lavet rigtigt, saa vi blev bedt om at koere med to af pigerne hen til den rigtige skraedder saa hun rigtigt kunne se toejet paa mig (noget de ellers aldrig goer!). Saa op paa scooteren med os, og kjolen under armen - og pludselig stod vi ved et lille hus hvor flere syersker sad i dynger af forskellige stoffer, strik, garn og alt muligt. Birna kom i kjolen, og de flokkedes omkring hende mens pigen fra butikken forklarede hvad der var galt. I lang tid stod de og klippede og syede direkte paa kjolen mens Birna havde den paa og var ved at doe af varme - og saa var det den anden kjoles tur. Tilo sidst blev det godt, og vi styrtede hjem til poolen (godt daekkede til paa ryggen!).

Senere slentrede vi rundt i butikkerne og koebte lidt hist og her. Til sidst fandt vi en skomager vi besluttede os for at proeve, og vi kom ind, viste billeder - og det var ingen problem at lave, kun hist og her var der nogle spaender hun ikke havde og en farve hun lige skulle se om hun kunne skaffe. Det var dog lidt kaotisk naar hun bare haeldte en hel saek med forskellige haele ud paa gulvet, og tusinder stykker laeder og andre materialer ogsaa laa over det hele. Men vi fik valgt noget- 4 par sko til Birna selvfoelgelig :D Vi skulle komme igen naeste aften, men vi er knapt naaet ud af butikken, foer vi bliver stoppet af en overordentlig snakkesaglig dame med et par bomuldssnore i haenderne, der insisterer paa at vi skal komme med til hendes salon og faa fjernet haar med den specielle traad-metode. Denne havde Birna hoert om, og ville egentlig gerne proeve, saa vi fulgte med hende bare for at se. 'Salonen' bestod af to stole paa gaden, og saa var der et par andre piger og foer vi fik set os om var de naermest i gang med at maerke os i armhulerne, inspicere vores negle, kigge og maerke os under foedderne osv for at overbevise os om alt den service vi traengte til! Det er meget maerkeligt med den traad-metode, for hun har bare et langt stykke snor, der ligesom er snoet lidt, og paa den maade kan man altsaa fjerne selv de mindste haar med rod og det hele meget nemt og hurtigt... Birna fik plukket oejenbryn og resultatet blev rigtig godt faktisk - og saa blev vi introduceret til deres maade at fjerne haard hud under foedderne - nemlig at 'slice' huden af med et skarpt barberblad paa en ordentlig kniv. Umiddelbart skraemte, indvilgede vi i, at proeve hurtigt for at se at det ikke gjorde ondt, og det gjorde det slet ikke! Bum saa skulle vi begge havd eordnet vore foedder, og det var faktisk utroligt saa bloede og laekre de blev efter at have fjernet haard hud vi ikke engang selv havde anet var der - men som vi jo kunne se falde af i spaaner paa gulvet... Umiddelbart lyder det lidt ulaekkert - men det var faktisk rigtig smart, og vore haele blev saa bloede som 'a baby's bottom' :) Aftenen blev slentret vaek igennem de kuloerte lamper...

3. august

Vi skulle haeve nogle penge, men i det vi stikker vores visakort ind, slukker begge ATM's i boksen og begynder at starte forfra, for til sidst at vaere klar til brug igen og aabenbart have glemt at den allerede havde stjaalet vores kort! Skide irriterende, hvad goer man? Vi prover at snakke med nogle lokale uden for for at spoerge om der er et nummer hvor vi kan ringe til banken eller noget, og til sidst er der en motorcykel-taxi-chauffoer der siger at vi skal koere et godt stykke hen til banken. En af os blev noedt til at vente ved maskinen, hvis nu den pludselig spyttede kortet ud, saa Birna blev i boksen, mens Mikkel koerte med ham til banken. Birna ventede og ventede, og begyndte saa smaat at tro Mikkel aldrig kom tilbage, men efter en times tid kom en mand paa motorcykel koerende og viste sin haandflade hvori der var skrevet 'Mikkel'. Han fik gestikuleret at hun skulle koere med, og det gjorde hun saa, taknemmelig for at blive hentet, eftersom Mikkel havde tasken med penge, mobil og alt... Ved banken ventede Mikkel, og som saedvanlig skulle man igennem alt deres ligegyldige bureaukratihalloej med udfyldelse af papirer og jeg ved ikke hvad. Da Mikkel var ankommet til banken havde den vaeret lukket og ham og chauffoeren havde maattet staa og vente i over en halv time foer den aabnede! Saa ville hun ikke hente kortet uden at have set et pas, hvilket vores hotel jo havde, men til sidst var Birnas koerekort dog okay. Saa skulle vi vente paa at en koerte hen og hentede det, og da vi saa endelig faa det og vil haeve i banken, kan vi ikke det uden et pas. Paa det tidspunkt er vi rigtigt sure over den lange ventetid og den virkelig daarlige service, naar nu det var deres lorte-maskine der havde lavet en fejl - plus de penge vi havde betalt for at blive koert omkring! Damen siger at vi kan bruge den ATM der er lige udenfor, men at man max kan haeve 2mio ad gangen (ca 600kr!). Oooehm, nej vi gider ej prover vi saa at forklare, eftersom vi skal bruge 6 mio, og at vi saa skal haeve tre gange, hvilket vil koste os en 100krone i gebyr fra vores egen bank derhjemme. Det forstaa hun foerst slet ikke, men til sidst goer hun og naegter bare stadig at hjaelpe uden pas. Vi er virkelig sure nu, fordi vi foeler det havde vaeret paa sin plads med lidt hjaelp efter alt det besvaer - saa vi begynder at haeve stemmen og faar hende til at tale med sin chef osv, dog uden held. Til sidst forlanger vi at udfylde en officiel klage (ja, vi var desperate - de skulle bare ikke slippe afsted med det saa nemt!), saa det goer vi saa og gaar i vrede - finder dog hurtigt en god ATM hvor vi kan haeve de 6 mio. Ja det var da ogsaa for meget forlangt at damen lige kunne have fortalt os at der laa saadan en naermest lige ovre paa den anden side ad gaden!! :(

Naa, vi kommer for sidste gang til skraedderen og kan hente alle vores baereposer med hjem til hotellet... 23 stykker toej er det blevet til - inklusive 2 vinterfrakker i uld og to jakkesaet, og vi betalte samlet 3300kroner... :D Paa hotellet stadser vi os lidt op og skal bare lige forbi skodamen for at se resultatet foer vi vil ha noget god mad. Skodamen hilser os smilende velkommen og praesenterer de tre par sko de har lavet; de grimmeste sko vi nogensinde har set, der paa ingen maade ligner billederne!!! Der er intet rigtigt laeder brugt og en ting er at materialet simpelthen er i saa daarlig kvalitet at man ikke skulle tro det var muligt, men de ligner simpelthen noget til en bedstemor, der vel at maerke har ligget pakket vaek i stoev og skidt i 50 aar eller lignende! Vi begynder at forklare hende at det jo ikke ligner billederne overhovedet, men hun insisterer paa at billeder og sko er helt ens! (hmm, tjaaa uden alle detaljerne, det rigtige materiale, den rigtige facon, den rigtige hael og den rigtige farve, men ja ellers er ligheden slaaende!!). Vi kan godt se at der kun er et at goere nu, og det er at skrabe saa mange penge tilbage af dem vi have betalt som muligt. Vi skulle betale 1mio, men havde betalt 700.000. Vi blev enige om at vi ville gaa efter at faa 4-500.000 tilbage fordi det ikke var reslistisk at faa dem alle selvom vi hverken ville eje eller have de forfaerdelige sko. Saa her begynder en lang omgang diskuteren (pludselig taler hun meget daarligt engelsk), saa vi begynder at paapege alle forskelle, kraever penge tilbage, der er lange pauser med pinlig tavshed og frustration. Vi skiftes til at gaa hende paa klingen, og skiftes ogsaa til at hidse os op og hidse den anden ned igen. Hun begynder med at vi kan faa 150.000 tilbage - hvilket vi griner ad, og saa skal vi ud i snakken om hvor meget hun har koebt materialer for osv, altsammen loegn selvfoelgelig og bla. bla. Hun kommer op paa 200, faa tilkaldt chefen, der dog ikke taler engelsk og hurtigt gaar igen. Vi er ikke til at stoppe - det er latterlige beloeb man diskuterer om, men alene det at hun har loejet for os og snydt for os, det skal haevnes - og vi kan godt lide tanken om at hun efterfoelgende, bare maaske, vil have faaet sig en laerestreg! Det begynder at blive ubehageligt for hende, for vi giver ikke op, og nu begynder hun at snakke om at hun ikke har flere penge og at hun jo saa ikke kan faa mad, og at vi jo er rige osv - men vi er helt kolde, for naar man laver daarlige sko, saa kan man ikke tjene penge, plus de sko jo ingenting har kostet hende i materialer.

Hun blir stille og begynder at laese et blad, Birna blir sur og da en turist stopper op for at kigge paa et par af hendes sko, faar vi begge fortalt ham at det virkelig er daarlig kvalitet her fra, at han ikke skal koebe noget og at hun har snydt os. Han stiller paent skoene tilbage, siger tak og smutter saa igen. Det gjorde virkelig udslaget - nu har hun det virkelig ikke sjovt, kan vi godt se - og hun tilkalder chefen igen, der nu siger 300.000 kan vi faa tilbage. Niks, vi skal mindst have 400 - og Birna stiller sig ud paa gaden klar til at skraemme resten af hendes kunder vaek, hvis ikke hun giver os de penge nu!! Til sidst faar vi de 400.000 og vi gaar derfra med en foelelse af retfaerdighed. Saa har hun stadig faaet 300.000 for ingenting - haelene som er dem der koster noget, kan hun jo pille af og bruge igen osv, og vi tror aerligt talt ikke hun snyder nogen igen i lang tid! Vi fik tydeligt fornemmelsen af at hun faktisk godt vidste det var noget lort hun havde lavet, saa saa kunne hun laere det... Utroligt som vi skal op at toppes med folk paa denne her rejse!

Naa da - i godt humoer nyder vi resten af aftenen og glaeder os over at vi ikke skal finde plads i vores tasker til de 4 par sko... ;)

4. august

Dagen gik med mad og sol ved poolen, indtil vi blev hentet af vores sovebus kl. 18 paa hotellet. Vi havde vaeret ret skeptiske mht. sovebusser siden den frygtelige nat til Sapa, men alle folk vi spurgte sagde at de her busser var okay, at der var plads til en osv - saa vi tog chancen da det klart var den nemmeste maade at rejse til Mui Ne (naeste destination) paa. Bussen var indrettet i to lag liggestole/saeder hvor man faktisk laa nogenlunde - isaer fordi vi havde taget de bedste pladser med mest benplads bagtil. Der var ogsaa et simpelt toilet saa varmt som en sauna... Alle saeder havde en lille lampe masn selv kunne styre, men omkring 18.30 slukkede chauffoeren bare alt saa man ikke kunne lave andet end at laegge sig til at sove... Rimelig maerkeligt - men okay. Stort set alle i bussen laa og sov, da nogen(?) oppe foran pludselig vaelger at saette en meget hoejlydt vietnamesisk katastrofefilm paa - kun paa den foreste skaerm - meget privat - men den bragede saa alligevel ud i alle hoejtalere lige ved vores oerer saa mange vaagnede med et saet! Det skal lige siges at det maske var en fjerdedel af bussen der ikke var vesterlaendinge, og filmen havde ikke engang undertekster - men nej, den skulle de aabenbart se nu. Folk rejste sig op og stirrede forvirrede omkring, kiggede paa de andre vesterlaendinge og kunne simpelthen ikke tro at de lige havde vaekket os allesammen af vores dyrebare soevn! Mikkel maatte til sidst gaa op og bede dem slukke eller skrue ned, og da slukkede de da ogsaa - saa kunne vi laegge os til at sove igen... Kl. 23 skal vi aabenbart stoppe et sted i 20 minutter eller lignende, pling lyset i loftet blir taendt, alle vaagner - fuldstaendigt unoedvendigt eftersom vi jo har toilet i bussen - og ja de vaelger saa at slukke for bussen, saa alle spontant sveder pga den manglende air con - og maa gaa ud. Endelig kan vi koere videre, men ja chauffoeren vaelger saa at koere som doed og helvede gennem alle bjergsving og hullede veje - vi vaagner serioest flere gange om natten ved at vi flyver over saedet!! De saeder man ellers havde ligget okay paa, var nu fuldstaendige umulige at sove paa. :(

Vi havde faaet at vide paa hotellet hvor vi bookede at vi ville vaere fremme i Mui Ne ca. 12 middag, og at bussen ankom til Nha Trang ved 7tiden. Fint taenkte vi - ja vi vaagner nok naar folk skal ind og ud i Nha Trang, men saa har vi 4-5 timer vi kan sove videre i bagefter. Kl. 05.30 er bussen i Nha Thrang og vi bliver vaekket med vild disko-musik i hoejtalerne. ARGH! Men i det mindste skal vi ikke roere os, taenker vi og laegger os til at sove igen. Saa er det at en mand pludselig raaber ind i bussen at alle skal staa af, og dem der skal videre skal vente paa bussen der gaar kl. 7! HVAD siger I til os spoerger vi, og haaber det er en daarlig joke. Men nej, ud med os og sidde og vente paa gaden halvanden time - det er flot, tak for ingen som helst soevn pga. jer latterlige idioer!! Naa, vi gik ned og saa den beroemte strand, og fik igen alle de idraetsfikserede vietnamesere med i deres morgengymnastik. Bagefter bestilte vi morgenmad et sted, men da vi foer vi havde faaet maden bad om regningen saa vi kunne skynde os at gaa efter maden, slettede damen simpelthen vores bestilling - for man kan jo ikke betale for noget man gerne vil have FOER man har faaet det aabenbart... Dobbelt op paa sur morgenstund! :(