Trætte, men spændte, ankom Emmy og jeg til Denpasar lufthavn på Bali lige omkring midnat natten mellem lørdag den 19. april og søndag den 20. april. Efter vi havde fået vores bagage og var kommet igennem omkring 4-5 sikkerhedscheck, kunne vi så endelig finde en taxi og sætte kursen mod vores hotel i Legian, tæt på Kuta. En taxi tur på omkring en halv time endte med at koste os 10.000 Ruphia, altså blot $10 (50 kroner). Dermed var tonen ligesom sat for fem dages ferie på Bali; billigt, varmt og lækkert!

Trafikken her på Bali er helt åndssvag - det minder utrolig meget om at køre i Afrika, dog er det faktisk nærmest værre. Der er scootere overalt med alt mellem én og fem passagerer, samtidig med at bilerne på ingen måder overholder trafikreglerne. Sjældent har jeg oplevet noget lignende! Men vi kom frem til vores hotel, hvor vi som det første bestilte noget roomservice til vores værelse; her fik vi begge to aftensmad og drikkevarer for blot 15.000 ruphia, altså omkring 75 kroner. Herefter gik vi på hovedet i seng, da vi søndag morgen havde en tidlig morgen.

Med kun fire dage til at udforske Bali, så havde vi nemlig besluttet at udnytte hver eneste dag til det fuldeste. Og søndag stod på udforskning af øen! Vi havde booket en taxi for hele dagen, så Made, vores chauffør, samlede os op på hotellet klokken 9.30. Vi satte kursen mod Balis kulturelle centrum, nemlig byen Ubud. At køre rundt på Bali er en meget anderledes oplevelse fra at køre i Australien, hvor man kan forlade en by og køre på landet i 2 timer uden at møde civilisation. Vi havde problemer med at adskille byerne fra hinanden, da det mest af alt virkede som om at vi konstant kørte i by. Dog blev der lige en mulighed for at tage billeder af en rismark, inden vores første stop i Ubud, nemlig en smykkefabrik. Vi havde nemlig givet Made strenge ordrer på at vise os det bedste af Bali, så han tænkte hurtigt og så muligheden i at tage os med til et sted, hvor vi kunne forelske os i diamanter, sølv, guld og utrolig smukt håndværk.

Herefter kørte vi videre til Puseh templet i Ubud, et hinduistisk tempel, hvor Made viste os rundt og fortalte om religionen og historien bag templet, hvilket var helt vildt spændende! Efter templet kørte vi videre til et træværksted, hvor vi kunne se de lokale mænd sidde og skære helt vildt fascinerende træfigurer. Så her fik vi også brugt lidt penge på souvenirers til os selv - det skal jo også til!

Efter træværkstedet havde Made fundet nogle lokale frugter, vi skulle smage, så vi fik smagt snakefruit og mangosteen, begge to helt vildt lækre og friske frugter. Herefter kørte vi hen til en lokal restaurant, hvor vi i bedste Bali-manér sad på gulvet og spiste en af deres nationalretter, nemlig bali guling, som består af ris, sprødstegt griseskind, friturestegt kød, og noget chilikrydret kød og grøntsager. Det smagte faktisk meget godt, selvom både Emmy og jeg var en smule skeptiske.

Efter frokosten kørte vi videre til nogle lokale rismarker, som var fordelt over flere forskellige højder på en bjergskråning, hvilket i sandhed var et syn, der tog pusten fra os. Det var helt vildt smukt! Da vi havde fået taget nogle gode billeder af rismarkerne, kørte vi videre mod den lokale kaffeplantage, hvor vi smagte chokolade, omkring ti forskellige slags the og cirka syv forskellige slags kaffe, blandt andet én af verdens dyreste kaffesorter, som er blevet spist og derefter skidt ud af et dyr. Det var en lidt speciel oplevelse, men alt i alt en god oplevelse!

Da vi havde fået et koffein indspark, kørte vi videre mod en silke fabrik, hvor vi kunne se hvordan de lokale kvinder sad og håndvævede alt silken, og efterfølgende havde en mulighed for at bruge lidt penge på os selv i deres butik. For igen at sætte priserne lidt i perspektiv, så købte jeg en silketaske til at have med i byen for blot 25 kroner!

Herefter kørte vi en kort tur på Sanur Beach, som var tæt pakket af alle de lokale, da det var søndag og dermed familietid, inden vi kørte tilbage til Ubud for at se et hinduistisk danseshow. Hele showet var bygget op som en dans, men uden musik. Alt rytme blev skabt af de lyde, mændene selv lavede, hvilket skabte en helt speciel stemning omkring dansen.

Som afslutning på søndagen tog vi ned til Pantai Pedonganan, en lokal strand, hvor alle restauranterne har sat deres borde ud i sandet på stranden, så man kan nyde en lækker middag i stearinlysets skær med udsigt over havet. Det var en helt speciel oplevelse, og i sandhed en smuk oplevelse. For sjovs skyld bildte vi Made ind, at søndag var min fødselsdag, hvorefter han hev det lokale strandband, som gik fra bord til bord og sang og spillede, over til vores bord, så de kunne synge et par sange for os, blandt andet en gebrokken "Happy Birthday"

Mandag havde Made arrangeret at en af hans venner kom og kørte os rundt på øen, da han selv havde en anden aftale. Denne ven kunne dog ikke tale engelsk, så han havde taget sin bror med, som i og for sig heller ikke rigtig kunne tale engelsk. Men med nogle gode håndfagter og nogle meget veludtalte ord fik vi da forklaret dem, hvor vi gerne ville hen. Første stop for dagen blev endnu engang i Ubud, hvor vi kørte ud til "The Monkeyforest", altså abeskoven. Her lever der tusindvis af vilde aber, som alle er meget ivrige for at komme i kontakt med mennesker. Dog er de ret frække, så det handler om at være vågen, ellers kan man lige pludselig have en abe, der roder rundt i sin taske. Når man satte sig ned, kunne man ligeså regne med ret hurtigt efterfølgende at have en 2-3 aber på skødet. Dog kunne disse aber være en smule aggressive og forsøge at bide én, hvilket ikke ligefrem er attraktivt, da ingen ved hvilke sygdomme disse aber egentlig kan have. Men det var en meget sjov oplevelse!
Efter "Monkeyforest" kørte vi videre op nord på til Batur vulkanen. Her spiste vi frokost med udsigt over vulkanen, inden vi igen kørte ned fra bjerget. På vej hjem stoppede vi ved en hel masse små butikker, hvor vi kunne købe diverse håndlavede ting, som mosaik fade og lysestager til ganske billige penge.

Derefter satte vi kursen hjem mod Legian, hvor vi gik en tur rundt og kiggede på butikker og spiste noget aftensmad, inden vi satte kursen tilbage mod vores hotel for at gå nogenlunde tidligt i seng, inden vi tirsdag skulle ud og dykke.

Tirsdag morgen blev vi hentet tidligt af en bil fra Bali Scuba Dive, som kørte os og de andre, der skulle ud og dykke ud til Tulamben, en dykkelokalitet som er kendt som én af de absolut smukkeste i hele verden. Da Emmy ikke har dykkercertifikat endnu tog hun i stedet et introduktionsdyk, så jeg tog mit første dyk med en anden dykker og en instruktør, hvor vi dykkede ned og så det skibsvrag, der ligger på havbunden i Tulamben. Dette var mit første skibsvrags dyk, og det var helt vildt fascinerende at se hvordan der på skibsdelene var dannet koraller, og hvor smukt og varieret dyrelivet i disse koraller var.

Efter dette dyk spiste vi frokost, inden vi tog vores andet og sidste dyk for dagen. Dette dyk tog jeg sammen med Emmy og hendes instruktør, hvor vi dykkede ned til et tempel under vandet. Her var der dannet koraller på templets bestanddele, og endnu engang var vi omgivet af helt vildt mange forskellige fisk. Det var helt vildt smukt. Da vi kom hjem fra vores dyk, gik vi ned til en af de mange lokale neglesaloner, hvor vi derefter brugte de næste fire timer. Vi fik hver en helkropsmassage, fodskrubning, pedicure, manicure, ansigtsmaske og ansigtsmassage. Derudover fik jeg også klippet mit hår, mens Emmy fik vokset hendes ben. For alt dette betalte vi $70, altså 355 kroner. Ikke dårligt!

Vi var først færdige i salonen klokken 23, så vi bestilte roomservice til aftensmad og spiste i sengen, inden vi lå os til at sove.

Onsdag vågnede vi så op til vores sidste dag på Bali for denne omgang. Programmet for dagen var ganske enkelt shopping og afslapning ved poolen. Vi startede dagen ud med et par timer ved poolen, inden vi så tog ud og shoppe en lille smule, og med en lille smile mener jeg selvfølgelig nærmere en hel del. Alting er ret billigt, så vi endte da med at købe et par ting, blandt andet et ur hver, nogle smykker og noget tøj. Efter vi havde shoppet, hoppede vi på et par balinesiske taxaer, nemlig et par motorcykler, som vi fik til at køre os hjem. Efter vi havde pakket vores tasker, gjorde vi os lidt i stand, inden vi gik ud for at spise aftensmad. Dette var Emmys fødselsdagsgave til mig; en middag og en bytur, så vores sidste aften på Bali var en fest! Vi spiste middag, og derefter gik vi ud for at få et par drinks. Dog fandt vi ret hurtigt ud af, at vi ikke rigtig var friske nok til at feste, så vi endte med at få et par motorcykel taxaer til at køre os rundt i byen, bare for sjov skyld. Da de satte os af på hotellet, fik vi en enkel times søvn, inden vi igen kunne stå op, denne gang for at tage taxaen til lufthavnen.

Vi havde ikke lang tid på Bali denne gang, men vi udnyttede hver eneste dag til det fuldeste, og jeg er så glad for at vi tog afsted. Jeg blev bare bekræftet i at mit næste rejseeventyr nok skal være til Asien.

Vi formåede også at lære et par balinisiske fraser:
Tak = Terimakasi.
Det var så lidt = Sama sama.
Nej = Tidak
Nej tak = Tidak terimakasi.
Ja = Ja.
Hej = Hallo.
Skål = Bung.
Hvordan går det? = Abba kabar.

Det var alt om min tur til Bali! Jeg beklager ventetiden, men min computer gik desværre i stykker på vej hjem fra Bali, så jeg må låne mig til computertid nu.

Jeg håber, I alle sammen har det godt!