Hej igen!

Saa vil vi skrive lidt mere om Laos. Efter at have vaeret i baade Thailand og lidt i Vietnam, har vi lidt mere at forholde os til naar man snakker om menneskerne og omraaderne.

Laos er endnu ikke (heldigvis) saerlig turistet, selvom der er mange backpackere har de formaaet endnu at bibeholde deres egen kultur, det gode humoer, og proever ikke at udnytte turisterne paa samme maade som i de 2 andre lande. Vores foerste moede med Laos var hovedstaden Vientiane, det var en vaeldig brat overgang, da vi kom direkte fra Bangkoks travle byliv. Vi fandt det foerst lidt kedeligt, men bagefter har det egentlig vaeret en meget fed oplevelse at have vaeret i en hovedstad der var som Vientiane. Efter at vi chillede der et par dage drog vi videre til Vang Vieng, som vi ogsaa beskrev i sidste blogindlaeg. Dette er i sandhed et mekka for backpackere, og derfor saa vi ikke saa frygtelig meget til Laos' kultur der. Da vi naaede Luang Prabang var det derimod meget laosiansk(!). Der var ikke saerlig mange turister i gadebilledet, og landets lov om at alle skal vaere i deres eget hjem kl 24.00 blev naesten fuldstaendig overholdt, dette betoed, at alting lukkede 23.30, saa de ansatte kunne naa hjem. I Luang Prabang boede vi paa et rigtig hyggelig hostel, hvor vi hver aften var ude og spise aftensmad med alle de andre der boede der, samt direktor og manager. Det var rigtig fedt, og meget anderledes.

Dagene i Luang Prabang blev brugt paa at dase rundt og se den lille by, samt vi havde en udflugt paa 35 km hver vej i en tuk tuk for at komme ud til et smukt vandfald. Det var desvaerre d. 1. maj vi kom derud, hvilket betoed arbejdernes kampdag og fridag for alle, saa der var crowded med Laos indianere, som holdt picnic i de smukke omgivelser.

Efter Luang Prabang gik turen til Hanoi i Vietnam, hvor vi nu har vaeret i nogle dage. Der naaede vi blandt andet at se den balsamerede krop af Mr. Ho Chi Minh. Et eller andet sted en smule grotesk at staa i koe i en time for at se liget af en mand der udfoerligt havde oensket at blive braendt og spredt udover Vietnam i stedet for balsamering. Den dag vi var der, var tilfaeldigvis Vietnams befrielsesdag hvilket betoed at ca. 10.000 vietnamesere ogsaa lige ville se Mr. Ho samtidig med os. Men sjov oplevelse kun at kunne faa oeje paa 5 andre hvide og saa mange vietnamesere.

Vi tog hurtigt en smut op i bjergene nordpaa til en by der hedder Sapa, hvor de har fuldstaendig breathtaking natur, hoeje bjerge hvor indbyggerne gennem de sidste mange aar har bygget risterasser op af skraenterne. Vi tog paa trekking midt ud i de ricepaddies, og endte ved en familie hvor vi skulle have et homestay. Det var rigtig hyggeligt og vietnamesisk, men reelt var det ikke helt, da familien (eller nok naermere hele byen!) levede af turister paa homestay, saa det betoed, at familien havde indrettet deres hus med 8 ekstra senge med taepper, puder og myggenet. Udover os to, var der en amerikaner med, som havde boet i Saigon i 8 mdr, det gav turen et lidt anden vinkel da han kunne et par vietnamesiske fraser, hvilket fik vaertsfamilien til at gaa helt amok, da de ikke kunne et eneste ord engelsk.

Lige nu er vi tilbage i Hanoi, og har bare brugt dagen stille og roligt. vaeret en tur paa posthuset for at sende en pakke hjem (hvilket er et noget stoerre projekt her end i Laos..).. saa nu haaber vi at vores crappy souvinirs naar hele vejen hjem!