Profile
Blog
Photos
Videos
Easyridertur, Nha Trang - Hoi An
Dag 1
Efter en veloverstået juleaften, havde vi d. 26 en aftale med 2 easyriders der på deres motorcykler skulle køre os fra Nha Trang til Hoi An. En tur, der ville tage os 5 dage og 4 overnatninger. Vi blev hentet på vores hotel kl. 8.30, og hurtigt blev vores rygsække puttet ned i plastikposer, og med remme spændt på motorcyklerne. Så var vi ellers klar til at køre. Den første dag kørte vi fra kystbyen Nha Trang og ca. 200 km ind i landet til en mindre landsby vi ikke kan huske navnet på. Vejen hertil foregik igennem de mange bjerge, hvilket giver Vietnam en helt unik og smuk natur. Nær denne by, besøgte vi en lille og meget fattig landsby. Det var dog en smule turistet, da der var specielle både samt cafeér til netop turisterne. Første dagen på cyklerne var generelt okay, men vi fandt hurtigt ud af, at Mette Gry' easyrider ikke var en rigtig easyrider, men bror til Laursens rider, Ahn. Det havde vi lidt udfordringer med, da han for det første ikke kunne vejen og heller ikke i første omgang kunne finde ud af at spænde hendes taske ordentligt fast på cyklen. De farede derfor vild, samt blev stoppet af et par drenge på en scooter, da tasken var ved at falde af. God start!!
Dag 2
Denne dag startede vi med, at ride på elefanter. En dejlig måde, at begynde sin morgen på. Den var en fin tur, der varede en times tid, og hvor vi gik i vandet langs en flod. Vi skulle ikke køre særlig langt på motorcyklerne denne dag, så vi ankom til byen Buon Ma Thuot ret tidligt. Vi brugte dagen på at se, et ret stort vandfald, og gå lidt rundt i byen for os selv. Om aftenen tog Ahn (easyrideren), os med ned på en lokal gade restaurant. Det var super fedt at have ham med, da han ville at vi skulle prøve en masse forskellige specialiteter. Det vi fik denne aften, var virkelig lækkert. Nok det bedste vi har fået her i Vietnam. Det var rulle selv forårsruller i peanuts sovs. MUMS.. Det var virkelig lækkert, men vi har desværre glemt hvad det hedder, og leder stadig efter det.
Dag 3
på tredje dagen skulle vi køre 230 km., hvilket gjorde rimelig ondt i vores kroppe. Det er faktisk ret hårdt at sidde bag på i så mange timer. Vi kørte fra Byen Buon Ma Thuot til Kon Tum. På vejen viste Ahn os kaffeplantager, og forskellige andre ting han mente vi skulle se. Da vi ankom til byen Kon Tum, holdte vi ind ved en katolsk kirke samt et børnehjem, som havde 200 børn boende. Besøget på børnehjemmet var lidt hårdt, og det var ret trist at se så mange børn samlet på et så lille sted, med ikke særlig meget personale. Sengene stod op, og ned ad hinanden. Det satte tankerne i gang hos os begge.
Igen fik vi om aftenen noget rigtig lækkert mad, denne gang fik vi noget der mindede om racklet. J
Dag 4
Mette Laursens fødselsdag, og solen skinnede selvfølgelig hele dagen. Vi kørte her fra Kon Tum, til en eller anden skod bjergby som Ahn ikke engang kendte. På vejen så vi igen kaffe, samt gummitræer (kondomtræer som Ahn kaldte dem). Dagen begyndte vi med en god morgenmad hvor vi både fik pandekager, frugt og brød. Senere på dagen købte Ahn bananpandekager til osJ Det var en dejlig tur i det gode vejr, men da vi ankom til hotellet hvor vi skulle bo, blev den gode dag pludselig ødelagt at et værelse der var VIRKELIG ulækkert. Det var ikke rengjort, og der lå brugte vatpinde, tandbørster og sæbe og der lugtede af tis. Det er ret klamt. Der var åbenbart heller ikke så mange gode spisesteder, så fødselsdagsmiddagen bestod af nudler, med meget lidt kød og soja. Ikke særlig inspirerende. Men vi havde på daværende tidspunkt allerede aftalt, at det var d. 30 vi skulle fejre fødselsdagen, så vi kunne få noget kage. Vi kom heldigvis igennem natten på det beskidte værelse, og var tidligt klar til at køre næste dag.
Dag 5
Det eneste vi skulle denne dag var, at køre fra skodbyen til Hoi An. Ahn blev godt nok ved med, at snakke om noget der hed My Son, men vi tænkte ikke videre over hvad det var. Det perfekte vejr fra dagen før, kunne selvfølgelig ikke vare ved. Det regnede, blæste og var ret koldt, så da det ligesom gik op for os at vi kørte en omvej for at komme til My Son, blev vi ret negative. Vi kørte på den værste hullede og smattede grusvej, så vi flere gange var ved at glide. Denne vej endte ved en flod, som vi skulle passere, med en lille båd. Vi var ikke særlig glade ved situationen, og det hjalp ikke på stemningen at Mette Gry' chauffør igen var blevet væk, denne gang i ca. 20. min. Vi kom dog sikkert over floden, og ankom til My Son som er et meget besøgt tempel. Vi var ved selve templet i 5 min, tog 3 billeder og tænkte at nu havde vi vidst været der. Det eneste vi ville, var at komme til vores hotel i Hoi An. Vi skulle egentlig have set hvordan de laver en kost, og lidt andre ting, men Ahn gik med til at vi kørte direkte til hotellet. Totalt gennemblødte ankom vi endelig til hotellet, fik sagt farvel til Ahn, der lige nåede at anbefale os en taylor, hvor vi kunne få lavet tøj (det var hans svigerinde der ejede butikken).
På trods af de sidste to, lidt trælse dage, var det alt i alt, en fantastisk tur op igennem landet, hvor vi fik set Vietnam fra en helt speciel vinkel. En easyridertur kan helt klart anbefales :)
- comments