Recalculating, Recalculating... Vores søde GPS-dame er ikke altid den hurtigste navigatør på motorvejen. Vi har da kørt lidt frem og tilbage og så i cirkler, men målet har vi altid nået. Vi har konkluderet at det selvfølgelig ikke er chaufføren eller hans co-driver den er gal med, men hende den søde stemme i vores Garmin navigationssystem der leder os på vildspor. Men okay, LA er en kæmpe by, og det er kun 3. Gang hun er der, så hun er undskyldt.

Nå, men efter en 12 timer lang flyvetur fra Auckland, landede vi i LA lufthavn mandag d. 12.marts. Trods træthed fandt vi hurtigt den bygning hvor Rasmus (Laursens kæreste), ville ankomme 4 timer senere. Efter en sandwich og en lur på bænken kom Rasmus endelig, og jagten på vores forudbestilte bil gik i gang. Rasmus kunne godt nok ikke lige huske hvilket firma han bestilt bilen ved, men fandt dog, efter andet forsøg vores bil. En mega sej mørkeblå impala chevrolet :) med vores to nye bedste venner (bilen og Garmin eksperten hængende i forruden), fandt vi vores hotel på Venice Beach.
Dagen efter startede vores eventyr i LA, hvor vi skulle ud og udforske byen. Vi lagde ud med at køre på 6 sporede motorveje, for at komme fra den ene ende af midtbyen til den anden. Efter vi havde gået lidt rundt, endte vi chinatown, hvor vi fik os en meget stor frokost. De laver virkelig store portioner herovre!!! Den kæmpe frokost blev spadseret af med en gåtur fra Venice Beach til Santa monica, hvor de mange livredderstationer er placeret langs stranden. Disse huset er specielt kendte fra tv-serien Bay Watch, hvilket vi selvfølgelig syntes var lidt sjovt.
Anden dagen i LA stod i Hollywood og stjernernes tegn. Vi jagtede først Ole henriksens salon i netop Hollywood, men måtte opgive da adressen vi havde fra vores søde GPS ven var forkert. Walk of Fame var det næste punkt på dagsordenen, og vi gik en tur op og ned ad Hollywood boulevard, hvor kendte mennesker der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til det, har fået deres navn skrevet i en stjerne på fortovet. Der var blinkede lys og udklædte mennesker, og det var en hyggelig samt sjovt oplevelse. Det store hvide Hollywood skilt, der ses i flere serier og film skulle nu ses, fra helt tæt hold. Det er ikke nemt at komme tæt på, men vi havde fået et godt tip, det inkluderede lidt kørsel på små stejle parcelhusveje. Men det var et perfekt spot, og vi fin taget nogle gode billeder. Inden vi drog tilbage til hotellet, tog vi forbi Michael Jacksons seneste bopæl, og fik set nogle gigantiske huse i de omkringliggende kvarterer. Hvad skal man dog bruge så meget plads til!! Aftenen blev brugt i selskab med flere stjerne i Staple center, hvor vi så det ene lokale LA baskethold spille, nemlig Clippers. Der er vidst nok plads til 20.000 mennesker i Staple center, og selvom der ikke var dømt udsolgt, var det alligevel en oplevelse. Det er et stort show, med masser af underholdning og præmier. - og så er de altså bare bedre til at spille basket i USA, det må vi erkende :) Efter et par dage kan vi konkludere, at LA er en fin og meget stor by, men desværre ikke har sådan vildt meget at byde på.