Vi ankom til Manila som to spoergsmaalstegn sent fredag aften. Vi havde ikke booket noget sted at sove, saa vi vidste ikke helt hvad vi skulle finde paa. Heldigvis var folk I fufthavnen rigtig soede til at hjaelpe os. Vi blev stoppet af fire politimaend, som viste os hen til en lufthavns taxi plus guide. De koerte os til et rejse bureau, hvor vi fik booket de naeste fire naetter I Manila, plus vi fik bestilt chauffoeren og guiden i to dage.

Manila er ikke ligefrem et trygt sted at vaere. Her oplevede vi masser af tiggeri, fattigdom og familier som sov paa gaden i papkasser - alt dette skete i et meget turistet omraade, som vi boede i. Den foerste dag stod paa sight seeing rundt i kvarteret. Anden dag havde vi vores chauffoer som koerte os to timer vaek fra Manila til Pagsanjan, hvor vi skulle paa en kanotur a la Riverrafting. Det kraevede baade hjelm og redningsvest I tilfaelde af, at aberne ville kaste med bananer og hvis kanoen skulle kentre. Det var en kanotur i fuldfart ned ad stroemfaldende, som blev padlet og styrret af to baadsmaend. De roede som besatte for at komme igennem stroemfaldende. Mange steder maatte de ud af kanoen, for at komme over sten som var lige under vandoverfladen. At se baadsmaendene springe fra side til side var en meget speciel, gyngende og sjov oplevelse. Vi foelte at kanoen kunne tippe rundt hvert oejeblik, men de to maend havde fuld control over os. Paa turen saa vi koner der vaskede toej I floden, verdens mindset aber, palmehytter, store som smaa vandfald og I det hele taget smuk natur. Turen stoppede ved det stoerste vandfald, hvor vi skulle over paa en bambus-toemmerflaade og indunder vandfaldet. Trejde dag blev vi igen hentet og blev koert til en stadig levende vulkan. For at naa toppen, skulle vi baade sejle og paa hesteryg. Igen befandt vi os I smukke naturoplevelser, og paa vejen op kunne vi se damp fra vulkanen komme ud af siden.

Efter Manila gik turen til Bohol, som er en oe i den sydlige del af Filippinerne. Her havde vi fem overnatninger paa Alona Beach. Vi bor I knap saa lukserioese nipahytter, men til prisen okay. Hytterne ligger lige ned til stranden, hvidt sand, den uundvaerlige strandbar og det krystalklare vand - hvor fisk og andet facinerende akvarieliv bor. Dette har vi erfaret eftersom vi i tre dage har vaeret tilbage paa skolebaenken. Vi brugte nogle timer I klasselokalet, her studerede vi vores dykkerbog, saa dykkerfilm og saa var vi klar til den store farlige pool. Vi tilbragte fire timer I poolen med en masse forskellige oevelser. Det viser sig at det at grine ikke er muligt under vand. Forstil jer, hvor stort et dilemma vi havde, da vi ikke kunne grine J Endelig blev vi opgraderet til det aabne og meget farlige hav. Det er en verden I sig selv, helt ubeskrivelig, og skal opleves med egne oejne. For at kunne kalde sig Open Water Diver, skal man have fire dyk i havet og bestaa en teoretisk eksamen. Hvilket vi gjorde med maner, og kan nu kalde os dykkere.

I havet svoemmede vi I koralrev I 18 meters dybte blandt de mest farverige fisk. Bl.a. saa vi slanger, soestjerne og noget vi ikke kan sige om var dyr eller planter.

Resten af tiden paa Bohol har vi nydt den laenge ventede sol, spist laekkert mad og nydt oel og drinks med livemusik I baggrunden.

Inden vi forlader Bohol og tager videre til Cebu, skal vi ud og se Chocolate Hills, som oeen er kendt for.

Vi opdaterer med flere billeder en anden dag, da internettet her ikke vil det samme som os