Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi på farten igen… I vores lille minibus med Can og Van.
Vi skal i dag køre i 4 timer for at nå til Halong Bay, hvor vi skal på et minicruise i det fantastiske landskab. Det skulle være noget af det smukkeste i verden.
Malthe sidder med Ipad, og er klar til den lange køretur, og jeg kan skrive lidt om gårsdagen, d. 9 dec. 2015.
Vi tog afsted fra den støjende Hanoi, for at besøge Ninh Binh provinsen, hvor vi skulle se den by, der var hovedstad før Hanoi. Den hedder Hoa Lu. Det er en by i smukke omgivelser, man kalder området "Halong Bay on land".
Vi så et par templer……. (For en gang skyld) Temples of the Dinh and Le Dynasties, og derefter var det afsted mod en helt almindelig landsby, Tho Ha village, hvor vi cyklede rundt og så det helt almindelige liv på landet i Vietnam. Meget beskedne hjem, men dog en slags huse med køkkenområde, soverum mv. Alle hilste pænt og smilende. Vi så helt almindelige mennesker vaske hår med vand hevet op ad brønden. Bruger blomster til shampoo. Vi så en ældre mand/kvinde (svært at se) rengøre et hundehoved de skulle spise. Vi så en teenager drive vandbøfler, vi så en lille sød pige på vej i skole på sin cykel.
Efter den lærerige cykeltur (pyha guiden var i bedre form end os), havde vi et vietnamesisk madlavningskursus! Og lavede vores egen frokost. Frituresteget søde kartofler, dyppet i noget æggenoget og noget kokosnoget (tror vi), og dertil rispapir-ruller med gedekød og en passe grøntsager. Vi klarede det vist fint, for frokosten var god.
Efter frokost skulle vi på en to timer sejl- og gå tur igennem landskabet, bjerge og grotter. Det var virkelig smukt. Mest spændende synes Malthe det var, når jeg blev rigtig bange for de slanger der hang i loftet i grotten, eller de flagermus der fløg rundt.
Efter en lang og skøn dag tjekkede vi ind på et skønt hotel http://www.ninhbinhlegendhotel.com uden midt i ingenting. Virkelig underlig beliggenhed. Men store værelser og stenhårde senge. Men sådan er senge vist i Vietnam…..
- comments