Efter Bandung floej vi til Padang, hvor vi var i to dage. Padang er en hyggelig fiskeby, med masse af farvrige fiskebaade, og masse af liv langs stranden.

Vi gik ind paa et hyggeligt lille spisested, hvor vi fik Padang food, det vil sige at de kommer med en masse skaale af alt muligt og ris, og saa spiser du det du vil, og betaler for det du har spist. Vi havde en rigtig god udsigt fra vores spisested, saa her blev vi siddende og saa solnedgang, indtil det begyndte at regne.

Dagen efter gik vi paa jagt efter det kineiske tempel, men vi fandt det ikke, i stedet blev vi fundet af 7 muslimske piger, som var paa ca. samme alder som os. De havde et par spoergsmaal, fordi vi var turister, men deres interview blev ikke saa langt, i stedet inviterede de os ud at spise, hvor de betalte for alt. Senere viste de os lidt af Padang, hvor vi endte ved stranden, her forlod de os, selvom de ikke synes det var sjovt. Saa efter 30 min var deres savn saa stort at de kom tilbage med en masse frugt vi skulle smage. Og derefter brugte de igen 3 timer sammen med os. De var nogle super soede piger, og maeske er vi heldige at vio moeder dem igen, maaske i morgen eller mandag.

Derefter tog vi til Bukittinggi og tjekkede ind paa Hotel Orchid, hvor Kathrine var syg, godt forkoelet pga. aircondition. Paa hotellet ville folk saa gerne hjaelpe, foerst gik en mand ud for at koebe noget tigerbalsam, saa han kunne massage Kathrine, det resulterede i at hun fik en flot stjerne paa ryggen, som skulle forbinde lungerne og giver hende hendes stemme igen.

Senere bakkede det paa doeren, hvor en ny mand kom for at hjaelpe Kathrine. Hun fik igen massage, og efter det tog Mette med den fremmede mand, ud for at handle / finde natur medicin. Foerst var Mette offer for al mad / medicin som Kathrine skulle have for at vise hende at det ikke var gift, og vurdere om Kathrine kunne drikke og spise det. Det var absolut ikke laekkert, vi har aldrig smagt noget saa ulaekkert, men det hjalp da lidt.

Hotellet staa faktisk paa hovedet for os hele tiden. Normalt er cheffen af hotellet rigtig sur, og gider ikke at hjalpe gaesterne, men han har staaet paa hovedet for os, da Kathrine har faaet ondt i ryggen af alle vores motorcykelture. Mette fik i gaar aftes sat alle i sving for at hjaelpe Kathrine. Ikke nok med det hjaelper os meget, de er ogsaa begyndt at haenge ud paa vores vaerelse, og hver eneste aften har vi danse timer med en der hedder Rudi, som arbejder paa hotellet, indtil videre har vi laert paraply dansen og tallerken dansen, plus nogle andre fantastike moves :)

For et par dage siden havde vi forbedret os paa en ren slappet dag, vi sov laenge, og skulle derfor selv finde morgenmad, vi forlod hotellet kl.12, men fik morgenmad kl 14.30. Dette skyldes at vi blev indfanget af skoleelever, som ville snakke med os, og praesentere os for deres laere. Vi kom gratis i zoo, for at moede laeren, og ham og elverne inviterede os ud til deres skole, som er 1 time vaek herfra.

Dagen efter tog vi ud paa deres skole, og var der i 3 timer. Vi blev delt op og til sammen var i 6 klasser og fortaeller om os selv, vores tur og om Danmark. Dette var en fantastisk oplevelse, men det resulterede i 500 nye venner paa Facebook. Vi blev behandlet som kendte, fik taget en milliard billeder og skrev autografer paa papir, dette var ikke nok de ville ogsaa havde dem paa deres t-shirter. Vi fik ogsaa gaver med hjem fra skolen, saa vi ikke skulle glemme dem.

Derud over har vi vaeret paa en masse turer, vi har vaeret i Harau Valley som ligner Grand Canyon, i omraadet omkring saa vi 5 vandfald, hvor 2 af dem, var langt inde i junglen saa der var ingen andre mennesker. Og det ene vandfald saa vi kun fordi vores guide vidste hvor i junglen det var.

Vi har ogsaa vaeret heldige at se en stor roed blomst som i diameter kunne bliver 90 cm. og denne blomst saa vi blomstre og det goer den kun 1 gang paa 2 aar, og den er kun i blomst i 1-7 dage, saa vi vr utrolige heldige.

Vi har set en virkelig smuk soe, det ligner naesten at den er af soelv. og paa vejen ned til soeen saa vi utrolig mange aber.

I gaar gik vi paa aekvartor.

Folk paa hotellet synes at Mette skal komme tilbage og arbejde i en ris mark, og bo hos en guides (Putra) mormor, men ikke nok med det, synes de faktisk at hun skal blive her og gifte sig med Putra, hun er lige hvad han mangler, selvom han egentlig hr en pige han skal giftet med :) Men nu er det saadan at Mette hellere vil med Kathrine videre ude i den store verden. Men hvis alt braender paa naar Mette kommer hjem, kan hun tage tilbage og gifte sig her :)

Vores plan var egentlig at tage til Lake toba i aften, for alle vi har moedt, har sagt at der virkelig bare er saa smukt, og at man skal se det. Men paa en halv time fik Ronni, som er boss for alle ture, overtalt os til at blive og tage med ham ud paa en oede oe, hvor der ikke er nogen mennesker. Han fik os overtalt fordi der ikke er nogen mennesker. Vi trenger nemlig til ikke at vaere centrum for en tid, og bare slappe f og ikke faa flere nye venner, for det er sgu haardt :)

Vi maa indroemme at vi er blevet helt forelsket i Sumatra, og nu er vi helt kede af at vi brugte 10 dage paa Bali. For der er saa meget mere her paa Sumatra som vi gerne ville have set.

Nu ved I lidt om, hvad vi har oplevet, naeste stop Cambodia, vi tager en bus fra Bukittinggi d. 15. feb til Medan, hvor vi skal flyve fra d. 17. feb.

Hyg jer :) <3